- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
324

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sagittaria - Saint Julien - Saintpaulia - Saks - Salat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sagittaria (Alismaceæ), Vandplanter. Haardfør
er S. sagittifolia L., Pilblad, Europa,
Danmark; Bladene pilformede, Blomsterne hvide i
Kranse; Juli. Plantes paa ikke for dybt Vand.
S. montevidensis Cham., Argentina, har
pilformede Blade og store, hvide Blomster med en
brun Plet ved Perigonbladenes Grund. Bladstilkene
bliver 30-50 cm lange. Egner sig for
Varmhusakvariet, men trives ogsaa godt i Stueakvariet.
S. natans Michx., Nordamerika; Bladene er mest
linieformede Undervandsblade af lignende Udseende
som Vallisnerias, af og til udvikles dog enkelte
svømmende Bladplader; Blomsterne hvide,
enkeltvis eller faa sammen. Danner traadformede
Udløbere med unge Planter i Spidsen. Dyrkes i Stue-,
Koldhus- eller Varmhusakvarium. Kultur: S.
montevidensis formeres bedst ved Frø, som saas
straks efter Modenheden; de unge Planter prikles
under Vandet og omplantes senere i hver sin Potte
i kraftig Dyndjord. S. natans og sagittifolia
formeres ved Deling.
A. L.

illustration placeholder
Sagittaria montevidensis.


Saint Julien se Grundstammer for
Frugttræer
.

Saintpaulia (Gesneraceæ), Varmhus. S.
ionantha
Wendl., Afrika, eneste Art, indført i den
nyere Tid og har hurtig vundet almindelig Yndest.
Det er en ganske lav, næsten stængelløs Plante,
hvis tykke, saftiggrønne, noget haarede Blade
danner en næsten flad Roset, op over hvilken talrige
Blomsterstængler fremkommer, der bærer nydelige
blaa Blomster med gult Øje, hvilke har en
paafaldende Lighed med Violer. Farven kan variere
noget, fra staalblaat til pragtfuldt mørk violblaat,
og Blomsternes Størrelse ogsaa noget. Blomstrer
hovedsagelig om Vinteren, men for øvrigt til
forskellig Tid. Kultur: Formeres enten ved Frø,
der er fint og ikke maa dækkes, men kun trykkes
let; det saas i Lyngjord i flade Skaale, med
Glasskive over, paa god Undervarme; eller ved
Stiklinger af Blade paa samme Maade som Gloxinia;
eller endelig ved Deling af ældre buskede Planter;
ved de sidste Formeringsmaader kan man udsøge
sig de smukkeste Varieteter. Fornyelse af ældre
Planter bør jævlig finde Sted. Frøplanterne
prikles et Par Gange og plantes senere i smaa Potter.
De kultiveres i let Jord og beholdes i
Formeringshuset — i Vintertiden paa Hængehylde nær
Glasset — indtil de er i fuld Blomst, og benyttes da
til Pynt i Varmhuset, som Kantplanter paa
passende Pladser eller en kort Tid i Stue, naar der
kan gives dem en lun Plads, fri for Træk. Maa
vandes sparsomt om Vinteren og skygges om
Sommeren mod stærk Sol.
M. H.

illustration placeholder
Saintpaulia ionantha.


Saks se Haveredskaber.

Salat, Lactuca sative L. (Compositæ),
Køkkenurt, som har været dyrket fra Oldtiden, men
hvis Oprindelse er ukendt. Planten indeholder en
stor Mængde Mælkesaft og spises hovedsagelig som
Biret til Kødspiser. Varieteterne af Hoved-S.
udvikler faste Hoveder; blandt disse kan anbefales:
Tidlige: Stenhoved, Maikönig,
Wheelers Tom Thumb. Sildige: Berliner,
Cyrius, Dippes gule, Non plus ultra,
Bossin’s Kæmpe med meget store Hoveder,
god til Fjerkræ, og Nansen, Vintersalat, der er
gul og den haardføreste af alle. Kultur:
Lykkes bedst paa en varm Muldjord, første eller andet
Aar efter Gødningen. Saas, saa snart Jorden er
bekvem, og senere én Gang om Maaneden til Aug.,
enten paa en Rabat, hvorfra den udplantes med
16-24 cm Afstand efter Varietetens Størrelse, eller
paa Blivestedet, og udtyndes da i rette Tid til den
fornødne Afstand. Til tidligt Brug saas paa
Varmebænk i Marts, og de unge Planter udplantes paa
en Rabat ved Sydmur eller Plankeværk; senere
plantes den som oftest paa Kanten af
Agurkebedene, mellem Kaal e. l., hvor den giver
brugeligt Produkt, før de andre Planter vokser til. Til
sildig Brug plantes først i Septbr. paa et afbrugt
Varmebed, der, naar det gøres fornødent, dækkes
med Vinduer og senere med Maatter og Lemme.
Dette Hold kan give Hoveder i Løbet af Efteraaret
og Begyndelsen af Vinteren. — Laktuk eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:57:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/2/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free