- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
354

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skufning - Skulpesnudebille - Skulptur i Haver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ogsaa bruger den dobbelte amerikanske Hjulhakke
(se Haveredskaber).
G. B.

Skulpesnudebille se under
Kaalsnudebiller.

Skulptur i Haver. Billedhuggerkunsten og
Havekunsten er historisk og uløseligt knyttede sammen,
saaledes at den Udstrækning, i hvilken S. er
bleven anvendt i Haverne, næsten altid har været et
diiekte Udtryk for Havekunstens Udvikling, og
især for den Interesse, hvormed Haveanlæg har
været omfattet i vedkommende Periode. De Regler
og Traditioner, som den vesteuropæiske Havekultur
har lagt til Grund for Opstillingen af S., er
dannede af den italienske Højrenæssances Havekunst.
Allerede i 1400 Tallet havde den arkæologiske
Interesse skabt store Friluftssamlinger af Antiker,
Skulpturer og Arkitekturfragmenter. Til en
Begyndelse var disse »Antikhaver« uordnede
Ophobninger af Buster, Torsoer, Kapitæler o. s. v., alt
ret vilkaarligt anbragt paa Jorden. Først senere
lykkedes det at beherske dette uensartede
Museumsstof, saaledes at der deraf fremstod
dekorative Elementer, harmonisk indarbejdede i
Haverummet. Den dekorative Brug, man gjorde af disse
antike S., var alt andet end overensstemmende med
Stykkernes oprindelige Anvendelse: Sarkofager blev
til Vandkummer, Statuer, der aldrig havde været
beregnede dertil, blev anvendt som
Springvandsfigurer, Kapitæler anvendtes som Sokler o. s. v. Det
hosføjede Billede fra Villa Albani i Rom giver —
uagtet denne Have er anlagt meget sent — et
godt og smukt Indtryk af, hvorledes en
»Antikhave« saa ud. Busterne og Søjlerne har
selvfølgelig ikke i Oldtiden været opstillet saaledes, som de
her er, vidunderligt smukt, men ganske i
Uoverensstemmelse med oprindelige antike
Anvendelser. Dette kunstneriske Arbejde, der kun kunde
skride frem efterhaanden som Udviklingen af
Højrenæssancens Have dannede Betingelser for de
smukke rækkevise Anbringelser, var i sin
Oprindelse et Arbejde med at overvinde Vanskeligheder,
med at faa uensartede Fremmedlegemer til at
harmonere sammen og med Omgivelserne; men det
gik som saa ofte med æstetisk Arbejde, netop
Vanskelighederne blev den rigeste Kilde til videre
Udvikling. Den Tradition og de Regler, som
skabtes i disse Samlinger, betød havearkitektoniske
Erobringer, som de følgende Aarhundreders
Barokhave nød godt af. Da Skulpturerne ikke længere
var det givne, blev Forholdet vendt om, som
rimeligt var. Haverummet blev Udgangspunktet og
S. blev almindeligvis af Billedhuggerne skabt til
forudbestemte Pladser i Haven, men de fleste af
Traditioner for Opstillingen forblev, som de var

illustration placeholder
Fra Villa Albani i Rom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free