Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 319 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rødbeden - Rödbetor - Rødbøg - Rødeg - Rødgran - Rødkaal - Rødløg - Rödlök - Rødnæb

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

inde i Landet, og i Jyllands barske Egne er den
ikke sikker, navnlig hvor der er tidlig Nattefrost
om Efteraaret, som let ødelægger Spireevnen. Til
Stamfrø saas Frøet af de lange Sorter midt i Maj,
af de runde sidst i Maj-først i Juni; til Brugsfrø
saas 2-3 Uger senere; 40 cm mellem Rækkerne,
2-3 cm dybt; 100 gr Frø rækker til 200 m
Længde, og 6-8 kg til 1 ha. Til Brugsfrø maa der saas
1/4 ha for hver 1 ha, der skal tilplantes med
Frørødder, under Forudsætning af godt Stamfrø.
Udtynding til 5-8 cm Afstand; lysbladede Planter
fjernes. Efter sædvanlig Pleje optages de først i
Oktbr. og sorteres; der vrages alle grenede og
foroven tilspidsede Rødder (som har
Stokløbertilbøjelighed) og for lyse; ogsaa dem, der har Tegn
paa førnævnte Sygdomme, maa omhyggeligt
frasøges. Toppene skæres af Frørødderne 4-5 cm
over disse, og de nedkules snarest i udgravede,
smalle Kuler, som nævnt ved Gulerødder; dækkes
med et tyndt Lag Jord og senere frostsikkert med
Tang, Løv el. lign. Udplantning i April, men
ikke nær ved første Aars Rødbeder, Runkel- eller
Sukkerroer af Hensyn til Mosaiksygens
Smittefarlighed. Rækkeafstand 65 cm og 40-50 cm
mellem Planterne; de lange Sorter faar gerne de
største Toppe og gives størst Afstand. Plantes med
Spade eller Planteplov, og dækkes med 2-3 cm
Jord over selve Rodhalsen. Radrensninger og
tilsidst en Hypning. I Juni kan Angreb af
Bladlus ventes. Planterne, navnlig langs Ydersiderne
ved Hegn, efterses dagligt, og muligt angrebne
Spidser afskæres og bortfjernes; tager Bladlusene
alligevel til, sprøjtes med Tobaksvand 2 eller flere
Gange. I varme Somre kan Modningen ske sidst
i Aug.; i kolde Somre derimod først hen i Oktbr.
Naar Kærnerne i Frøhovederne faar mørkebrun
Skal og melet Frøhvide, og Stænglerne begynder at
blive tørre, høstes det ved at skære Stænglerne af
med Rapskniv, eller stikke dem af ved Rodhalsen
med en skarp Spade; bindes i Smaaneg, hvoraf 4-6
eller flere stilles i Spidshobe, eller de vejres paa
Pyramider eller Hesjer. Det først modne, bedste
Frø falder let af, hvorfor alt Arbejde dermed maa
ske forsigtigt, og ved Læsning og i Vognen maa
bredes Frøsejl. Vejringen sker i godt Vejr i 12-14
Dage. Tærskes helst straks, med Plejl eller paa
Maskine, renses foreløbigt og eftertørres i tyndt
Lag paa Loft med daglig Kastning. Spireevnen
stiger gerne ved kunstig, hurtig Tørring, men det
maa være tilstrækkelig tørt inden Afsendelsen i
Sække, da det ellers let ødelægges. Foruden
førnævnte Sygdomme maa nævnes, at Fugle og Mus
kan fortære en Del Frø under Vejringen. Tør
Forsommer, Bladlus og Sygdomme kan nedsætte
Udbyttet slemt; ellers kan paaregnes pr. ha af de
lange Sorter 1600-2000 kg og af de runde
12-1500 kg. Da Blomsterne sidder enkeltvis eller
2-5 samlede i Smaahoveder, er der gærne lige saa
mange Kærner i hvert »Frø«, hvoraf der derfor
kan komme lige saa mange Spirer; men de
mindste, sidst ansatte Frø er ofte golde, i gode Somre
dog ofte spiredygtige, saa Frasortering bør rette
sig efter forudgaaet Spiringsprøve. 100 gr =
4-9000 Frøhoveder. Spirer i Løbet af 8-10 Døgn
med 75-80 pCt. og med 120-150 Spirer.
Spireevnen holder i 4-6 Aar.
H. G—m.

Oversigt over Sygdomme paa Rødbede.
Svampeangreb.
A.	De spæde Planter sygner hen, falder om og dør. Kimstængel og Rod skrumper ind til en sort Traad (»Rodbrand«) Kimskimmel.
B.	Sygdomme hos Bladene:
	a.	Bladene er blege, skøre, krusede og dækkede med en graaviolet Skimmel Bedeskimmel.
	b.	Talrige, afsmittende, smaa, rustbrune Prikker ... Bederust.
	c.	Ingen Skimmel eller Rust; Bladene med afvekslende, kantede, dels bleggule, dels grønne Pletter, der fremtræder som en mosaikagtig Tegning Mosaiksyge.

F. K. R.

Skadedyr.
I.	Angreb paa unge Planter:
	A.	Gnavende, sorte Larver af Aadselbillen.
	B.	Larver indeni Bladene ... Bedefluen.
II.	Angreb paa ældre Planter:
	A.	Sugende Insekter paa Blade og Blomsterstilke ... Bedelus.
	B.	Gnavende Insekter:
		1.	Indeni Bladene ... Bedefluen.
		2.	Udenpaa Bladene:
			a.	Biller ... Aadselbiller, Jordlopper og Skjoldbiller.
			b.	Sommerfugle, Larver af forskellige ... Natsommerfugle.

A. T.

Rødbeder. Anvendelse: Inden
Brugen koges, dampes eller steges Rødbederne; flaas
først derefter. Da de let opsuger krydrede
Bestanddele, egner de sig til Syltning. Lægges da
varme og skaaret i Skiver i Eddike, tilsat 25 pCt.
Sukker. Er udmærkede stegte i Skiver som Bøf,
overhældt med brun Løgsauce og spist med
Kartoffelmos. Til Salater egner Rødbeder sig godt
med eller uden andre Bestanddele; kommes da
strimlede eller hakkede i en jævn Urtesauce, lieret
med Æg og krydret med lidt Eddike, Salt, Sukker,
Sennep, Peber.
M. L.

Rödbetor (s.) se Rødbede.

Rødbøg se Fagus.

Rødeg se Quercus.

Rødgran se Picea excelsa.

Rødkaal se Hovedkaal.

Rødløg se Køkkenløg.

Rödlök (s.) se Køkkenløg.

Rødnæb, Gnomonia erythrostoma, er
en Snyltesvamp, der optræder som meget skadelig
for Sødkirsebærtræer. Bladene faar uregelmæssige,
gulbrune Pletter; de visner tidligt, men bliver
siddende paa Træet Vinteren over, og om
Foraaret ved Løvspringstid modnes de smaa
Sporehuse, der danner sorte Prikker i Bladene og er
forsynede med et rødt Næb, som vokser frem paa
Undersiden. De heraf udslyngede Sporer har da let
ved at smitte de omgivende friske Blade.
Foruden at Træerne svækkes ved, at saa mange Blade
visner for tidligt, bliver ogsaa ofte selve
Kirsebærrene angrebne, saa at de bliver værdiløse. Et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>