Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salat - Salatskimmel - Salisburia - Salix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan foretages af Hensyn til Agurkerne. Den sidste
Plantning af Salat i Bænkevinduer kan foretages
omtrent samtidig med den første Udplantning paa
Friland, nemlig i Slutningen al April Maaned. —
Snitsalat benyttes mindre, den saas tæt i
Varmebed mellem Blomkaal, Kartofler eller
lignende eller paa lys Plads i Drivkasse, og skæres,
naar Planten har udviklet faa Blade. Sorten
Tidlig gul Snitsalat anvendes.
Under Krigen 1914—18, da alle Tilførsler fra
Udlandet blev besværliggjorte i høj Grad, blev
Dyrkning af Salat under Glas en ret udbredt
Kultur i Gartnerierne rundt om København; forhen
blev ret store Kvanta indførte fra Holland, Belgien
og Frankrig.
S. B.
Salat til Frøavl. Etaarig. Krydsning
sker let mellem Sorterne, ogsaa inden for de
forskellige Grupper af Salat, men næppe med vore
vildtvoksende Salatarter. Her er ingen Grund til
at avle Frø af andre end Hovedsalat, og det er
endda meget usikkert, saa den kan kun tilraades
under gode Forhold: varm, solrig, lun Vokseplads;
Frøene blæses let af nær Modningen. Muldrig,
varm, næringsrig Jord, gødet med 20-25 Læs
velforraadnet Staldgødning pr. ha, og yderligere 2-300
kg Superfosfat, 1-200 kg 37 pCt. Kaligødning og
200 kg Salpeter. Overgødskning taaler Salatbladene
ikke. Saaning sker bedst tyndt i halvvarmt
Drivbed eller i Koldbænk med Vinduer over først i
April, 100 gr Frø til 15 m2. Eller paa solrigt
Frilandsbed, sidst i Marts, hvor der kan dækkes
med Rammer med Traad væv mod Fugle og med
Maatter i koldt Vejr. Udplantning midt-sidst i
Maj med 40 cm mellem Rækkerne og med 12-15
cm mellem Planterne, eller paa Bed med 5
Rækker. Frøavl efter Udsæd paa Voksestedet er mere
usikker; Frøet saas der midt-sidst i April, 1-2 cm
dybt, i Rækker som ovennævnt; 4-5 kg Frø til
1 ha. Senere udtyndes til 12-15 cm. Uægte
Planter fjernes ved gentagen Vragning, naar
Hovederne er dannede, inden de skyder Blomsterstænglerne
igennem. I gode Somre kan Frømodningen falde
sidst i Aug., men i Reglen ikke før i Septbr.,
naar Stænglerne gulner, og Frøfnuggen udvikles, og
Frøene faar deres Modenhed sf arve. Stænglerne
skæres forsigtigt af nær ved Jorden, bindes i
Smaaneg, stilles i Spidshobe, der dækkes med
Halmtutter for at hindre Frøet i at flyve bort og Fuglene
i at æde det; de efterstræber det stærkt. Bedre
er det at hænge det op under Tag. Tærskes og
renses let. Udbyttet er meget svingende; i gode
Somre kan høstes 8-900 kg pr. ha; mere er naaet,
men i fugtigt Eftersommervejr raadner »Kurvene«
nemt, og Udbyttet gaar langt ned. Knoporme
og Smælderlarver kan ødelægge de unge
Planter; Bladlus paa
Blomsterstænglerne maa bekæmpes med Tobaksvand, saa snart
de viser sig. Salatskimmel kan ødelægge
Bladene. Frømider ofte slemme i overgemt
Frø. 100 gr = c. 100,000 Frø. Spirer i Løbet af
8-10 Døgn; godt Frø med 90-95 pCt., og holder
Spireevnen i 4-5 Aar.
H. G—m.
Salat. Anvendelse: Bruges nærmest i
naturlig Tilstand overhældt med en Sauce af sur
Fløde, tilsat lidt Melis; i Mangel af Fløde kan
benyttes Kærnemælk. Fin Madolie, tilsat lidt
Citronsaft, giver den fineste »Salatsauce«. Salat serveres
til Kød- og Flæskeretter. — Salat kan anvendes
sammen med Spinat til Stuvning.
