Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spiræa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
halvkugleformede, tætte Halvskærme. De oppustede,
rødbrune Bælgkapsler, der Resten af Sommeren
bedækker Busken, forøger dens Værdi som Prydbusk.
Varieteten S. o. aurea har gule Blade. S.
prunifolia Sieb. & Zucc., Japan, Kina, mellemhøj.
Blomstrer i Juni med hvide Blomster i sidestillede,
smaa Halvskærme. Selve Arten dyrkes kun
sjældent, hvorimod den fyldtblomstrede Varietet S. p.
fl. pleno hører til de almindeligt dyrkede og
smukkeste Spiræa, med tætfyldte, hvide Blomster.
S. salicifolia L., Europa, Asien, Nordamerika.
Ogsaa almindelig forvildet hos os. En mellemhøj,
stærkt Rodskud skydende Busk, som blomstrer i
Juli og Aug. med hvide eller lys-rosarøde
Blomster i endestillede, pyramideformede, tætte Toppe.
S. sorbifolia L. (Sorbaria s. A. Br.), Japan,
mellemhøj med store finnede Blade. Blomstrer i
Juli med smukke, hvide Blomster i endestillede,
store, pyramideformede Toppe. S. Thunbergii
Sieb., Kina, Japan. Lav, sirlig og fintløvet Busk.
En af de tidligst blomstrende, April-Maj, med smaa
hvide Blomster i sidestillede, ganske smaa
Halvskærme. S. tomentosa L., Nordamerika,
mellemhøj. Blomster fra sidst i Juli gennem Aug. og
længere med rosarøde Blomster i endestillede, lange,
pyramideformede, tætte Toppe. S. trilobata L.,
Asien, Sibirien, lav. Blomstrer først i Juni med
hvide Blomster i sidestillede, smaa, tætte
Halvskærme. S. Van Houttei Briot., Bastard,
mellemhøj. Blomstrer i Juni med forholdsvis store,
hvide Blomster i sidestillede smaa Halvskærme.
A. B.
Anvendelse: S. er ved sin Mængde af
blomsterrige Former og disses Størrelse et lige saa
yndet som indholdsrigt Busketmateriale der taaler
vort Klima, vokser villigt og finder med Lethed
Anvendelse i store og smaa Haver; i sidstnævnte
er de saa godt som uundværlige. Ved
Anvendelsen maa foruden Hensynet til Størrelse,
Bygningsmaade, Bladvækst og Blomsterfarve tillige tages
Hensyn til Blomstringstiden, hvilken, som ovenfor
nævnt, hos nogle indtræffer tidligt paa Sommeren,
hos andre ikke før i Juli-Aug. Af begge
Afdelinger kan i nogle Tilfælde enkelte Arter og Former
med god Virkning benyttes som Hovedbestand i
mindre Busketter, til Sammenplantning i
Smaagrupper, som fremtrædende Parti af større
Busketter, eller blot mod højere Baggrund, altsaa som en
Slags Masseplantning, hvis Totalvirkning
hovedsagelig beror paa Valg af Arter og Hensynet til de
anførte Forhold. Til saadant Brug kan af
førstnævnte Afdeling benyttes de hvidblomstrede S. Van
Houttei, S. arguta og S. hypericifolia, eventuelt
ogsaa de lave S. trilobata og S. Thunbergii og for
større Forhold S. opulifolia, af den anden Afdeling
de rødblomstrede S. japonica, S. j. atrosanguinea og
de lavere S. Bumalda og særlig Anthony Waterer,
og af hvide S. sorbifolia, S. ariæfolia og, hvor
Forholdene passer, den smukke Lindleyana. Denne
kræver nemlig for at opnaa fornøden Udvikling,
eller rettere fornøden Modenhed, beskyttet Plads
med dyb, varm, næringsrig Jord, og desuagtet
blomstrer den kun meget sjældent hos os, og staar
i saa Henseende nær S. cantornensis og S. c. fl. pl.,
som begge giver smuk Vækst og Løv, men ikke
Blomster. Til blandet Brug i Busketter bestemmes
