Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 344 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selleri - Selleri-Bladpletsyge - Sellerirust - Selleriskurv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kan ske mellem Sorterne og med Vild Selleri.
Af Blad-S. er det ikke lønnende at avle Frø hos
os; det er særlig farligt at faa den indkrydset i
Knold-S., der saa danner stor Bladmasse, ofte uden
nævneværdig Knold, hvorom mange af vore
Stammer desværre vidner. Et Forædlingsarbejde inden
for Knold-S. er meget paakrævet, da mange
Stammer giver alt for smaa, stærkt rodforgrenede
Knolde og med stærke Sidetopskud. Avlen af
Knold-Sellerifrø er ikke særlig vanskelig under
gode Forhold: Dybt muldet, helst noget svær,
dybt løsnet, ret fugtig Jord i stærk
Gødningskraft i første Sommer: 30-40 Læs Staldgødning
pr. ha og desuden inden Plantningen 200-300 kg
37 pCt. Kaligødning og 200-300 kg Salpeter,
sidstnævnte dels lige før Plantningen og dels i
Juli-Aug. som Overgødskning. I anden Sommer
bør Jorden være mere mild og varm; der gives
samme Mængde Kunstgødning og desuden om
Vinteren forud 200-300 kg Superfosfat. Ajle og
Latrin virker særlig godt baade i Aug. i første
Sommer og inden Jorden tilberedes til Knoldenes
Udplantning næste Foraar. I Frøavlsaaret bør
Voksestedet være varmt og i Læ. Her ses bort fra,
at Sellerifrø kan avles paa smaa Planter, saaede
i Maj, udplantede i Juli og overvintrede med
Sidehypning og Dækning paa Blivestedet; kun med
særligt paalideligt Frø er denne Avlsmaade
forsvarlig. Ellers dyrkes S. i første Sommer som til
Husholdningsbrug, med Saaning i halvvarmt
Drivbed først i April; af 100 gr Frø kan regnes med
c. 100,000 gode Planter. Prikling først i Maj
med 3-4 cm Afstand i et andet halvvarmt
Drivbed. Udplantning sidst i Maj-først i Juni med
40-50 cm Afstand, henholdsvis 60-50,000
Planter paa 1 ha. »Afnakning« maa her udelades for
ikke derved at pynte paa en daarlig Afstamning,
saa Sorteringen om Efteraaret tilsløres. Optagning
sidst i Oktb. Skarp Sortering efter Sortstyperne
og Knoldenes Form, Størrelse og Grenethed.
Toppen afskæres c. 10 cm over Rodhalsen, og
Rødderne af pudses ligeledes 8-10 cm fra Knolden.
Knoldene indslaas i udgravede Bede, dækkede af
4-5 cm Jord og senere frostsikker Dækning oven
paa Lægter med Tang, Halm el. lign. Afdækning,
naar mildt Vejr indtræder; Udplantning sidst i
April-først i Maj (ikke for tidligt); 50 cm
mellem Rækkerne og 25-30 cm mellem Planterne;
Knoldene maa dækkes med 2-3 cm Jord.
Udtørring af de nydannede Rødder undgaas
omhyggeligt. Gentagne Radrensninger, Tværhakninger og
sluttelig en lille Hypning. Frøet modnes fra sidst
i Sept. til hen i Oktb., naar det bliver graabrunt;
modnes ikke samtidigt, hvorfor de første Skærme
kan skæres af et Par Gange, naar det gælder
værdifuldt Frø; Stænglerne skæres ellers af, naar det
meste Frø er nær Modning, med Rapskniv, og helst
i Dug for ikke at spilde det bedste Frø. Bindes i
Smaaneg, der stilles i Spidshobe, som dækkes i
fugtigt Vejr. Tærskning og Rensning let. Som
godt Udbytte regnes med 8-900 kg pr. ha; men
ofte faas mindre end Halvdelen, særlig paa
omplantede Knolde, medens der kan naas endnu mere,
naar Overvintring af Smaaplanter paa Voksestedet
lykkes. Angribes af Rotter og Mus i
Kulerne om Vinteren, af Sellerifluens Larver
i første Sommer, og af
Selleri-Bladpletsyge, -rust og -skurv; af Hensyn til
disse 3 sidste bør første Aars S. ikke dyrkes nær
andet Aars. 100 gr = 220-250,000 Frø. Godt
Frø spirer med c. 75 pCt. i Løbet af 12-15 Døgn
i Drivbed; Spireevnen kan holde i 5-6 Aar.
H. G—m.

