Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sorbus - Sorghum - Sorkar - Sorgmyggar - Sorte Ben - Sortfarvning hos Vin - Sortrust - Sovende Knopper - Spade - Spaltpodning - Spansk Hyben - Spansk Kørvel - Spanske Løg - Spansk Peber - Spanskrørspalmen - Spansk Ædelgran - Sparaxis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Højdedrag, Plantninger, Bygninger o. l. Flere af
dem er derhos virkningsfulde som fritstaaende, f.
Eks. S. A. fr. luteo paa en lys Plads med mørk
Baggrund, S. hybrida, en eller flere samlede, paa
en Plads, hvor tillige dens faste, oprette Vækst er
Kontrast til Omgivelserne, S. A. pendua i samme
Hensigt under modsatte Forhold, S. Hostii, hvor
ogsaa Blomsternes Farve og Duft kan iagttages
o. s. v. I Lighed med disse anvendes S. domestica,
kun maa der tages Hensyn til dens mere robuste
og stærkere Vækst. S. heterophylla er uden
Skønhed i Vækst, men interessant ved de mørktfarvede
Bær, og kan benyttes imellem Buske med
lysfarvede Sirfrugter og som S. Chamæmespilus i
blandede Busketter. S. Aria med Varieteter og S. græca
kan til Afveksling i Farverne finde Anvendelse i
blandede Grupper, men kun i ringe Mængde, da de
som Hovedbestand eller ved hyppig gentagen
Benyttelse virker koldt og monotont henad Sommeren,
naar Bladenes Overflade mister deres sølvhvide
Skær. Derimod egner de sig saavel ved Vækst
som ved Løv til at staa frit, og navnlig den
opretvoksende vestita og den noget mindre lutescens vil
virke med stor Effekt, hvor de ses i Farveveksling
med mørkløvede og mindre regelret byggede Træer.
Den stærktbyggede, men fra Afdelingen Aria meget
afvigende S. torminalis er ligeledes egnet til at
staa frit, hvorimod den kraftige, matfarvede S.
latifolia passer bedst i Sammenplantninger. S. scandica
har matfarvet Løv, men er et stærkt og fast bygget,
meget haardført, af Vinden næsten upaavirket Træ,
som har stor Værdi til Læ paa kolde, vindhaarde
Steder og kan benyttes i Sammenplantning,
enkeltvis eller i enkelt Række med buskformet Underlæ,
og det er et fortrinligt Allétræ paa udsat Plads. S.
tjener som Tilholdssted for Kramsfugle. Kultur:
S. formeres for Arternes Vedkommende ved Frø,
som saas om Efteraaret og spirer som Regel første
Foraar; men ofte ligger dog meget Frø et Aar over.
Med nogenlunde samme Resultat kan det indslaas i
fugtigt Sand om Vinteren og saas tidlig om
Foraaret, hvorimod det uden Indslaaning ligger et Aar.
De unge Planter optages som enaarige, enten om
Efteraaret og indslaas, eller om Foraaret, studses
paa Roden og prikles, S. Aucuparia og S. scandica
i 7 Rækker paa 1,35 m brede Bede, hvorfra de
rettest efter 2 Aars Vækst optages, studses paa
Roden og plantes i Rækker i 65 cm Afstand, for
Opdræt til Allétræer i 80-100 cm Afstand. Man
bevarer Topskuddet urørt, til fortsat Højdevækst, og
søger ved lange og rigelige Sporer at bygge
Stammen tilbørlig stærk i Forhold til Højden. Hos S.
Aucuparia bevares Topskuddet ligeledes urørt.
