Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sciadopitys - Scilla - Scindapsus pictus - Scirpus - Sciurus - Sclerotinia - Scolopendrium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den smukkeste Farve, naar den staar paa en Plads
med dæmpet Luft og lidt Halvskygge. Kultur:
S. formeres ved indført Frø, som saas i Kasser
eller i Potter under Glas, prikles som enaarig
enkeltvis i Smaapotter, med Roden lagt krumbøjet,
horizontalt i Potten, men uden Studsning eller
Beskadigelse, og nedgraves derefter over Potteranden
under Glas i Rammer paa Friland, passes med mild,
jævn Fugtighed og Skygge og dækkes om Vinteren,
eller bedre overvintres frostfrit. Efter et Par
Aars Vækst giver man Planterne større Potter, men
de behandles i øvrigt paa samme Maade endnu et
Par Aar, hvorefter de udplantes paa en Plads
med Læ, hvor de kan forblive urørte i 3-4 Aar.
De vokser nemlig meget langsomt som unge, og
skønt de egentlig ikke er vanskelige, bør man dog
undgaa Omplantning, hvorved de yderligere
sagtnes i Væksten. I Stedet for ved Omplantning at
bibringe dem forøget Rodnet, og med Tiden gøre
dem tjenlige til Flytning, kan man skiftevis med
2-3 Aars Mellemrum overskære Rødderne paa 2
Sider af Planten med en skarp Spade for at sikre et
godt Resultat ved Omplantning. Ved Omplantning
maa Rødderne saa vidt muligt bevares ubeskadigede
og Planten flyttes med fast Klump. Som ovenfor
nævnt, synes S. at trives bedst, naar den staar lidt
i Skygge for Middagssolen, men den taaler fuld
Sol, naar den blot staar i Læ. Efter Udplantning
paa en Plads, som er udsat for fuld Sol og Vind,
faar den sædvanlig et sygeligt Udseende, standser
i Væksten og er i alt Fald længe om at komme i
frodig Vækst paa ny. Den har som ganske lille,
uden kendelig Paavirkning, taalt vore Vintre, er
ikke vanskelig med Hensyn til Jordbund, men som
Naaletræer i Almindelighed trives den bedst i
sandmuldet og ikke for tør Jord.
J. B.
Sciadopitys verticillata er fuldstændig haardfør
i det sydvestlige Norge. Andre Steder vides den
ikke at være forsøgt her i Landet.
N—k.
Scilla (Liliaceæ), Stjernehyacinth, Løgplanter med
grundstillede Blade og bladløse Skafter. S.
amoena L., Sydeuropa, 10-12 cm; Bladene
slappe, ligger gerne hen ad Jorden under Blomstringen;
Blomsterskaftet opret med 6-8 blaa, stjerneformigt
udbredte Blomster; Maj. S. campanulata,
Syn. til S. hispanica. S. hispanica Mill.,
Sydeuropa, 20-25 om; Bladene lange, linieformede.
Blomsterne talrige, blaa, klokkeformede i Klase;
man har røde og hvide Former af denne Art; Maj.
S. italica L., Sydeuropa, 12-15 cm; Bladene
linieformede; Blomsterne lyseblaa, talrige i en kort,
tæt, pyramidal Klase; Maj. S. non scripta
Link & Hoffm., Europa, 20-25 cm; ligner
særdeles meget S. hispanica, men har ensidig Klase
og mere cylindrisk-klokkeformede, vellugtende, blaa
Blomster; ogsaa af denne findes røde og hvide
Former; Maj. S. peruviana L.,
Middelhavslandene (ikke Peru), 15-25 cm; maaske næppe helt
haardfør. Bladene bredt linieformede udstrakte paa
Jorden; Skaftet opret med en rigtblomstret
pyramidal Klase af hvidlige eller blaa Blomster; Maj. S.
sibirica Andr., Lilleasien, 8-12 cm; Bladene ret
stive under Blomstringen; Skaftet med 2-4 dybt
blaa Blomster, heraf en hvidblomstret Varietet;
April. Kultur og Anvendelse: Scilla
formeres bedst ved Fradeling af Sideløg. De plantes
som Kantplante eller i smaa Grupper (italica
sibirica), i aabent Grønsvær i Halvskygge (hispanica
og non scripta) eller paa Stenhøj (peruviana og
sibirica). Nogle Arter, navnlig sibirica, egner sig
ogsaa til Drivning i Koldhus.
A. L.
Scindapsus pictus se Pothos argyræus.
Scirpus (Cyperaceæ), Kogleaks. S. natalensis
se Cyperus n. S. Tabernæmontani Gmel.
var. zebrinus, Japan, Staude, indtil 1,30 m
høj med talrige trinde Stængler, hvorpaa der
afvekslende med det grønne findes hvide Tværbaand
c. 2 cm brede. Uanselige Blomster i Juli.
Kultur: Formeres ved Deling af den krybende
Rodstok og dyrkes paa et solrigt, sumpet, moseagtigt
Sted.
G. B.
Sciurus se Egern.
Sclerotinia se Bægersvamp, Kærne- og
Stenfrugtskimmel.
Scolopendrium (Polypodiaceæ), Miltbregne,
Friland og Koldhus. S. vulgare Sm. (S. officinarum
Sw.), Hjortetunge, Europa, med dens Varieteter:
crispum med krusede Rande, digitatum,
hvis Bladspidser er delte, og undulatum med
bølgeformigt krusede Blade. Navnlig denne sidste
er en prægtig Bregne. De er særdeles
anvendelige til Bregnepartier paa Friland, paa fugtige og
Skyggefulde Steder, og kræver kun et let
Vinterdække af Blade. Ogsaa til Koldhus er de krusede
Afarter meget værdifulde, særlig undulatum, hvis
Formering, da den ikke udvikler Sporer, maa
foregaa ved Deling eller — ifølge nyere Erfaring —
ved Benyttelse af de nederste, endnu levende
Rester af de gamle Bladstilke, som i den Hensigt
afbrækkes og skæres i Stykker paa tværs. Disse
lægges øverligt i sandblandet Jord i flade Potter eller
Skaale med Glas over, f. Eks. i en afbrugt Bænk,
hvor de holdes fugtige og skyggede, eller paa en
skygget Plads i et koldt Hus. I Løbet af 7-8 Uger
bryder smaa Planter frem fra Randen af
Snitfladerne, hvilke, efterhaanden som de bliver store nok
dertil, kan løsnes fra og prikles. Smukkest
udvikler S. sig i en lav, kold Bakke om Sommeren, med
rigelig Fugtighed og Skygge. Ved nyt Bladskifte
 |
| Scolopendrium vulgare undulatum. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
