Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solbærmiden - Soldanella - Soldug - Solidago - Sollya - Solros - Solsikke - Solskive - Solsort - Solur eller Solskive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ribes-Arter, f. Eks. R. alpinum. Om Foraaret bliver de
angrebne Knopper opsvulmede som Ærter og tører
sluttelig ind. Skadedyret, som hist og her er
almindeligt i de skandinaviske Lande, er meget
vanskeligt at bekæmpe. Sikrest er det enten
umiddelbart at tilintetgøre angrebne Buske eller i de
følgende Aar omsorgsfuldt at afskære og tilintetgøre
angrebne Grene.
A. T.
Soldanella (Primulaceæ), Alpeklokke,
Stenhøjsplanter. S. alpina L., Alperne, S. minima
Hoppe, Alperne, S. montana Willd.,
Mellemeuropas Bjerge. S. pusilla Baumg., Alperne. Smaa
Planter, 5-10 cm høje, med nyreformede Blade,
blaa-violette, tragtformede, fligede Blomster i Juni.
Af disse er S. montana den største og smukkeste,
ligesom den ogsaa er lettest at dyrke. Kultur:
Frøet saas straks efter Modningen i Potte, og
Planterne overvintres frostfrit; Deling foretages i Juli
eller Aug. De fordrer Blad- eller Lyngjord med
Grus og plantes paa en halvskygget, lidt fugtig
Plads paa Stenhøjen; dækkes om Vinteren. Dyrkede
i Potter maa disse ikke være for store og forsynede
med godt Dram. De overvintres i en kold Bænk
eller i Hus og blomstrer da tidligere.
A. L.
Soldug se Kødædende Planter.
Solidago (Compositæ), Gyldenris, Staude med gule
Blomster. S. aspera Ait., (S. rugosa Mill.),
Nordamerika, 90 cm, Aug.-Septbr., den smukkeste
mimoselignende Art og en af de bedste
Efteraarsstauder. S. brachystachya. Nordam., 10-15 cm,
Septbr.-Oktbr., Stenhøjsstaude og smuk til lave
Etteraarsgrupper. S. canadensis L., Nordam.,
180 cm, Blomsterne i store, brede, topformede
Stande; Septbr. S. Shortii, Torr. et Gray,
Nordamerika, 175 cm, Septbr.-Oktbr., meget store
let fjeragtige Blomsterstande. S. Virgaurea
nana L., Europa, en kun 40-50 cm høj Varietet,
god til Grupper, Aug.-Oktbr., Solidago-Arterne, —
navnlig de høje —, er fortrinlige nøjsomme
Rabatstauder; de bruges ogsaa meget til Afskæring.
Kultur: S. trives i enhver god Havejord, de formeres
let ved Deling, og hvor det gælder Storformering
ved Stikning i Bænk i Juni-Juli.
C. V. L.
Sollya (Pittosporaceæ), Koldhusplante fra
Australien; kun 2 Arter. S. heterophylla Lindl.,
en smuk, stedsegrøn, indtil 2 m høj Slyngplante
med snart mere ægdannede, snart mere
liniedannede Blade og nydelige, lyseblaa Blomster i
hængende Skærme i Juli. S. parviflora Turcz.
(S. Drummondii C. Morr.), lancetdannede Blade og
talrige, men smaa, blaa Blomster, kun 2 og 2
sammen. Kultur se Billardiera.
F. E.
Solros (s.) se Helianthus.
Solsikke se Helianthus.
Solskive se Solur.
Solsort se Fugle.
Solur eller Solskive er et Apparat, hvormed man
til enhver Tid, naar Solen skinner, kan finde Dagens
Klokkeslet, dog ikke med særlig stor Nøjagtighed.
Med S., der synes at være kommet til Grækenland
under Aleksander den Store, fik man det første
virkelige Ur. Der gives mange forskellige
 |
| Fig. 1. Solskive. |
|
| Fig. 2. Solur. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
