Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosa (Rosaceæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
været stukket om. Man maa sørge for at Huset
er godt drænet, da Rosenrødderne ellers vil lide
for meget om Vinteren, naar Grundvandet staar
højt i Jorden. Har man et velafdrænet
Jordstykke med Lerunderlag og Muldlag af mindst
60 cm Tykkelse, behøver man ikke at tilberede en
særlig Rabat. Madjorden kulegraves og der
iblandes rigelig Kogødning, ligesom det øverste
Lerunderlag løsnes i et Spadestiks Dybde. Det er
ikke heldigt at blande mange Varieteter sammen,
bedst er det kun at have en Varietet i samme
Hus. I alle Tilfælde maa man, naar flere
Varieteter plantes, passe at de har nogenlunde samme
Vækst og Udviklingsmaade. Til Handelskultur er
følgende de bedst egnede: Hadley, mørkerød;
Jonkheer J. L. Mock, stærk rosa — skal i
Solskin skygges godt, da den let bliver brændt paa
Bladene; Kaiserin Augusta Victoria, hvidlig;
Killarney, kødfarvet, og White Killarney, hvid —
især til tidlig Drivning; Mrs. Charles Russel,
mørkrosa og med meget lange Stilke; Ophelia,
laksrosa, meget rigtblomstrende; Richmond,
skarlagen, angribes let af »Rødt Spind«; Sunburst,
gul. Planterne, som anvendes til Udplantning, maa
i Januar være podet paa stærke Stammer af R.
canina (se Forædling I. S. 283) og ved jævnlig
Omplantning og god Pasning være holdt godt i
Vækst. Den indbyrdes Planteafstand er c. 60 cm.
Efter Plantningen, som foretages i Maj, holdes
Huset i klart Vejr let skygget med sparsom
Luftgivning og rigelig Overbrusning. Planterne knibes
jævnlig, og saa snart de er godt i Vækst, vandes
af og til med Gødningvand samt gives ovenpaa
Jorden lidt fosforsur Kalk. Naar Planterne er
tilstrækkelig kraftige til at kunne frembringe
fuldkomne Blomster, gives noget rigeligere Luft og
ingen Skygge. Nattemperaturen maa ikke gaa
under 12—14° C., da Planterne ellers let faar
Meldug og brune Pletter paa Blomster og Blade.
Efter hver Blomstring kan Planterne nedskæres
for at fremkalde ny Vækst, sidste Gang ved
Midten af September. Fra Slutningen af November
bør Planterne hvile; de nedskæres paa kraftigt
Træ, Jorden gødes og omstikkes.
Foraarsdrivningen kan begynde i Jan.-Febr., og Planterne
fremdrives paa samme Maade som angivet under
Potteroser. Om Sommeren gives rigelig Luft samt
hyppig Oversprøjtning og jævnlig Tilførsel af
Gødning. Mod Angreb af Meldug anvendes
Overpudring eller Rygning med Svovl og mod »Rødt
Spind« Overbrusning med koldt Vand. Bladlus
bekæmpes med Tobakspræparater. Varieteter
til Rosenbakke: Dr. Andry, Frau Karl
Druschki, Fisher and Holmes, General Mac Arthur,
Mdm. Caroline Testout, Mrs. John Laing, Ophelia,
Ulrich Brunner fils m. fl. Kulturen er i
Hovedsagen den samme som for Roser udplantede i
Hus, men Bakker anvendes nu til Dags kun i
ringe Udstrækning og mest til Foraarsblomstring,
da de paa Grund af deres lille Konstruktion, med
løse Vinduer og Bræddevægge samt i Reglen uden
Varmeindlæg, sjældent giver saa tilfredsstillende
Udbytte ved Efteraarsdrivning. Man kan ved at
sætte Omsats af varm Hestegødning udenom
’fremskynde Væksten om Foraaret mere eller mindre.
Til stærktvoksende Sorter maa Bakkerne være
temmelig høje, For at opnaa et Efteraarsflor kan
enkelte Sorter nedskæres c. 10-15 cm fra Jorden
midt eller sidst i August. Naar Vinduerne da
lægges paa og Planterne holdes med rigelig Vand
og Næringstilførsel, skyder de rask frem med
Skud, der ender med Blomsterknopper. Naar
koldere Vejrlig henad Efteraaret indtræder, maa man
holde Temperaturen oppe paa c. 10-12° C., enten
ved Varmerør, som er ledet ind i Bakken, eller
ved varm Gødningsomsats.
A. P.
Busketroser. Mellem de i den første
Artikel omhandlede »ædle Roser« er der, som
omtalt, vel ogsaa en Del E., der egner sig til
Plantning mellem andre Buske i Busketter, men ved
Navnet Busketroser forstaas i Almindelighed, og
saaledes ogsaa her, først og fremmest de ganske
haardføre Rosen-Arter, altsaa enkeltblomstrede
Roser, saadanne som ogsaa kendes under Begrebet
»vilde Roser«. Antallet af Rosen-Arter er meget
stort, og for saa vidt de er haardføre, kan de alle
med Rette betragtes som Prydbuske af Værdi,
men dog er der i saa Henseende Forskel, og her
skal derfor nævnes et Udvalg af de mest bekendte
og mest værdifulde. For saa vidt man, som her,
ogsaa vil medtage et Udvalg af de nævnte Arters
fyldtblomstrede Varieteter og Krydsninger, er det
naturligvis ikke muligt at drage nogen skarp
Grænse mellem Busketroser og de i den første
Artikel omhandlede Roser. Adskillelsen ligger i
den Anvendelsesmaade, der kan gives dem, og
vil derfor bedst forstaas af den følgende Artikel,
der omhandler deres Anvendelse og Kultur; men
Grænsen bliver som sagt ubestemt, fordi mange
af de baade foran og her omtalte Roser, hvad
Anvendelsesmaaden angaar, kan henregnes baade til
den ene og til den anden Afdeling. Den største
Værdi som Prydbuske har disse Roser naturligvis
i deres Blonisterrigdom og deres Blomsters
Skønhed, men ogsaa deres Løv kan være smukt, og
hos mange af dem spiller Frugterne ogsaa en
Rolle, ligesom deres forskellige Vækst gør dem
anvendelige paa forskellig Maade. De flestes
Blomstringstid falder sidst i Juni og først i Juli og
er temmelig kortvarig, men flere bliver dog ogsaa
ved at blomstre mere eller mindre rigt i
længere Tid. R. alba L., Europa, Orienten. En
mellemhøj eller høj, kraftigvoksende Busk med
anselige hvide Blomster. Medens den oprindelige
enkeltblomstrede Art er sjælden, hører forskellige
fyldtblomstrede Varieteter til de ældste og tidligere
almindeligst dyrkede Roser. Et Par af de mest
bekendte er Dronningen af Danmark og
Maidenblush, begge svagt kødfarvede. R.
alpina L. (R. pendulina L.), Mellemeuropa. En
mellemhøj Busk, tidligblomstrende, allerede først
i Juni, med smukke karmesinrøde Blomster.
Hybenet er hængende, langt valseformet, skinnende
skarlagenrødt, men ikke holdbart. R. arvensis
Huds., Ayrshire Rose, Europa. En klatrende eller
nedliggende Busk med meget lange, tynde Grene
og hvide Blomster. Af denne dyrkes der talrige
Former som Slyngroser med fyldte Blomster i hvide
eller lyserøde Farver. Nævnes kan alba plena
med fyldte hvide og Ruga med fyldte, svagt
kødfarvede Blomster. R. canina L., Hunderose,
Europa, Danmark. En velkendt, mellemhøj eller høj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