Oversigt over Sygdomme paa Selleri.
Svampeangreb.
A.	Rødderne (Knoldene) faar en brun, ujævn, sprukken Overflade; paa Snit ses ofte gulbrune Aarer; Bladene gulner, Væksten svækkes ... Selleriskurv.
B.	Paa Blade, Bladstilke og Stængler ses smaa, graabrune, tørre Smaapletter med sorte Prikker ... Selleri-Bladpletsyge.
C.	Brune, afsmittende Rustprikker paa Bladene ... Sellerirust.

F. K. R.

Selleri. Anvendelse: Knoldselleri
bruges som Suppeurt, til Sellerisuppe, Stuvning,
farseret, stegte i Skiver, til Selleriragout, Salat,
Gratin, Farsretter, Mos.

Bladselleri. Anvendelse: De
velblegede Bladstilke bruges i naturlig Tilstand til
Smørrebrød, de serveres smukkest i høje Glas.
Kan ogsaa koges og serveres med rørt Smør,
Æggesauce el. l.
M. L.

Selleri-Bladpletsyge (Septoria apii) findes paa
Bladene af Selleri, ligesom Sellerirust (se d. A.),
fra hvilken denne Sygdom kendes ved, at der
fremkommer visne, graabrune, kantede Pletter
paa Bladene, der ikke smitter af ved Berøring.
Angrebet af S. begynder paa de nedre, ældste Blade
og breder sig hurtig til de øvre i Løbet af August
og Septbr. S. kan brede sig baade paa Bladplade
og Bladstilk, hvorfor den gør særlig Skade ved
Kulturen af Bladselleri. S. bekæmpes ved
Sprøjtning med Bordeauxvædske, der paabegyndes, naar
de første visne Pletter bemærkes paa de nedre
Blade, og fortsættes med c. 14 Dages Mellemrum.
Frøene udblødes 4 Timer i en Blanding af 100
gr Formalin og 40 kg Vand. Jorden i Frøbede
og Priklebede desinficeres med Formalin eller ved
Ophedning.
F. K. R.

Sellerirust (Puccinia apii) optræder meget
sjældent paa Bladene af Selleri, især i Slutningen af
Sommeren som smaa, mørkebrune, afsmittende
Pletter. S. kan svække Planternes Vækst, naar
den er meget udbredt. S. forebygges ved om
Efteraaret at indsamle og tilintetgøre Selleribladene,
paa hvilke Svampen overvintrer. Navnet S.
benyttes almindeligt, men med Urette, om
Selleri-Bladpletsyge og Selleriskurv, se d. Art.
F. K. R.

Selleriskurv (Phoma apiicola) angriber kun de
underjordiske Dele af Selleri og bevirker, at
Knoldene bliver smaa, brune, sprukne og skrubbede
samt lidet holdbare. Bladene bliver gule, ofte
tidlig om Sommeren. Smitten overføres bl. a.
gennem Jorden, saaledes at en hyppig gentagen
Selleridyrkning paa samme Areal i høj Grad
begunstiger S. Endvidere kan S. overføres med Frø
og Planter. S. kan bekæmpes ved følgende
Foranstaltninger, der alle bør bringes til Anvendelse:
1) Sellerifrøet desinficeres ved at udblødes i en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>