- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
345

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selleriskurv - Sempervivum - Senecio

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blanding af 100 gr Formalin og 40 kg Vand i 4
Timer. 2) Varmebedet, hvori det desinficerede
Frø saas, behandles forinden Saaningen med
Formalin; til 1 m2 Jordflade bruges 1 l Formalin,
der fortyndes med 6 l Vand og paaføres med en
almindelig Vandkande; Bænken dækkes med sit
Vindue og henstaar i nogle Dage, hvorefter den
udluftes indtil Formalinlugten er forsvunden; de
sidste Rester af Formalin kan fjernes ved
Vanding med meget fortyndet Salmiakspiritus. 3)
Priklebedene desinficeres 8 Dage før
Udplantningen ved Vanding med 0,5 l Formalin i 5 l Vand
pr. m2. 4) Udplantningen sker i en Mark, der
i flere Aar ikke har baaret Selleri. 5) Affald
fra Rensning og Pudsning af Sellerier maa
ikke komme paa Mødding eller
Kompostbunke. 6) Det maa saa vidt muligt
forhindres, at Selleriernes Vækst standser i
Juli-August.
F. K. R.

Sempervivum (Crassulaceæ), Husløg, er
en artrig Slægt med kødede Blade i
Rosetter. Nogle Arter er lave urteagtige,
andre er højerevoksende, stammede, noget
træagtige; af de førstnævnte er mange
haardføre Frilandsplanter, medens de
sidstnævnte maa dyrkes i Koldhus. Blomsterne
har 6—mange Kronblade og talrige
Støvdragere. Frilandsarter: Af det
nedenfor nævnte lille Udvalg har S. patens
gule Blomster, alle de andre har røde
Blomster og udvikler talrige Siderosetter.
S. arachnoideum L., Alperne, 8-15
cm. Rosetterne smaa, som unge næsten
kuglerunde, mere eller mindre dækkede af
spindelvævsagtig Haarklædning. Var.
tomentsum
, Haaiklædningen er tættere
end hos Hovedarten; Sommer. S.
fimbriatum
Schnittsp., Alperne, 10-15 cm.
Rosetterne er ret smaa, Bladene
randhaarede; Sommer. S. montanum L.,
Mellemeuropa, 10-15 cm; Rosetterne ret store,
meget tætte; Sommer. S. patens Griseb.
& Schenck, Sydøsteuropa, 25-30 cm;
Rosetterne meget store, udvikler ikke
Siderosetter. S. Reginæ Amaliæ er Syn.
med S. patens. S. tectorum L.,
Europa, Danmark, 20-40 cm; Rosetterne store,
Bladene pludselig tilspidsede, i Spidsen
rødbrune; Sommer. S. triste Baker., Rosetterne er
store, Bladene violette, pludselig tilspidsede.
Kultur og Anvendelse: De formeres ved Fradeling
af Siderosetter eller for S. patens Vedkommende
ved Frø. S. ynder en let og tør Jord, de plantes
derfor gerne paa Stenhøje. Tillige har de en
udbredt Anvendelse ved Tæppebedsbeplantning. —
Koldhusarter: S. arboreum L.,
Sydeuropa, 1-2 m høj, træagtig, grenet Stamme med
kødede, kileformede, glatte Blade, der er samlede
i Rosetter i Spidsen af Grenene. Gule Blomster i
Klaser hen paa Foraaret. S. tabulæforme
Haw., Madeira, har store, ganske flade Rosetter
af indtil 15 cm i Diameter. Bleggule Blomster i
Juli, og efter Blomstringen dør Planten.
Kultur: S. for Koldhus formeres ved Stiklinger,
der maa henligge et Par Dage for at tørres paa
Snitfladen; plantes i en sandet Lerjord iblandet
en Del Kalkgrus. S. tabulæforme maa formeres
ved Frø. Om Vinteren kun liden Vanding; om
Sommeren henstilles den i det fri eller i kold
Bakke.
A. L.

De fleste S. er særdeles godt egnede til
Dyrkning i Norges nordligste Egne.
N—k.

Senecio (Compositæ). S. elegans L. flore
pleno
. Kap, enaarig Sommervækst, anvendelig
til Blomsterbede, Rabatter og Afskæring, 40-60
cm høj; de fyldte Blomster, som fremkommer i
Juli-Oktbr., haves i hvide, kødfarvede, lilla, rosa,
purpur og mørkerøde Farver. S. e. nanus
flore pleno
bliver 20-30 cm høj, S. e. n.
pomponicus fl. pl.
er ligeledes lavtvoksende
og har meget tætfyldte Blomster, de to sidstnævnte
Varieteter egner sig ypperlig til Blomsterbede og
til Indfatning. Kultur: Frøet saas i April i
kold Bænk eller Potte; Planterne udplantes sidst
i Maj med c. 40 cm Afstand for de høje
Varieteters Vedkommende, de lave med 25-30 cm. Kan
ogsaa saas i April-Maj paa Voksestedet; de
opkomne Planter udtyndes da til 20-25 cm Afstand.
Ynder fuld Sol og rigelig Vanding i
Vækstperioden.
L. F.

Senecio som Staude. S. clivorum,
Kina, 1 m, store hjerteformede Blade, orangegule
Blomster i Sptbr.-Oktbr. Af denne meget smukke
Art er der flere nyere Varieteter med henrivende
store orange Blomster. S. japonicus (Syn.
Erytrochate palmatifida), Japan, 125 cm, meget
store dybt indskaarne Blade, orangegule
Blomster. S. Smithii, skinnende mørkegrønne, store

illustration placeholder
Senecio clivorum.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free