- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
312

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rotter - Roupellia - Rubus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Træer (indtil 15 Aar). Et saadant Træ viser sig
snart sygeligt, staar test i Jorden og falder let.
Jordrotten er dobbelt saa stor som Markmusen
og graver derfor Gange af Omfang som en Arm.
Den folder sig i Reglen paa større Dybde, saa
man ikke kan følge Gangens Vej uden Gravning.
Jordrotterne samler om Efteraaret store
Vinterforraad af Kartofler og Rodfrugter, og bliver
derfor ofte til Fortræd ogsaa i Køkkenhaven. Mod
Jordrotterne har man prøvet flere forskellige
Midler med vekslende Resultat; ret gode saadanne er
vundet ved i Gangene at indlægge Brød forgiftet
med Bariumkarbonat; men nok saa godt
Omdømme har Anvendelse af det danske
Bakteriepræparat Ratin vundet. Dette Middel anvendes helst
om Efteraaret eller Foraaret og indlægges i
nyaabnede Gange, hvorved man saa meget som
muligt maa undgaa at berøre den forgiftede
Lokkemad. I Egne, hvor Jordrotterne er særlig
talrige og vanskelige at udrydde paa nævnte Maade,
beskytter man unge Træer ved at plante dem ind
i Jorden nedsænkede Cylindre af galvaniseret
Hegnstraad med passende Maskevidde. Om Bek. af
Rotter og Mus, se endvidere under Træplanters
Tiltrækning.
A. T.

Roupellia (Apocynaceæ), Varmhusplante. R.
grata
Wall. & Hook., Sierra Leone, med store,
vellugtende Blomster, der er hvide, senere
gullige med røde Rande. Kultur: Formeres ved
Frø og Stiklinger af unge Skud i Sand under
Glasklokke paa Undervarme. Dyrkes bedst i en
Blanding af Græstørv-, Tørve- og Bladjord med
Sand og Trækul og ved en Temperatur af 20-25°
C. Omplantes et Par Gange om Sommeren, vandes
jævnlig med flydende Gødning, naar Væksten er
kraftig, og faar saa rigelig frisk Luft, som det
kan forenes med Temperaturen og passende
Luftfugtighed. Naar Væksten afsluttes i Aug.,
udsættes Planten for fuld Sol for at modne Træet,
hvad der betinger god Blomstring. Vandingen
indskrænkes efterhaanden, og Vintertemperaturen kan
gaa ned til 15° C., Blomstring vil da indtræde i
det andet Foraar.
M. H.

Rubus (Rosaceæ). Klynger, haardføre, oprette,
nedliggende eier klatrende Buske eller Halvbuske.
Nærmest af Habitus som Hindhær, d. v. s. oprette
Buske uden Torne eller med smaa, oftest
børsteformede Torne er følgende: R. deliciosus
Torr., Nordamerika, en mellemhøj Busk med
smukke, haandlappede Blade og i Maj en Fylde
af store, enkeltvis siddende, hvide Blomster. R.
idæus
se Hindbær. R. nobilis Rgl.,
Bastard mellem R. odoratus og R. idæus; mellemhøj
Busk med baade trelappede og tredelte Blade og
i Juli røde Blomster i Halvskærme. R.
nutkanus
Moc., Nordamerika; mellemhøj Busk
med smukke, store, dybt haandlappede Blade og
i Juli store hvide Blomster i faablomstrede
Halvskærme. R. odoratus L., Nordamerika,
Amerikansk Hindbær, mellemhøj Busk med smukke,
store, dybt haandlappede Blade og i Juli store
røde Blomster i Halvskærme. R. spectabilis
Pursh., Nordamerika, mellemhøj Busk med
tredelte Blade med dybtlappede Afsnit. I Maj
smukke enkeltvis siddende, røde Blomster.

Nærmest af Habitus som Brombær, d. v. s. mere
eller mindre nedliggende, overhængende eller
slyngende Buske, oftest stærkt tornede, er følgende:
R. bellidiflorus C. Koch. (R. fruticosus fl.
roseo pleno hort.), slyngende Busk med smukke,
store, rosenrøde, fyldte Blomster i store
Halvskærme i Juli-Aug. R. cratægifolius Bge.,
Nordkina, Japan, høj Busk med tykke, oprette,
stærkt tornede, ufrugtbare og svagere, nedliggende
eller slyngende, frugtbare Skud. Bladene er
smukke, store eller meget store, dybt
haandlappede. I Juni har den hvide Blomster i
Halvskærme. R. fruticosus fl. albo pleno,
slyngende med smukke, store, hvide, fyldte
Blomster i store Halvskærme. R. laciniatus Willd.,
Hjem ubekendt, meget smuk slyngende Busk med
smukke, tre- eller femdelte Blade, hvis enkelte
Afsnit atter er dybt fjerfligede. Blomsterne i Juli
er smaa, rosenrøde. R. leucodermis Dougl.,
Nordamerika, mellemhøj Busk med overhængende,
hvidduggede Skud, tre- eller femdelte Blade og
hvide Blomster. R. phoenicolasius Maxim.,
Japan, mellemhøj, kun paa gunstig Vokseplads
helt haardfør Busk med oprette, ufrugtbare og
nedliggende eller slyngende frugtbare Skud, tæt
beklædte med lange, purpurrøde Kirtelhaar, der
giver Planten et ret ejendommeligt Udseende.
Bladene er tre- eller femdelte, paa Undersiden
sølvhvide. Blomsterne er rosenrøde og fremkommer

illustration placeholder
Rubus deliciosus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free