Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 359 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smilax - Smultron - Smygar - Smældere - Smørboller - Smørsyrebakterier - Snareorme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aspera L., Sydeuropa, Orienten, 1-3 m høj,
spids-pilformet Blad med hjerteformet Basis, ofte
hvidplettet (var. punctata). S. ornata Lem.,
Meksiko, spids-ægformede, mørkegrønne Blade med
sølvgraa Pletter. Den ny S. argyrea Lind. &
Rod., Bolivia, der udmærker sig ved sine
hvidplettede Blade, dyrkes i Varmhus. Kultur: S.
formeres ved Deling, ynder en sandet Lerjord.
F. E.

Smilax til Friland. S.
rotundifolia L., Nordamerika. Haardfør, klatrende Busk
med skarptornede Stængler og bredt ægformede,
stive, til Dels stedsegrønne, glinsende Blade.
Blomsterne uanselige.
A. B.

Anvendelse: S. rotundifolia trives i fuld
Sol og i Skygge, og kan benyttes til at klynge
i Gitterværk, i grenede Træstubbe, i høje, aabne
Buske som Hassel o. l. Som fritstaaende filtrer
den sig i et tæt Væv, og danner, som ældre, en
meget original Solitærplante. Den bør anbringes
paa en Plads, som er brudt for Vinden, og hvor
den umiddelbart kan iagttages, men paa Grund af
dens skarpe, stærke Torne dog saaledes, at den
kan passeres uden Berøring. Kultur: S.
formeres let ved Rodskud, er fuldt haardfør og uden
Vanskelighed, men vokser langsomt indtil dens
stærke, dybtgaaende Rødder har faaet godt Fæste.
Senere giver den lange Skud, som, naar den staar
frit, maa retledes ved Indstudsning. Den stiller
ikke særlige Fordringer med Hensyn til Jordbund,
kun maa denne blot være dybt bearbejdet og ikke
bestaa af stærkt Ler.
J. B.

Smilax argyrea.

Smultron (s.) se Jordbær.

Smygar (s.) se Frøbiller.

Smældere, knäppare (s.) (Fam. Elateridæ) er
Navnet paa en Familie Biller af karakteristisk
Udseende. Arterne er meget langstrakte, bagud
afsmalnende, Halsskjoldet hvælvet med
Baghjørnerne spidsagtigt udstrakt, Hovedet lille og
Benene korte. Særligt betegnende for Smældere er
deres Evne til, naar de falder paa Ryggen, ved
en Krumning af Kroppen og en derpaa følgende
lynsnar Udretning af den at kaste sig op og
vende sig paa Fødderne igen, en Bevægelse, der
stammer fra en sindrig Mekanisme paa Bugsiden.
Larverne er alle meget langstrakte med gulbrun,
stærkt glinsende, ret haard, cylindrisk eller noget
fladtrykt Krop, som flyttes ved Hjælp af tre Par
korte og svage Ben i Forenden. Bagenden er hos
forskellige Arter af et karakteristisk Udseende.
Hos den almindelige Sædsmælder (Agriotes
lineatus L.) er den sidste Rygplade triangelformigt
tilspidset og har nær den forreste Kant to mørke og
runde Pletter. Hos mange andre Arter, f. Eks.
den i Haven sædvanlige »blaa Smælder«
(Corymbites æneus L.) er det sidste Bagkropsled dybt
udtandet eller indskaaret, saa det ligner en Tang,
hvis Gribearme er mer eller mindre tandede.

Smælderens Udvikling gaar meget langsomt, saa
at den hos visse Arter kræver en Tid af 4-5 Aar.
De fuldvoksne Biller er økonomisk uvigtige,
medens Larverne har stor Betydning særlig for
Jordbruget; den Rolle, de spiller for Havedyrkningen,
er kun underordnet. Larverne angriber imidlertid
allehaande Rødder og underjordiske Plantedele; de
borer sig ind i Kartofler og alle Slags Rodfrugter,
gnaver paa Jordbærplanternes underjordiske Dele,
paa Rødder af alle Slags unge Planter. Særligt
almindelige er de i Græstørv, og naar f. Eks. et
Grønsvær tages op for at Jorden skal tages i Brug
til Dyrkning af Køkkenplanter eller
Drivhusplanter, vil Larverne de følgende Aar kunne gøre
mærkbar Skade. Et effektivt Udrydningsmiddel
mod Smældere findes desværre ikke. I Bænke og
paa mindre Havebede kan man indsamle dem ved
paa bestemte Pladser at udlægge Kartoffelstykker,
til hvilke de med Forkærlighed lader sig lokke.
Ved Gravning bør man i saa høj Grad som muligt
indsamle dem, og herved kan Høns og Ænder
gøre god Tjeneste. Jorddesinfektionsmidler af
adskillige Slags er prøvede, men er ikke økonomiske
at anvende i større Udstrækning. Paa mindre
Arealer, f. Eks. i Huse og Bænke, kan man dog
med Fordel anvende det meget giftige og
flygtige Svovlkulstof, som i et Kvantum af 30 gr
pr. m² hældes i Huller i Jorden, hvor
Dampene vil brede sig og dræbe Larverne.
A. T

Smørboller se Trollius.

Smørsyrebakterier se Sygdomme paa
Konserves.

Snareorme eller Spindemøl, spinnmalar (s.)
(Hyponomeutidæ), en Gruppe Smaasommerfugle
(Microlepidoptera), hvis Larver udmærker sig ved
deres Evne til at spinde store Væv.
Sommerfuglene, som har snehvide, med talrige sorte
Prikker tegnede Forvinger, flyver i Højsommeren og
aflægger deres Æg paa spæde Grene, helst under
Knopper, tæt sammenklæbede til en flad Kage, saa
stor som et lille Fiskeskæl. Æggene udklækkes
snart, men Larverne forbliver under Ægkagen
hele Vinteren for straks om Foraaret det følgende
Aar at komme frem og opsøge Knopperne.
Senere lever Larverne kolonivis og omgiver sig og
de tilgrænsende Grene med et tyndt, vævet Slør.
Inde i dette Væv forpupper Larverne sig ogsaa.
Stundom er Snareormene meget almindelige;
særlig gælder dette Hæg-Snareormene, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>