Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spiræa - Sport - Sportspladser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
formindskes efterhaanden og fjernes ganske, naar
Planterne bliver større og skal modnes til Modstand
for Vinteren. Mindre Frøpartier af S. japonica
lønner det sig at saa i faste eller bedre i transportable
Kasser og lade Frøet spire under Glas; men uden
stærk Fremskynding, og Frøet kan for dette
Tilfælde indslaas i Sand til henad Foraaret. S.
ariæfolia saas rettest paa denne Maade og overvintres
beskyttet første Aar. Planterne prikles alle som
enaarige om Foraaret efter Studsning paa Roden
og eventuelt paa Toppen. Naar undtages S.
ariæfolia formeres de øvrige ved Rodskud, Deling,
Aflægning, ved Stiklinger af modent Træ paa Friland
eller af grønt Træ under Glas. Til Eks. formeres S.
chamædryfolia, S. trilobata og S. albiflora lettest
ved Deling paa Grund af svag Vækst, S. lævigata
og S. opulifolia aurea ved Aflægning, S. Van
Houttei ved Stiklinger af modent Træ, S. cana, S.
hypericifolia, S. sorbifolia og S. lindleyana ved
Rodskud, tilligemed saa godt som hele Afdelingen med
topformede Blomster, S. japonica med Varieteten
atrosanguinea ved Aflægning og S. expansa, S.
Bumalda samt Anthony Waterer ved Stiklinger af
grønt Træ, paa sidstnævnte Maade formeres ogsaa
S. prunifolia fl. pl., S. arguta og S. Thunbergii tæt
under Glas og bedst paa lidt Undervarme o. s. v.
Beskæring af S., for saa vidt den er nødvendig,
udføres hovedsagelig under Hensyn til
Blomstringstiden for de forskellige Arter. De
tidligtblomstrende ansætter nemlig deres Blomsterknopper allerede
om Efteraaret og beskæres derfor straks efter
Afblomstringen, medens de, der blomstrer sent paa
Sommeren, kan beskæres om Foraaret, og
Beskæring af disse bør ikke undlades, om end kun for
at fjerne de efterladte, vansirende Blomsterdele.
Udtynding er dog ofte nødvendig til Foryngelse og
ligeledes en delvis Nedskæring for at bygge og
regulere Formen, navnlig hos S. opulifolia, S.
ariæfolia og flere af de opretvoksende, som let bliver
nøgne forneden, t. Eks. S. prunifolia fl. pl. S. er
ikke vanskelige med Hensyn til Jordbund, men
udvikler sig bedst paa sollys Plads i let, nærende,
ikke tør Jord, og der er kendelig Forskel paa
Vækstens Frodighed, Blomsternes Størrelse, Farve
og Varighed, eftersom disse Betingelser er til Stede,
eller de staar magert og tørt. De er lette at
behandle, og de fleste taaler endog Omplantning som
ældre Buske, navnlig naar de nedskæres samtidig.
S. expansa er lidt ømtaalig og fryser let ned, men
skyder rask fra Grunden og blomstrer samme Aar,
dog bør den, ligesom ogsaa S. prunifolia fl. pl., have
lys, lun Plads; S. ariæfolia taaler ikke godt
Omplantning efter tre Aars Alder, S. lævigata er
noget vanskelig.
J. B.
Spiræa som Staude. S. Aruncus L.,
Mellemeuropa i fugtige Bjergskove; 1-2 m, danner
under god Behandling en meget omfangsrig Busk
af store, flere Gange delte Blade og høje Stængler
med fjerbusklignende, gullighvide Blomsterstande.
