Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Saamaskine
- Saaning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S.
Saamaskine se Haveredskaber.
Saaning. Ved S. maa Opmærksomheden
henvendes paa, og Arbejdet inddeles i: 1) Valg af
Saasted, 2) Behandling af Saastedet, 3) Selve
Saaningen og Dækningen af Frøet og 4) Behandling
og Beskyttelse af Udsæden. 1) Valget af Saasted
maa dels rette sig efter Planternes Hjemstavn,
Natur, Livsvarighed og dels efter den Brug, man
vil gøre af dem. Saaning af haardføre Planter
foretages saaledes sædvanlig paa Friland, medens
kælnere Planter saas paa Varmebed eller i Potte,
Skaale og Kasser og i jo stærkere Varme, desto
mere tropisk Planten er. Hensyn til Planternes
Skygge- og Vandbehov maa ogsaa tages, særlig
ved Saaning paa Blivestedet. Aarstiden spiller
ligeledes en Rolle her, idet man f. Eks. ved
Saaning af tidlige Køkkenurter vanger et solrigt
Bed. Af de enaarige eller som saadanne
kultiverede Frilandsplanter saas mange paa
Blivestedet, medens de, der ikke ved denne Behandling
kan naa at komme i Blomst eller give brugeligt
Produkt, saas paa Varmebed om Foraaret og
udplantes for derved at forlænge Vækstperioden.
Haardføre, toaarige Planter udvikler sig bedst
ved at saas paa Blivestedet og udtyndes. Saaning
paa særlige Frøbede paa Friland anvendes ved
flere Køkkenurter, Kaal f. Eks., samt ved mange
Træer, Buske og Stauder, hvilke senere prikles
eller plantes et andet Sted. Foruden de finere og
langsomt spirende tropiske Planter, der saas i
Potte, saas ogsaa ofte flere Arter Træer, Buske og
Stauder med meget fint Frø, eller saadanne, hvoraf
man kun har et ringe Kvantum Frø, i Potte eller
Trækasser, der stilles i en kold Bænk, da man
derved bedre kan tage Vare paa de unge Planter.
2) Behandlingen af Saastedet. Saas der paa
Blivestedet, maa Jorden selvfølgelig gødes paa
sædvanlig Vis efter vedkommende Plantes Fordringer;
skal Frøplanterne derimod kun i en kortere Tid
optage Pladsen og prikles et andet Sted, behøver
Jorden ikke at være nygødet. Til Planter med
dybtgaaende Rødder, der saas paa Blivestedet,
behandles Jorden dybt, og er den let og tør, bør den
kun graves om Efteraaret og jævnes om Foraaret,
men under alle Omstændigheder skal den smuldres
godt. Saaningen foretages lige efter Rivningen,
før Jorden bliver tør; sædvanlig saar man i den
løse revne Jord, men ved Græsplæner f. Eks.
tromles eller trædes Jorden først. Til Frøbede paa
Friland vælges helst en nogenlunde let Jord, og ved
Saaning paa Varmebed anvendes en noget
sandblandet Jord. Potter og Skaale drænes godt og
fyldes til Saaning med sigtet, let sandblandet Jord,
i mange Tilfælde kun bestaaende af Lyngjord og
Sand. 3) Selve Saaningen, der paa Friland
udføres i tørt og stille Vejr, foretages, naar Jorden
har den passende Varme og Fugtighed (se Saatid
og Spiring) og udføres enten som
Bredsaaning, Radsaaning eller pletvis
Saaning. Frøet saas jævnt i passende Mængde og
ikke for tæt, i god, kraftig Jord behøves en
mindre Frømængde end i daarlig Jord, men i alle
Tilfælde saas der noget mere Frø, end der behøves
Planter, da man ikke er sikker paa, at alt spirer;
de overflødige Planter borttages ved Udtynding.
Bredsaaning udføres ved, at man med Haanden
udstrør Frøet over hele den Jordflade, der skal
tilsaas og anvendes ved hurtigt voksende og snart
brugelige Planter eller Planter, som skal prikles.
Radsaaning er baade lettere at udføre og bedre,
idet Frøet kommer mere ensartet dybt i Jorden,
spirer altsaa ogsaa mere ensartet, Planterne staar
mere regelmæssigt, og Rensning udføres lettere.
Riller til at optage Frøet trækkes med et Rillejærn
fra Nord til Syd i en Dybde og Afstand fra
hverandre, som retter sig efter Frøets og Planternes
Størrelse. Frøet udsaas med Haanden eller et
Saahorn; til større Strækninger anvendes Saamaskiner,
der baade riller op, saar og dækker Frøet (se
Haveredskaber). Ved Bredsaaning nedhakkes Frøet efter
dets Størrelse med en Rive mere eller mindre dybt,
hvorpaa Bedet rives let over; meget fint Frø
nedhakkes ikke, men Bedet rives blot over. Ved
Radsaaning trykkes Frøet fast i Rillen med
Rivehovedet, hvorpaa Rillen fyldes med en passende
Mængde af den oprillede Jord, eller hvis denne er
for svær, med tilført let Jord. Efter Dækningen af
Frøet klappes Bedene med en Skovl, hvis Jorden
da ikke er for svær eller fugtig; større Arealer
tromles. Pletvis Saaning benyttes, hvor hver
enkelt Plante skal have stor Afstand i alle Retninger.
Ved Saaning paa Varmebed og i Potte glattes
Jordoverfladen ved at trykke den ganske let med et
glat Stykke Træ, efter S. dækkes Frøet med
sandblandet Jord, hvorpaa Overfladen trykkes let.
Tykkelsen af det Jordlag, hvormed Frøet skal dækkes,
er meget forskellig, men man kan i Reglen sige,
at det bør være to Gange Frøets Tykkelse, meget
fint Frø nedhakkes ikke, da det ved Overrivning
paa Friland og ved Vanding i Potte synker ned
imellem Jordpartiklerne og derved dækkes
tilstrækkeligt. Dybden, hvori der saas, retter sig i
adskillige Tilfælde efter Aarstiden, saaledes saas
f. Eks. sildige Ærter dybere end tidlige. Jo
gunstigere Forholdene er for Spiringen, og jo sværere
Jorden er, des mindre Dækning vil Frøet behøve.
Er Jorden paa Friland for tør til Saaning, vandes
Rillerne grundigt forinden denne, ligesom ogsaa
adskilligt Frø, f. Eks. af Rødbeder, Runkelroer og
Ærter, i dette Tilfælde først lægges i Blød i Vand.
Meget fint Frø blandes ved Saaning paa Friland
undertiden med Sand for lettere at kunne fordele
det. Mindre Frø saas eller lægges uden Hensyn til,
hvilken Side de vender opad, men større Frø
lægges helst saaledes, at Rodspiren og Stænglen kan
skyde frem til hver sin Side uden at gøre nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0331.html
