Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
velforraadnet Gødning, Hestegødning i svær Jord og
Ko- eller Svinegødning i let Jord; den paaføres
om Efteraaret og nedbringes i Overfladen med
Spade eller Plov. Saa snart Jorden om Foraaret er
bekvem, jævnes den med Jærnrive og tromles.
Let Jord er dermed færdig. Er Jorden svær og
fast, maa den før Udplantningen omstikkes med
Greb og rives eller harves og i tørt Vejr tillige
tromles. S. plantes med 50 cm Afstand.
Planterne, som Dagen før maa være godt
gennemvandede, optages varsomt med vedhængende Jord
og plantes med Planteske eller Plantepind saa
dybt, at Hjertet rager over Jorden, og vandes
godt. Stykket holdes rent for Ukrudt, og i
vedholdende tørt Vejr maa Planterne passes med
Vanding, at de ikke skal standse i Væksten. Kan
man jorddække med gammel Gødning, naar
Varmen rigtig har gennemtrængt Jorden, er det
meget gavnligt. S. gennemvæver Jorden i Overfladen
med sine fine Rødder, som ikke maa forstyrres
ved Hakning. Efter Midten af Aug. er Vanding
med Gødningvand et Par Gange om Maaneden
eller Udstrøning af Chilisalpeter i Regnvejr at
anbefale, saafremt man ønsker at faa S. meget
store. Ajle, der giver dem en ram og
ubehagelig Smag, kan derfor ikke bruges. Det bedste
Gødningvand for S. er Udtræk af Kogødning,
hvorved man ikke behøver at bruge videre
Forsigtighed, da de ikke let faar det for stærkt. Er
Jorden til S. i god Kultur, og der ikke er sparet
paa Gødning, kan der i en almindelig Sommer
faas gode Sellerier uden nogen som helst
Vanding undtagen ved Udplantningen. Optagningen
af S. udsættes, saa længe man tør for Frosten,
da de vedbliver at vokse, saa længe det er
Tøvejr. Rødderne og Toppen, undtagen
Hjertebladene, skæres af lige til Knolden, derefter indslaas
de paa et ikke for fugtigt Sted i dertil
indrettede uddybede Bede, hvorover der kan lægges
Stænger til at holde Dækkematerialet oppe, og
ikke tættere, end at lidt Jord kan komme
imellem hver Knold. Et saadant Bed maa ikke gøres
bredere, end Dækningen let kan udføres. Tang
eller Løv maa haves paa rede Haand til
Dækningen, naar Frosten indtræder. Indslaaet paa
nævnte Maade og tilstrækkelig dækket, holder S.
sig udmærket Vinteren igennem. Til daglig
Forbrug kan man tage faa eller mange, som det
passer, og indslaa disse i Sand i en Kælder.
Bladselleri. Varieteter: Lav gul,
meget tidlig og fin. Lav hvid, tidlig og meget
holdbar. Gul selvblegende, fordrer
mindre Blegning. Sandringhams Dværg,
meget god. Lawsons røde og Coles Crystal,
sølvhvid, udmærket. Kultur: Frøet saas paa
samme Tid, som man saar Knoldselleri, og
Planterne behandles til Udplantningstiden som disse.
Jordstykket maa have en fri Beliggenhed og i
det mindste lidt god Jord i Overfladen; det graves
eller pløjes om Efteraaret, jævnes om Foraaret og
tromles. Naar Planterne i sidste Halvdel af Maj
skal udplantes, graves i Retning fra Nord til Syd
50 cm dybe og lige saa brede Grøfter til de
højere Varieteter og 30 cm dybe, men 50 cm brede
Grøfter til de lave. Afstanden mellem Grøfterne
maa for de høje være 60 cm og for de lavere 50
cm. Naar den første Grøft er udgravet, paaføres
16-20 cm velforraadnet Ko- eller Svinegødning i
Bunden af Grøften, 16-20 cm Jord lægges ovenpaa
Gødningen, og denne tages fra den næste Grøft,
idet man skovler den øverste Jord af; endelig
rives Jorden i Grøften og klappes. Al den
underste Jord fra den anden Grøft lægges op i en Vold
mellem første og anden Grøft og klappes for at
anvendes til den senere Hypning. En Grøft laves
færdig ad Gangen, da det paa den Maade er bedst
at komme til med Gødningen. Er Jorden paa
Stykket ikke god, maa der paaføres anden Jord,
helst Kompost eller gammel Varmebedsjord. Før
Plantningen afsnøres en Streg midt i Grøften,
Planterne, som Dagen forud maa være godt
gennemvandede, optages varsomt, for at saa megen
Jord som muligt kan følge med, plantes med
Planteske i en Afstand af 40 cm for de høje og
30 cm for de lave Varieteter og ikke dybere end
til Hjertet. De vandes godt efter Plantningen
ligesom ogsaa senere, for at de ikke skal standses
i Væksten. Naar Planterne er halvvoksne, gives
Gødningvand hver 14de Dag; Udtræk af Ko-,
Svine- eller Hønsegødning, men ikke Urin;
derimod kan Udstrøning af Chilisalpeter i fugtigt
Vejr være af god Virkning. Midt i Septbr.
hyppes Planterne første Gang, og først i Oktbr.
hyppes de færdig, undtagen de, der er bestemte til
sildig Vinterbrug, disse hyppes mindre. Sidst i
Oktbr. er de første tjenlige til Brug, ønsker man
dem før, hyppes de tidligere. Til Brug om
Efteraaret vælges de lave tidlige Varieteter, de gule
egner sig bedst til meget tidlig Brug, men den
lave hvide giver et langt større Udbytte og er i
alle Maader en udmærket Varietet. Sidst i Oktbr.
optages Bladsellerierne. Der graves en Kule, som
maa afpasses efter Planternes Højde, og saa bred,
at Drivbænkkarme kan sættes over. Planterne
opgraves med Klump og indplantes i Kulen saa tæt,
at der kun kommer lidt Jord imellem Planterne, og
saa dybt, at den nederste Halvdel af Stilkene
dækkes med Jord. Efter Indplantningen sættes Karmene
paa, og Vinduer lægges over, men der gives
rigelig Luft, baade Dag og Nat, indtil Frosten
indtræder. Saa snart Frosten begynder, maa
Vinduerne dækkes godt, men der afdækkes og gives
Luft, saa ofte Vejret tillader det. Det er kun de
halvblegede, som er bestemte til sildig
Vinterbrug, der behandles paa denne Maade. De
færdigblegede, som forbruges om Efteraaret og tidlig
Vinter, kan dækkes paa Blivestedet eller indslaas
i Kule eller dækkes med Lemme, men Kulen maa
holdes aaben i begge Ender, saa længe og ofte
Vejret tillader. At indslaa Blegselleri i en Kælder,
kan ikke tilraades, da derved Smagen forringes
meget. Man maa stedse have Musefælder i
Kulerne, da Musene ellers i kort Tid kan ødelægge
hele Beholdningen.
N. H.
I Norge kan S. vanskelig dyrkes længere Nord
ind paa Søndre Helgeland, og den giver selv der
sjælden godt Udbytte, uden man har meget gode
Planter til Udplantning og Voksestedet er
udsøgt.
N—k.
Selleri til Frøavl. Toaarig. Krydsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