Pladsen for de lavere Arter følgelig under Hensyn
til Størrelse. Af de øvrige egner de rundtbyggede,
overhængende og bølgende Former sig bedst for
umiddelbar Forgrund, de mere opretvoksende som
S. canescens, S. chamædryfolia, S. prunifolia fl. pl.,
S. japonica m. fl. derimod lige saa godt til
Mellemrækker. Benyttes førstnævnte som
Mellemplantning, virker de bedst, naar de staar i løs
Sammenplantning, hvor de kan udvikle sig saa nogenlunde
naturligt. De egner sig ligeledes bedre end de
opretvoksende til at staa frit, en eller flere samlede,
f. Eks. S. ariæfolia, S. hypericifolia, S. Van Houttei,
S. arguta o. s. v. Den stærktvoksende S. opulifolia
taaler Skygge og er en smuk Busk til Fyld i
Busketter, Varieteten aurea kan benyttes paa samme
Maade, men har sin største Betydning paa solrig
Plads, hvor den, holdt i Form og frodig Vækst ved
Beskæring, faar sin rigeste Løvfylde og smukkeste
gulbrogede Farve, og er som saadan meget
dekorativ imod mørk Baggrund og imellem rødbladede
Buske. Af Arter med røde, topformede Blomster er
S. eximia en af de smukkeste, den bliver, som flere
af denne Gruppe, let Ukrudt i god Jord, men kan
af samme Grund, da den taaler at staa tørt,
benyttes til Beklædning af soltørre Skrænter. Det samme
kan ogsaa den almindelige S. salicifolia, der,
mærkeligt nok, ogsaa kan staa fugtigt og benyttes som
lavt Krat ved Vandløb, og endogsaa tjene som
Bunddække under høj, stammebygget Bestand paa
let, fugtig Jord, selv om den periodisk staar under
Vand. Til Brug som mellemhøj Hæk er S. Van
Houttei en af de bedste, ligesom den overhovedet
er en af de smukkeste S. Til fin, lavere Hæk kan
benyttes den fintbyggede og sirlige S. arguta, og
til ganske lav Hæk, eller vel rettere Indfatning, S.
albiflora og S. japonica superba, hvilken sidste
ogsaa kan benyttes som Bunddække paa lys Plads.
Benyttet som Hæk klippes de her nævnte efter
Blomstringen, Arter med topformede Blomster
derimod først om Foraaret. S. decumbens og S.
lævigata egner sig bedst for Stenpartier, S. cana kan
benyttes paa soltør Plads. De fleste er brugbare til
Afskæring, de smaabladede med tilsvarende fin
Blomsterbygning som S. arguta, S. Thunbergii, S.
hypericifolia, S. prunifolia fl. pl., S. canescens og
ligeledes S. expansa og de skærmblomstrede røde er
endogsaa særdeles pyntlige i Vaser, Buketter og
Kranse. Flere af de tidligblomstrende er brugbare
til Pottekultur. Kultur: S. kan for flere Arters
Vedkommende formeres ved Frø. For S. ariæfolia
er denne saa godt som den eneste
Formeringsmaade, for S. opulifolia og S. japonica den
nemmeste, og disse to formeres ofte ved Selvsaaning, naar
Moderplanterne staar i løs Jord, og de enten selv
eller deres Omgivelser giver Skyggedække for Frøet
og de unge Planter, som af sidstnævnte er meget
fine og følgelig ømtaalige for Soltørre og ligeledes
for umiddelbar Paavirkning af stærk Nedbør. Ved
kulturmæssig Udsæd paa Friland saas Frøet rettest
om Efteraaret straks efter Modning og dækkes
ganske let med Sand, S. japonica tillige med et c.
5-6 cm tykt Lag gammel Bark, som fjernes betids
om Foraaret og erstattes med afbladede Ris af
Naale- eller Løvtræ; S. opulifolia dækkes straks med
Ris om Efteraaret. I begge Tilfælde forbliver
Risene som Skyggedække om Sommeren, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
