Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skjoldlus - Skogsrefva - Skolehaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saaledes er f. Eks. set hos den i Væksthuse paa
Ferskener yderst almindelige Art Lecanium corni
Bouché (med Urette ofte hos os kaldet L.
persicæ). Denne Art findes ogsaa i det Fri paa en
Mængde dyrkede og vilde Træer og Buske. Med
denne nærbeslægtede Arter findes i Væksthuse paa
Bregner, Asparagus, Dræcener, Palmer m. fl.
En Skjoldlus af helt anden Type er den i det
Fri paa bl. a. Frugttræer almindeligt
forekommende Kommaskjoldlus, Lepidosaphes ulmi
L. (Mytilaspis pomorum). Hos denne afsondrer
Hunnen et Skjold, der strækker sig langt bagom
Dyret selv og som tjener til at danne en god
Beskyttelse for den relativt lille Ægsamling. Denne
Art er et over hele Verden udbredt svært
Skadedyr. Paa Grund af sin ringe Spredningsevne
formerer Arten sig undertiden enormt paa et og
samme Træ (mest paa Espaliertræer), og det kan
da indtræffe, at ogsaa Frugterne angribes. Disse
bliver derved buklede og i høj Grad grimme.
De ovennævnte Skjoldlusformer formerer sig saa
godt som udelukkende parthenogenetisk, d. v. s.
uden foregaaende Befrugtning; Hannerne er
nemlig overordentlig sjældne. Ulig Hunnen bliver
Skjoldlushannen i sit sidste Stadium et bevinget
Væsen, ikk lidet mindende om en meget lille Myg.
Til Skjoldlusene regner man sluttelig en Gruppe
Arter, som alle under deres hele Liv er
bevægelige, nemlig de saakaldte Kaffelus (Uldlusen,
Bomuldslusen). Se nærmere d. A. Kaffelusens Hanner
er ingenlunde sjældne, men de undgaar
Opmærksomheden paa Grund af deres Lidenhed.
De i det Fri paa Træer og Buske levende
Skjoldlus bekæmpes i Vintertiden ved Sprøjtning med
Svovlkalkvædske. Denne Vædske kan ogsaa
anvendes mod Skjoldlus paa Vin og Ferskener i Hus,
hvis Sprøjtningen sker inden Drivningen
paabegyndes. Skulde Knopperne paa f. Eks.
Ferskentræer have begyndt at svulme, kan man med
Pensel bestryge Stamme og Grene med
Vædsken.
A. T.
Skogsrefva (s.) se Clematis.
Skolehaver forveksles ofte med »Børnehaver«
(Frøbels) og saadanne Haver, som hist og her er
anlagte ved de større Byers Skoler for at skaffe
disse botanisk Undervisningsmateriale. Ved S.
forstaas derimod saadanne, hvor Skolebørnene faar
Vejledning i Havebrug m. m. og som er
knyttede til Skoler som et Led i Undervisningen og
derfor i Reglen ledes af en af Lærerstaben (om
Sommeren) og ofte er knyttet til
Sløjdundervisningen (om Vinteren) i Opdragelsens og den
legemlige Udviklings Tjeneste. I S. er god Lejlighed til
»Anskuelsesundervisning«, ikke alene i Færdighed
i og Viden om det praktiske Havebrug, men
ogsaa i Botanik, Jordbunds- og Gødningslære, Zoologi
(ikke mindst Skadedyr), Sygdomsbekæmpelse m.