M. L.
Salatskimmel (Bremia lactucæ) fremkalder
afblegede, kantede Pletter paa Bladene; paa disses
Underside træffes et hvidligt Skimmellag med
Knopceller. Svampen fortsætter sin Vækst om
Vinteren i de opbevarede Salathoveder, som sortfarves.
Sygdommen bekæmpes ved 1) at fjerne og ødelægge
de i Salatbedenes Nærhed voksende
kurvblomstrede Ukrudtsplanter; 2) at indsamle og ødelægge
de først angrebne Salatplanter; 3) at sprøjte med
Bordeauxvædske, saa snart det allerførste Tegn til
Angreb viser sig, og én eller flere Gange senere
med c. 14 Dages Mellemrum; 4) at henlægge
Salatkulturen til et andet Sted næste Aar.
F. K. R.
Salisburia se Ginkgo.
Salix (Salicaceæ), Pil. Haardføre Træer og Buske.
Slægten Pil indbefatter et meget stort Antal Arter,
’foruden talrige Bestarder og Varieteter. Det er en
i høj Grad formrig Slægt med Arter, der hver for
sig repræsenterer alle Overgange fra kun faa cm
høje Smaabuske indtil høje Træer. Slægtens
Betydning, set fra et rent gartnerisk Synspunkt,
med udelukkende Henblik paa Arternes Egenskaber
som Prydplanter, er ingenlunde ringe. Dette skyldes
dels deres hurtige og ofte smukke Vækst, dels
deres Løv, der hos mange af Arterne er stort og
anseligt og ofte meget smukt glinsende
mørkegrønt eller mere eller mindre filtet, graagrønt,
graat indtil helt hvidfiltet, og endelig bidrager
Blomstringen hos mange af Arterne til at forhøje
deres Værdi som Prydplanter. Det er især
Hanplanterne hos flere af de Arter, som blomstrer
førend Løvspringet, der tidligt om Foraaret kan være
særdeles smukke, tæt besatte med deres af
Støvdragere gule Rakler, hvorimod Blomstringen hos
de Arter, som blomstrer samtidig med eller efter
Løvspringet, forløber mere ubemærket.
Nedennævnte kan betragtes som et Udvalg af de
smukkeste saavel som af de almindeligst vildtvoksende
og almindeligst plantede Arter og Varieteter. S.
acutifolia Willd. (S. caspica hort.),
Blaadugget Pil eller Kaspisk Pil, Rusland, Sibirien. En
høj Busk eller et lille Træ, som hører til de
smukkeste af Pilene. Den har overhængende
Grenstilling med sortagtige eller sortviolette, især om
Efteraaret stærkt hvidduggede unge Grene og Skud
og lange, lancetformede, blanke, mørkegrønne
Blade. Hanplanten er en af de smukkest
blomstrende og tillige en af de tidligst blomstrende af alle
Pilene. — S. alba L., Hvid Pil, Sølvpil, Europa,
Asien, Danmark. Et højt, i Stammens og Kronens
Omfang undertiden mægtigt Træ. Sit Navn har den
af, at dens lancetformede Blade, især paa
Undersiden, har et glinsende, sølvhvidt Skær af fine,
tiltrykte Silkehaar. Af denne dyrkes der en Del
værdifulde Varieteter: S. a. britzensis med
stærkt rødfarvede Aarsskud. S. a. regalis (S. a.
argentea, S. a. nova, S. a. splendens) med Bladene
paa begge Sider stærkt sølvhvidt silkeglinsende. S.
a. vitellina (S. vitellina L.), Guldpil, med
skinnende gule unge Grene og Skud. S. a.
vitellina pendula med gule, sirligt nedhængende
unge Grene og Aarsskud. — S. amygdalina
L., Mandel-Pil, Europa, Asien, Danmark. En høj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
