Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skulptur i Haver - Skumcikade - Skrællemaskiner - Skurv - Skygge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dannet ved Anbringelsen af de romerske
Fortidslevninger. Den franske Barokhave benyttede S.
i den mest udstrakte Grad, og det er i den, at de
mest storslaaede Forbilleder for Brugen af Statuer.
Grupper, Vaser og lign. maa søges.
Vor nordiske Havekunst fulgte Moden saa godt
det var muligt, under Hensyn til de
Vanskeligheder, som Klima og de mere begrænsede Midler
medførte. Havernes rige Udsmykning med
Billedhuggerkunst kulminerede under Frederik V., der
udsmykkede Fredensborg og Marienlyst Haver
med et Utal af S. Desværre er meget faa af disse
forblevne paa deres Pladser som Vejledning for
Nutiden i Kunsten at opstille S. i Haver. Marmorets
ringe Holdbarhed og S. store Kostbarhed gjorde
det vanskeligt at følge Moden i Adelens og
Borgerskabets Haver. Der hjalp man sig ofte som
man bedst kunde, f. Eksempel i Norge med
Træfigurer, indsmurte i Tran og overdrysset med
Sand, »som ved Tørkningen sidder fast og giver
Statuen Anseelse af Sandsteen«. Gamle Regnskaber
over Havers Vedligeholdelse vidner, at de fleste af
de utallige Figurer var »marmorerede« med
Oliefarve. Den Hærskare af S., der befolkede Datidens
Haver, var fortrinligt og traditionstro
Haandværkerarbejde, men kun sjældnere egentlig Kunst.
Dette bidrog i høj Grad til at den æstetisk
kultiverede Overklasse fik den Afsmag for den
franske Have, som banede Vej for de landskabelige
Anlæg. I disse var der mindre Brug for S. Her
kunde Stykkerne ikke anbringes rækkevis; man
kunde have en Pan paa en Klippe eller en Nymfe
i en Grotte, men flere Stykker S. maatte ikke
gerne ses sammen, allermindst naar de ikke i Stil,
Materiale og Maalestok stemmede nøje overens.
Denne Eegel gælder endnu i Nutidens Anlæg af
den Art.
Medens 1700 Tallets rige Lærebogslitteratur paa
Havekunstens Omraade ved Eksempler og Regler
gav sin Tids Fagfolk fyldig Besked om, hvorledes
S. skal anbringes, saa vil man nu, paa Grund af
Havernes og især S. Mangel paa ensartet Stil, være
ude af Stand til at give andre positive Angivelser
end de faa almengyldige, der nedenfor er
fremsatte.
Den eneste sikre Kunstteori naas gennem et
forstaaende Studium af ældre Havekunst, og til et
saadant maa den henvises, i hvis Lod det
vanskelig Hverv at opstille S. i Haver falder. Paa Grund
af den ofte kostbare Transport og Fundering bør
man opsætte en Træskablon forsøgsvis paa
Figurens Plads, kun paa den Maade kan man Sikre
sig mod de ubehagelige Overraskelser, som
uheldige Overskæringer o. l. ofte berede selv øvede
Folk. En saadan Prøveopstilling vil ogsaa ofte yde
Hjælp mod en anden stor Fare, nemlig den, der
ligger i uheldige Maalestoksforhold. Man bliver
lettere opmærksom paa om Bygninger, Bænke,
Gange eller andet, der uvilkaarligt for Beskueren
danner en let erkendelig Maalestok, bliver set
sammen med Figuren, saaledes at denne — hvad ofte
er Tilfældet — synes for ubetydelig. Det vil altid
være nødvendigt at overveje Figurens
Silhuetvirkning, idet en mørk Bronce bør ses mod Luft, Vand
eller anden lys Flade, medens en Figur af lys Sten
helst maa ses paa mørk Baggrund. Belysningen
paa den Tid af Dagen, hvor vedkommende Stykke
S. formentlig ses mest, bør tages i Betragtning,
idet man maa erindre, at selve det plastiske
Moment kommer stærkest frem ved Sidelys.
Paa Grund af S.s relative Kostbarhed og paa
Grund af den Værdighed, hvormed et saadant
Stykke forlener en Have, vil der næsten altid være
Anledning til at give S. en dominerende Plads.
Hosføjede Billede af Prof. Utzon-Franks
»Aphrodite« viser, hvorledes man gennem en Opstilling
for Enden af et Bassin har fremhævet Figuren ved
det Eftertryk og det Liv, som dens eget sitrende
Spejlbillede giver. Jo mere en saadan Plads er
fremhævet, jo mindre forekommer Opstillingen
tilfældig, hvilket altid er uværdigt, om
vedkommende S. da har nogen Kunstværdi.
G. N. B.
 |
| Vase fra Marienlyst. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