S. A. var. Kreiffii med sirlige indskaarne
Blade og lette, fjerlignende Blomster. To meget
dekorative Solitærstauder paa et noget fugtigt,
halvskygget Voksested. S. astilboides Carr.,
Japan; 40-50 cm, meget elegant med røde Bladstilke
og Stængler. Blomsterne hvide. S. a.
floribunda, der blomstrer noget tidligere og med
Held anvendes til Drivning ligesom den bekendte
Astilbe japonica; Forsommer. S.
camtschatica Pall. gigantea, Kamtschatka; indtil 2 m;
den største af de urteagtige Spiræer. Bladene er
store, haandformet fjerdelte. Blomsterne hvide i en
stor, flad Top; Sommer. S. Filipendula L.,
Europa, ogsaa i Danmark paa højere liggende Enge;
c. 60 cm. Blomsterne cremhvide i en tætblomstret
Top. En almindelig dvrket og meget smuk
Kulturform er S. F. fl. pl. med meget fintdelte Blade
og fyldte, hvide Blomster; ynder et tørt Voksested.
Disse er meget anvendelige i Binderiet; Sommer.
S. japonica Makoy, se Astilbe japonica.
Kulturformen venusta , 1 m, har purpurrosa
Blomster; Høst. S. palmata Thunb., Japan, 50-80
cm, har røde Stængler og purpurrøde Blomster.
Kulturformerne elegans og alba har
henholdsvis rosenrøde og hvide Blomster, Sommer. S.
Ulmaria L., Nordeuropa, 120 cm. Bladene er
fjerdelte, haarede paa Undersiden, Blomsterne
gullighvide. S. U. fl. pl., fyldte snehvide Blomster. S.
U. fol. var. med gulbroget Løv. De to
sidstnævnte Arter er meget smukke Stauder for
fugtige, halvskyggede Steder. De urteagtige S. er
gamle Bekendte fra vore Haver og fortjener denne
Yndest paa Grund af deres friske, elegante Udseende
og store Nøjsomhed. Med Undtagelse af de større
Arter, der bør stilles frit, egner de sig udmærket
som Rabatplanter, og flere af dem er ogsaa
anvendelige til Afskæring og til finere Binderi. De
formeres temmelig let ved Deling, men holder ikke
af at forstyrres ret ofte. Hvor de kan gives lidt
Skygge og sval, fugtig Luft, vil man opnaa de
bedste Resultater. Jorden bør være fed, dog ikke
for bindende, og noget fugtig.
C. V. L.
For Norges nordlige Egne kan følgende
Buskspiræa anbefales: S. callosa, cana, chamædryfolia,
Billardii, salicifolia og sorbifolia. De to sidstnævnte
er især meget haardføre. De fleste Spiræa-Stauder
holder sig godt endog i Finmarken, hvor S.
Aruncus er ganske almindelig i Haverne.
N—k.
Sport se Knopvariation.
Sportspladser. De Sportspladser, der her kan
blive Tale om at anlægge, er: Fodbold-, Criquet-,
Croquet-, Hokey- og i Særdeleshed Tennisbaner.
Endvidere maa Børnelegepladser henregnes under
Begrebet Sportspladser. De førstnævnte fire
Spillepladser anlægges fortrinsvis med Græsdække,
sjældnere med Grus. Terrainet maa være
fuldstændigt jævnt og vandret. Jorden behandles
omhyggeligt, renses for Rødder og Sten og
trædes meget fast. Spillepladsen kan enten tilsaas
med en god fleraarig Græsfrøblanding, hvori
findes noget Hvidkløverfrø, eller den kan belægges
med gode, faste Græstørv. Er Jorden fugtig, maa
der sørges for Afdræning, som lægges med en
Hovedledning midt ad Banen, med Stikledninger,
som føres skraat fra Siderne, nedad mod
Hovedledningen. Hockey- og Fodboldbanen
maa være c. 80 X 100 m, Criquetpladsen
c. 100 m paa hver Led og Croquetpladsen
maa være mindst 20 X 30 m; til Børn kan
Pladserne være noget mindre. Tilsaaning af
Sportsplæner, se Art. Græsplæner. Golfspillet
drives paa fri Mark, paa en Græsslette, eller ved en
Strandbred, og Golfbanen fordrer ikke nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
