- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
369

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spigelia - Spinacia - Spinat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Spigelia (Loganiaceæ). S. marylandica L.,
Nordamerika; 30-60 cm høj. Bladene ægformede,
Blomsterne 3 cm lange, mørkerøde med gult Svælg
samlede i et Aks; Sommer. Denne ejendommelige
Staude er ikke fuldt haardfør hos os, hvorfor den
bør dækkes, hvis man ikke foretrækker at
overvintre den i Hus. Det er en smuk og god
Rabatplante, der til sin Udvikling fordrer en skyggefuld
Plads samt humusrig Jord. Formeres ved Deling
eller Rodskud.
A. L.

Spinacia se Spinat.

Spinat, Spinacia oleracea L.
(Chenopodiaceæ). Enaarig Køkkenurt, der har sit Hjem i
Vestasien og er en meget gammel Kulturplante, der
dyrkes over omtrent hele Jordkloden. Varieteterne
deles i spidsfrøede, der er de haardføreste, og
bruges til Overvintring, og de rundfrøede, der saas
og bruges i Sommertiden. Af de sidste er de
Gaudry
, Victoria og Viroflay gode
Sorter med store, runde, tykke Blade. Kultur:
Frøet kan bredsaas, men tør helst saas i 6 Rækker
paa 1,20 m Bede. Udsæd hver 3die Uge fra tidligt
Foraar til midt i Septbr. Udtynding af Planterne
til 12-15 cm eller tynd Saaning. Den sidste Udsæd
gøres, for at man kan have S. tidligt om Foraaret,
da Planterne som Regel kan overvintre uden Dække,
naar de er kraftige fra Efteraaret og dækker
Jorden. Til tidligst Udsæd maa Pladsen ligge solaaben,
og Jorden være muldet og varm; i den varmeste
Tid vælger man om muligt en noget beskygget
Plads og til sidste Udsæd en Plads, der ikke er
udsat for langvarigt Snelæg; altid frisk gødet Jord.
Frøets Spireevne 2-3 Aar. 1 g c. 150 Korn.
Sygdom se Spinatskimmel og Bedefluen.
J. J. H.

Spinatdrivning. De bedste Varieteter til
Drivning er Victoria, de Gaudry og
Viroflay, der alle er ret bredbladede og smukt grønne,
især den førstnævnte, der imidlertid er mere
modtagelig for Angreb af Skimmelsvamp og Meldug
end de to andre Sorter og derfor egner sig bedst til
lidt senere Drivning. Man kan saa Spinat i
halvvarmt Hus paa meget lys Plads, ikke for langt fra
Glasset, allerede i Novbr. Maaned, men da Planterne
vokser meget langsomt i den mørke Del af Aaret,
er Produktet ikke tjenligt til Brug før de sidste
Dage af Februar eller Begyndelsen af Marts.
Kulturen bliver derved ret bekostelig, især naar man
betænker, at Spinaten ved Kogning svinder saa
betydeligt ind, at der skal en ret stor Mængde Blade
til, blot for at faa nogle faa Skefulde. Har man
Plads i et Hus, der alligevel skal holdes fyret, er
Udgiften til Frøet jo imidlertid omtrent lig Nul,
og ved Salg af Spinaten saa tidlig paa Aaret tør
man gøre Regning paa ret høj Pris. Frøet maa
helst bredsaas og dækkes derefter med et tyndt Lag
sandblandet Jord. Spiringen foregaar paa nogle faa
Dage, men Frøplanterne staar derefter meget længe
uden at skifte Blade, og er i den Tid tilbøjelige til
at faa »sorte Ben« og falde omkuld, hvad man dog
kan modarbejde ved at blande en Del Gødningskalk
i Jorden og ved at holde Luften i Huset saa
nogenlunde tør ved lidt stærkere Fyring og en passende
Ventilation. Ved Afhøstningen skæres Planterne af
lige over Jorden og sættes i Smaakasser med
Bladene opad. Ved Drivning i Bænk anvendes Spinaten
sikkert mest som Bikultur; man kan f. Eks.
benytte Pladsen mellem Planterne i et
Blomkaalsvindue, hvor Luft og Varme passer godt for Spinaten
og hvor den kan naa at blive færdig, inden
Blomkaalsbladene dækker Jorden i Vinduerne.
Pasningen bestaar da i at holde Vinduet trit for stærk
Damp fra Gødningen ved at stikke en lille Pind
mellem Vinduet og Karmen, og senere hen paa
Foraaret sørge for en passende Lufttilførsel.
Vandingen indskrænker sig til en Overbrusning foroven i
Vinduerne, den nederste Halvdel holder sig næsten
vaad nok, undtagen i Solskin og Blæst. Ved
Saaning i Februar tager Udviklingen 6-8 Uger, i
Marts c. 6 Uger, og man kan derefter beregne,
hvor ofte man bør tilsaa ny Vinduer for at have
en jævn Forsyning. Mus æder meget gerne
Spinatfrø og graver det op af Jorden, naar det er saaet,
hvorfor det kan anbefales at anbringe Musefælder
i Hjørnerne af Bedene straks efter Tilsaaningen,
ligesom efter Radissaaning.
S. B.

