Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 368 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparaxis - Sparmannia - Sparris - Sparrisbaggen - Sparriskål - Sparrisärt - Spartium - Spergula pilifera - Sphagnum - Sphenogyne - Sphinx - Sphærogyne - Sphærotheca - Spidskaal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Griffinii, foruden talløse andre Farvesorter. S.
grandiflora Ker., Blomsterne større end
foregaaende, lyserøde. Ogsaa her findes mange
forskellige Farvesorter, som varierer fra gult, rødt,
hvidbroget og gulbrunt. S. pendula Ker. (Dierama
pendulum Baker.), med hængende lillafarvet,
næsten purpur Blomst. S. pulcherrima Hook.
(Dierama p. Baker.), Sydafrika, mørk blodrød
Blomst. Kultur: S. formeres ved Sideknolde,
som skilles fra Moderknolden om Efteraaret, kan
ogsaa ske ved Frø, men Blomstringen vil da først
falde efter c. 2-3 Aars Forløb. Frøet saas i
Potter med Løvjord og Sand, disse stilles ikke for
varmt, og Smaaplanterne udplantes paa Friland, saa
snart de er store nok, og naar Vejret tillader det,
plantes atter ind om Efteraaret, og overvintres med
sparsom Vanding i Koldhus. Til Pottekultur
lægges Knoldene i Oktbr., flere i hver Potte i ler- og
sandblandet Lyrigjord. Til at begynde med vandes
de sparsomt, men senere, naar Væksten tager fat,
sættes de lysere, og Vandingen bliver hyppigere.
Efter Blomstringen sættes Potterne paa Friland og
henstaar tørt til Efteraaret, da Sideknoldene fjernes
og opbevares til Plantning i Oktbr. samtidig med de
gamle Knolde. Til Frilandskultur lægges Knoldene
i Oktbr. paa en lun Rabat c. 8 cm dybt i
velbearbejdet sandet Jord. Om Vinteren dækkes de med
Blade, som aftages saa tidlig om Foraaret, som
Vejret tillader. I Vækstperioden vandes de med
Gødningvand. De fordrer Omplantning hvert 3die
Aar.
Edv. B.

Sparaxis pulcherrima.

Sparmannia (Tiliaceæ). S. africana L.,
Kaplandet, er en af vore bedste Stueplanter; den taaler
den tørre, varme Stueluft bedre end de fleste andre
og trives baade i Skygge og i Sol, men blomstrer
kun under gunstige Forhold; den yppige Vækst og
de smukke lysegrønne Blade gør den ikke desto
mindre til en af vore mest yndede Stueplanter. Den
kan udflyttes paa Friland om Sommeren, men
bliver smukkest, naar man holder den i Stue hele
Aaret rundt. I store, lyse Verandaer trives den
godt, blomstrer rigt og er meget dekorativ. Skønt
der kan fremkomme Blomster til forskellig Tid, er
dog Foraaret den rette Blomstringstid. Kultur:
S. formeres ved Stiklinger, der sættes om Foraaret
og meget villigt danner Rod. De rodfæstede Planter
sættes i Potte og dyrkes paa Bænk eller i Bakke,
til de opnaar den fornødne Størrelse til
Dekorationsbrug. S. er en meget hurtig voksende Plante, og
da Bladenes og Blomsternes Størrelse er afhængig
af Plantens Ernæring, maa man benytte temmelig
store Potter, plante i god, kraftig Kompostjord og
vande stærkt i Væksttiden. Let Skygge i stærk
Sol bevarer Bladene fra at blive gule. Ved
Beskæring om Foraaret fornyer man Væksten, regulerer
Formen og holder Planterne i den ønskede Størrelse.
Overvintring sker i Koldhus eller Orangen.
J. K. J.

Sparris (s.) se Asparges.

Sparrisbaggen (s.) se Aspargesbille.

Sparriskål (s.) se Broccoli.

Sparrisärt (s.) se Aspargesært.

Spartium se Sarothamnus.

Spergula pilifera se Sagina subulata.

Sphagnum se Jordarter.

Sphenogyne (Compositæ) (Ursina). S.
speciosa hort., Kalifornien, enaarig Sommervækst,
anvendelig til Blomsterbede, Rabatter og til
Indfatning; 25-30 cm høj; smukt Løv og smukke
gule Blomster i Jimi-Septbr. Kultur: Frøet saas
i April i kold Bænk eller Potte; udplantes i Maj
med 25-30 cm Afstand. Blomsterne aabner sig kun
ved Solens Paavirkning, og Planterne bør derfor
have et solaabent Voksested.
L. F.

Sphinx se Ligustersværmer.

Sphærogyne (Melastomaceæ) (Tococa). S.
latifolia Naud., Sydamerika, er en overordentlig
pragtfuld Bladplante med brunfiltet Stamme og
parvis modsatte, store, hvælvede, ægformede Blade
af en dyb olivengrøn Farve og to, med Bladranden
parallelle, fremtrædende Længderibber foruden
Midtribben. Den har nogen Lighed med
Cyanophyllum magnificum baade i Udseende og med
Hensyn til Kulturfordringer. Kultur: Formeres
ved Stiklinger af halvmodent Træ paa stærk
Varme, bedst under Glasklokke. Porøs, let Jord med
overvejende Lyngjord. Den er noget vanskelig at
overvintre, men ved Agtpaagivenhed, moderat
Vanding og en Minimumstemperatur af 20-25 ° C.
lader det sig gøre, og den maa da helst formeres
ved Stikning af Toppen i Febr.-Marts, der giver
en smuk, ung Plante, foruden at Stammen i Reglen
giver et nyt Topskud. Hvor man har et godt
Varmhus til fine Bladplanter, bør denne prægtige
Plante ikke mangle.
M. H.

Sphærotheca se Stikkelsbærdræber.

Spidskaal se Hovedkaal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>