Efter Opvækst i Stammehøjde maa begge Arter
omplantes, med samtidig Studsning paa Roden, og gives
større Afstand, for at gøre dem sikrere i Væksten
og overhovedet mere skikkede til Plantning paa
Blivestedet. Frøplanter af andre Arter behandles
paa lignende Maade. Ofte er det imidlertid
Tilfældet, at Frø af flere Arter, avlet her i Landet, ikke
spirer, men Betydningen deraf er ikke stor, da de
fleste af dem let formeres ved Okulation paa
nærbeslægtede, let tilgængelige Arter. Den af Arterne,
som rettest bør dyrkes rodægte, er S. domestica,
idet den blandt større Arter egentlig kun vokser
fast paa S. Aucuparia, som i dette Tilfælde dog er
temmelig svag. Derimod er den god til Underlag
for dens egne Varieteter og for S. americana,
thianschanica, hybrida, Hostii, Chamæmespilus og
heterophylla. S. torminalis og S. latifolia kan
forædles paa Sorbus scandica, og de faar begge god
Udvikling paa dette Underlag. Det er tilmed deres
hurtigste Formeringsmaade, idet Formering ved
Frøudsæd for dem begge er langsom. S. græca er
langsom at tiltrække ved Frøudsæd og synes som
rodægte at lide mere ved Omplantning, end naar
den er okuleret paa den nærstaaende S. Aria.
Denne sidste formeres ved Frø, og tjener til
Underlag for dens nævnte Varieteter og sideordnet
med S. scandica tillige for flere smukke
Mellemformer. S. taaler alle Beskæring, men denne
indskrænker sig nærmest til Stamme- og
Formdannelse under Opdrættet. De taaler alle nogen Skygge,
og de tager til Takke med saa godt som enhver
Jord, ogsaa hvad Fugtighedsforhold angaar; men
der er kendelig Forskel paa Udviklingen, naar de
staar under Forhold, hvor de vel kan leve, og
naar de staar under Paavirkning af fri Luft og i
god kraftig Jord. I sidste Tilfælde faar de ikke
alene et frodigere Udseende, men tillige en
længere Levealder.
J. B.
S. Aucuparia og S. hybrida hører til de bedste
Træer for Norges nordlige Landsdele. S. Aria
holder sig paa gode Voksesteder i det mindste til
Steigen i Nordland.
N—k.
Sorghum se Andropogon.
Sorkar (s.) se Rotter.
Sorgmyggar (s.) se Haarmyg.
Sorte Ben er en Fællesbetegnelse for saadanne
Plantesygdomme, der viser sig ved, at der
fremkommer en Mørkfarvning og Bortdøen af Rod og
Rodhals. S. B. hos Kimplanter fremkaldes af
Kimskimmel, se d. Art. Om S. B. hos Kartofler, se
Kartoffel-Sortbensyge.
F. K. R.
Sortfarvning hos Vin se Sygdomme paa
Konserves.
Sortrust se under Berberis.
Sovende Knopper se Frugttræets
forskellige Organer.
Spade se Haveredskaber.
Spaltpodning se Forædling Fig. 6, 10 og 13.
Spansk Hyben se Busketroser under Rosa.
Spansk Kørvel, Myrrhis odorata Scop.
(Umbelliferæ), Køkkenurt, vildtvoksende i Mellem-
og Sydeuropa, forvildet i Danmark. Dyrkes
sjældent og kun som Surrogat for Kørvel. Formeres
ved Deling i det tidlige Efteraar og gives gødet,
dyb og god Jord. Planterne fordrer en Afstand af
50 cm i Kvadrat. Frøet bevarer Spireevnen 3 Aar.
1 g indeholder c. 60 Korn.
J. J. H.
Spanske Løg se Køkkenløg (Rødløg).
Spansk Peber se Capsicum.
Spanskrørspalmen se Calamus Rotang.
Spansk Ædelgran se Abies Pinsapo.
Sparaxis (Iridaceæ), Knoldvækst fra Kaplandet
med lange, sværdformede Blade, flere modsatte
Blomster paa det c. 50 cm høje oprette Skaft.
Blomsterskeden oftest med mørke Tegninger. S.
tricolor Ker. (Ixia tricolor), gule, orangegule
med en sort Tegning i Midten. Af den store
Mængde Varieteter med forskelligt farvede
Blomster kan nævnes: versicolor, blanda og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
