Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkaal - Rosenmandel - Rosenrust - Rosenskimmel - Rosenskottstekeln - Rosens Straaleplet - Rosenstritar - Rosenvikler - Rosmarin - Rosmarinlyng - Rotangpalme - Rotter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rosenkaal til Frøavl. Toaarig.
Krydsningsforhold som ved andre Kaal (se Blomkaal).
Avlen er ret sikker og sker omtrent som nævnt
ved Grønkaal. Dog stiller R. større Krav til
Jordbund og Gødning, omtrent som Hvidkaal.
Ikke for fugtig Jord til Overvintring paa
Voksestedet. Da der gaar mange daarlige og urene
Stammer i Handelen, er omhyggelig Stamfrøavl
og Udsortering baade om Efteraaret af de uægte
og om Foraaret af de daarligst overvintrede
nødvendig, ogsaa til godt Brugsfrø. Til Stamfrø saas
paa alm. Maade paa Bed i April, og udplantes
sidst i Maj-først i Juni; Afstand mellem
Rækkerne 65-70 cm og 50-60 mellem Planterne.
Til Brugsfrø kan saas noget senere, og man kan
saa paa Bed og senere udplante, eller saa paa
Blivestedet som nævnt ved Vinter-Hvidkaal.
Inden Vinteren vrages alle uægte Planter, hvorved
særligt maa ses paa Stokkenes Højde,
Sidehovedernes Form, Fasthed og Størrelse og paa, at
de sidder tæt. Overvintres gerne paa Voksestedet;
kun Stamplanterne optages, indslaas og dækkes
maaske lidt med Grantop. Om Foraaret udskydes
de vinterlidte; tomme Pladser udfyldes med
Planter fra Yderrækkerne. Plejen i 2. Sommer
omtrent som hos Hvidkaal; Frømodningen, som sker
i Aug., Høst og Udbytte ligesaa. 100 gr =
30-35,000 Frø. Sygdomme og Skadeinsekter, se
Hovedkaal.
H. G—m.
Rosenkaal. Anvendelse: Bruges kogte
ustuvede som »Grøntret«, til stegt Kød med og
uden Smør. Anvendes desuden stuvet, til Suppe,
i Gratin, Farsbudding o. s. v. Se Henkogning.
M. L.
Rosenmandel se Prunus triloba.
Rosenrust, Phragmidium rosæ, er en
hekendt Plage for dyrkede Frilandsroser, især
Centifolier og højrøde Remontanter, medens Te-,
Polyantha- og Bourbonroser er modstandsdygtige.
I Forsommeren viser sig de store, orangegule
Skaalrusthobe paa Stængler og unge Skud,
senere bedækkes Bladenes Underside af gule
Sommersporehobe og til sidst af et sort Støvlag af
Hvilesporer, hvilket i høj Grad mispryder
Rosenbuskene og desuden bevirker, at Bladene tidlig
gaar ud af Funktion og visner; det maa
anbefales, om Efteraaret at sammenrive og brænde
de nedfaldne Blade
under de rustbefængte
Buske og i Forsommeren at
opsøge og nedskære de
forholdsvis faa
Skaalrusthobe.
F. K. R.
Rosenskimmel,
Peronospora sparsa,
der optræder i
Væksthuse paa Teroser og gør
megen Skade, idet den
i alt for fugtig og varm
Luft breder sig hurtigt
til alle Roserne, paa hvis
Blade den fremkalder
røde Pletter og bevirker,
at de efter faa Dages
Forløb falder af. R.
bekæmpes ved stadig
Fyring og ved at give rigelig Luft Dag og Nat,
saaledes at Dugdannelse om Natten forhindres, samt
ved Sprøjtning med Bordeauxvædske.
F. K. R.
Rosenskottstekeln (s.) se Borende
Rosenhveps.
Rosens Straaleplet (Actinonema rosæ) er et
Svampeangreb hos Roser, der viser sig som
kresrunde, rødbrune Pletter paa Bladenes Overside;
Pletterne er forsynede med fine Linier, der
udstraaler fra deres Midte. Ved stærke
Angreb af S. kan Bladene falde alt for tidligt af. S.
kan forebygges ved hyppig gentagne Sprøjtninger
med Bordeauxvædske eller bedre Kobber-Ammoniak-
eller med Formalinvædske (1-500). De visne Blade
fjernes og uskadeliggøres om Efteraaret.
F. K. R.
 |
| Rosenblad med Straaleplet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