Spinat til Frøavl. Etaarig. Sorterne
krydses let, men næppe med andre dyrkede eller
vildtvoksende Arter af Slægten. Blomsterne er tvebo.
Hanplanterne skyder gerne Blomsterstænglerne
noget tidligere tilvejrs end Hunplanterne og visner
snart efter Afblomstringen. Dyrkningen ret let og
sikker; foretrækker let muldet, gødningskraftig,
noget fugtig Jord, hvis man ikke bruger
Efteraarssaaning; thi dertil maa den ikke være for
fugtig, da Planterne saa overvintrer daarligt. Særlig
lun Vokseplads unødvendig. Saaningen kan ske
enten sidst i Aug. til første Uge af Septbr., hvorefter
Smaaplanterne overvintrer paa Blivestedet uden
nogen Dækning eller maaske med lidt Opkamning
langs Siderne; lykkes i Reglen godt i almindelige
Vintre; men der er dog nogen Forskel paa
Sorternes Haardførhed. Eller Frøet saas om Foraaret, saa
snart Jorden falder godt — i begge Tilfælde i
Rækker med 30-40 cm Afstand (til Haandhakning)
eller 50-60 cm (til Hestekraft). Frøet lægges 2 cm
dybt, 100 gr til 125 m Række eller 15-20 kg til
1 ha. Radrenses længst muligt. Udtyndes maaske
til 8-10 cm. Naar Planterne er store nok, udskydes
de uægte (som kan bruges til Salg) og
Stamplanter med særlig fyldig og typisk Bladmasse
mærkes. Senere, saa snart Hanplanterne viser Blomster,
bør en Del af disse Planter fjernes (kan opfodres),
da oftest et langt ringere Antal er nødvendig til
Bestøvningen, og de ellers tærer unødvendigt paa
Hunplanternes Bekostning og kun er til Ulejlighed
og Fyld ved Høst og Tærskning. Ved Modningen
bliver Planterne gulbrune og Frøene graalige; efter
Septemberudsæd sker det gerne i Juli-først i Aug.;
den foraarssaaede modnes gerne 2-3 Uger sildigere.
Høstes, naar de nederste Frø er modne, selv om de
øverste endnu er grønlige, men dog ikke for
tidligt, da Spireevnen saa bliver lav; skæres af med
Le eller Maskine, bindes i Smaaneg, der stilles i
Spids- eller Langhobe til Vejring i 10-14 Dage.
Tærskes med Plejl eller Maskine og soltørres paa
Sejl eller paa Loft i Træk og tyndt Lag med
hyppig Kastning. Godt Frø holder Spireevnen i 3-4
Aar; spirer i Løbet af 8-10 Døgn, med 65-70 pCt.
100 gr = c. 10,000 Frø. Knoporme,
Agersnegle og Smælderlarver kan skade en
Del. Sorte Bladlus kan blive ødelæggende i
tørt Vejr, og der maa da snarest sprøjtes med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:57:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/2/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free