Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 320 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rødnæb - Rødorm - Rødtjørn - Rødt Spind - Røgkanal - Røllike - Røn - Rønnebærmøl - Rørgræs - Rørriste - Rørvæg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sikkert Middel til at overvinde Sygdommen
be-itaar i, at man om Vinteren afriver og opbrænder
alle de paa Træet hensiddende, visne Blade.
Sygdommen har gjort betydelig Skade i
Kirsebæregnene langs Nedre-Elben. Hos os synes den
endnu at være temmelig sjælden, men er dog
bemærket nogle Steder i det sydlige Fyn og paa
Sjælland.
F. K. R.

Rødnæb.

Rødorm se Træborere.

Rødtjørn se Cratægus.

Rødt Spind se Spindemider.

Røgkanal se Varmeanlæg til
Væksthuse.

Røllike se Achillea.

Røn se Sorbus.

Rønnebærmøl, Æblemøl, rönnbärsmalen (s.),
Argyresthia conjugella Zell., er et lille Insekt, som
i den senere Tid har foraarsaget betydelig Skade
i de nordiske Lande. Arten er c. 11 mm lang,
naar Vingerne er sammenfoldede; den er da paa
Ryggen (Forvingernes Bagkant) hvidgul med en
sort, sadellignende Plet tværs over Midten.
Siderne eller Forkanten af de forreste Vinger er
mørkt graaviolette. Arten lever som Larve i
Rønnens eller Seljerønnens (oxelns) Frugter og
forlader disse i Slutningen af August for at forpuppe
sig i Jorden eller Græstørven, hvor den
overvintrer. Møllene fremkommer i Juni. Findes der da
ingen Frugt paa Bønnen, søger de til Frugthaven
og lægger Æg paa de unge Æblefrugter, der da
har naaet omtrent en Valnøds Størrelse. Naar
Larverne omtrent en Uge efter kommer frem,
gnaver de sig ind under Æbleskrællen, og
gennem det lille Saar siver da Frugtsaft ud og
hænger en kort Tid som en hvid, klæbrig Draabe
ved Saaret. Snart skylles denne af ved Regn og
Dug, og der viser sig en mørk Plet, som
efterhaanden forstørres og sprækker paa Overfladen.
Efter en Tids Ophold under Skrællen gaar
Larverne ind i Frugtkødet, som gennemmineres og
lidt efter lidt gøres mere eller mindre udueligt
til Menneskeføde. Larvens Udvikling forsinkes i
Reglen i Æblerne, og undertiden er Diæten saa
lidt passende for dem, at ganske sikkert en
Mængde Larver derved bukker under. Derfor
bliver Mølstammen i Reglen betydelig forringet ved
en Hærgning paa Æbler. Møllene synes ved
Æglægningen at foretrække visse Frugtsorter; f. Eks.
bliver Flaskeæble, gul Richard, Graasten m. fl.
ofte stærkere angrebne end de tidligere
Frugtsorter samt Reinetterne. Mølangrebene er ogsaa
relativt stærkere paa tæt sammenplantede end paa
fritstaaende Træer. En tæt Trækrone lokker
ogsaa Møllene mere end en aaben. — Mod
Rønnebærmøllet har man endnu ikke noget effektivt
Bekæmpelsesmiddel. Ved gennem en Række Aar
at afplukke og ødelægge Rønnebærrene inden de
bliver modne kan man selvfølgelig formindske
Møllene i Frugten; men et saadant Arbejde kan
jo i Praksis ikke altid udføres med økonomisk
Fordel. Intensiv Bearbejdning af Jorden i
Frugthaven efter en Hærgning har ogsaa sin
Betydning, da Pupper derved kan uskadeliggøres. Se
Farvetavlen.
A. T.

Rørgræs se Phalaris.

Rørriste se Varmeanlæg til
Væksthuse.

Rørvæg. Ved nyanlagte Haver, hvor der
mangler naturligt Læ, og som Læbælte omkring
Bænkdriveri bruges stundom R. Til disse maa haves
stærke Stolper, helst af Eg. Stolperne svides paa
det Sted, hvor de vil komme til at staa i
Jordoverfladen, og medens Træet endnu er varmt,
paasmøres rigelig Tjære. I Stedet for Eg kan ogsaa
Gran anvendes, disse isættes i Jorden i frisk,
nyfældet Tilstand, og uden at Barken fjernes.
Stolperne sættes 1 m i Jorden og med en Afstand af
2-2,50 m. I hvert Fag indsættes 4 stærke
Lægter, saaledes at der fra disse til Stolpernes glatte
Forside bliver Plads til en Rørklædning af 5 cm
forneden, 7-8 cm foroven, og paa Forsiden
paaslaas to lange Lægter, en foroven og en forneden.
Derefter indsættes først de nederste Lag med
Rodenden ned fra R.’s forreste Side og derpaa det
øverste Lag med Roden opad fra R.’s bageste
Side. Til det øverste Lag benyttes ofte lang,
strid Rughalm i Stedet for Rør, da den ikke er
saa tilbøjelig til at skride ned, som de glatte Rør.
For at forhindre Nedskriden, gør man Rummet
mellem Lægterne et Par cm bredere foroven end
forneden. Rør- og Halmklædningen indsættes saa
fast som muligt, og naar man er færdig,
paasættes de to mellemste Lægter. Foroven dækkes
det hele af en 15-20 cm bred Dækkellste.
Lægterne paa For- og Bagsiden anbringes lige ud for
hverandre, for at de kan sømmes sammen med
lange Søm, hvad der gør Rørklædningen mere
fast og solid.
L. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>