m. — I Byernes S. er gerne indrettet som en
almindelig mindre Have med Frugt-, Urte- og
Blomsterafdeling: »Prøvehaven«, med større
Sortsudvalg, maaske ogsaa med Dam, Stenhøj, Bistader
o. lign., og som den ledende Lærer særlig plejer,
og af hvis Produkter han har Lov at bruge i egen
Husholdning; Resten uddeles til Børnene eller
sælges, til Indtægt for S. Her lærer Børnene at
kende vore almindeligt vildtvoksende Skovtræer,
Buske og maaske ogsaa et Udvalg af de urteagtige
(Ukrudtsplanter), foruden de bedste Sorter
dyrkede. Hvert af Børnene har de fleste Steder
desuden en lille Have; Fællesdrift er kun indført,
hvor der er obligatorisk Undervisning og derfor
et saa stort Børnetal, at det vilde være
vanskeligt at skaffe de nødvendige mange Smaahaver, der
gerne er 4-8 m2 store, i Form af 1,25 m brede
Bede, der ligger ved Siden af hverandre; her har
Børnene Blomster og Køkkenurter i Rækker paa
tværs; hver lille Urteafdeling er delt i 3-4
Skifter, hvori de forskellige Afgrøder skifter Plads
for hvert Aar; her arbejder Børnene selv: graver,
river, saar, planter og holder det i mønsterværdig
Orden. Hvad der avles, tages med hjem, og dette
sidste bidrager i høj Grad til, at Forældrene faar
Lyst til og Sans for Havebrug, saa de jævnligt
ogsaa gæster S. — Disse har i det Hele og med
Rette mødt stor Velvilje, baade hos
Myndighederne og Private, og de allerfleste af Børnene
omfatter deres Haver med Kærlighed og Iver for
at passe dem fint og godt. For Lærerne er det
ofte strenge Timer, men dog med saa
taknemmelig en Gerning, at de nødigt undværer dem,
selv om Pengelønnen derfor ikke er stor. — Den
pædagogiske S. paabegyndtes i Steiermark i
Østrig i 1869; samme Aar begyndte man ogsaa i
Sverrig, hvor man dog tillige vilde ophjælpe
det økonomiske Havebrug gennem Skolebørnene.
Der paabyder Skoleloven, at der skal være S. ved
alle Statsseminarier og ved alle Folkeskoler. I
Norge begyndtes der i 1906; en Forening er
dannet der efter den danskes Mønster, og nu har
alle Christianias 21 Folkeskoler Adgang til
Skolehaver, hvortil Kommunen yder et Tilskud af
80,000 Kr. (i 1919); der arbejdes ad
Frivillighedens Vej, ligesom i Danmark. I Finland er
Sløjd og Skolehavegerning obligatorisk. I
Danmark blev den første S. anlagt af Lærer Joh.
F. Christensen, Melby ved Kallundborg i
1903, da ogsaa Foreningen »Skolehaven« blev
stiftet, ved Kommunelærer i København P. W.
Lindholms Virken, og han har stedse siden
været dens »Sjæl«, Leder og Næstformand, samt
Formand for Københavns Afdelingen. Kmhr. Alfr.
Hage, Oremandsgaard, var dens Præsident til
1913 og derefter har Lærerhøjskolens Forstander,
Prof. Dr. phil. Hans Olrik været dens
Præsident. Der er nu (1920) følgende Antal S.: I og
ved København 15 og paa Frederiksberg 2, i
Provinsbyerne 33 og ved Landsbyskoler 35, ialt 85,
og 1 anlægges i Aar ved Skærbæk i
Sønderjylland; heraf er Skolehavegerning obligatorisk i
Frederikshavn, Aalborg, Esbjerg, Næstved,
Roskilde, Ny Holte og Nykøbing F. Der ydes i
1920-21 et Statstilskud paa 3000 Kr. og desuden af
Landbrugslotteriet 1000 Kr. Københavns
Kommune ydede i 1920: 25,000 Kr. og de fleste
andre Kommuner afholder selv Driftsudgifterne.
Hedeselskabet godtgør Halvdelen af Udgifterne til
Læ- og Hegnsplanter samt Prydbuske til alle S. i
Danmark. S. bytter indbyrdes Stauder o. a.
Planter og Foreningen uddeler frit hvert Aar for 12
Kr. Frø til hver S. Disses Størrelse er meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
