Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 383 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statice - Statistiske Oplysninger om Havebruget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

cm Afstand. Ynder sandet, men ikke for mager
Jord; paa fugtige Steder tager Planten let Skade
om Vinteren, men er ellers haardfør. Vil man
tørre Blomsterne, maa de afskæres, saa snart de
er i Blomst. S. latifolia Sm., Bulgarien,
Sydrusland, Staude; 40-50 cm høj; lys graaligblaa
Blomster i Juli-Septbr. Kultur og
Anvendelse som S. elata. S. Limonium Cav. (S.
ovalifolia Poir.), Sydeuropa, Nordafrika, Staude;
30-50 cm høj; lilla-blaa Blomster med hvid Rand,
blomstrer i Aug.-Oktbr. Kultur og
Anvendelse som S. elata. S. sinuata L., Sicilien,
Nordafrika, en- eller toaarig; 30-50 cm høj;
smukke blaa Blomster i Juli-Septbr. S. s.
candidissima, hvid. Kultur og
Anvendelse som S. Bonduellii. C. Suworowii
Regel, Turkestan, smuk enaarig Sommervækst,
anvendelig til Blomsterbede, Rabatter og Afskæring;
25-40 cm høj; lange, rosa Blomsteraks i
Juli-Septbr. Kultur: Frøet saas i varm Bænk eller
Potte i Febr.-April, de opkomne Planter prikles
og udplantes i Maj med 25-30 cm Afstand. Ynder
sandet Jord og solrigt Voksested, men maa derimod
beskyttes mod for megen Regn. S. tatarica
L., Tartariet, Staude; 25-40 cm høj; rosa eller
rødlige Blomster i Juli-Septbr. S. t.
angustifolia (S. incana Bieb.) med smallere Blade og
Blomster i flere Farver. Kultur og
Anvendelse af S. t. er som for S. elata.
L. F.

Statistiske Oplysninger om Havebruget i
Danmark falder i tre Grupper: I) Havebrugsarealets
Størrelse og Benyttelse; II) Omsætning, Ind- og
Udførsel af Haveprodukter og III)
Befolkningsstatistiske Oplysninger om Gartnerierhvervets sociale
og økonomiske Forhold. Stat. Oplysninger om
Havebruget gaar ikke langt tilbage i Tiden; Fr.
Taarups »Materialier til den danske Stats Havekulturs
Historie og Statistik« fra 1843 bærer ganske med
Urette Titlen »Statistik«, den indeholder
intetsomhelst, der efter vore Begreber falder ind under
denne Betegnelse.

I. Arealtællingen 1876 og følgende
Arealtællinger indeholder Oplysninger om
»Havearealets« Størrelse; da dette Begreb,
Haveareal, ikke er ganske nøje afgrænset, kan man
ikke gaa ud fra, at Tallene er absolut paalidelige
eller ensartede fra Tælling til Tælling, og navnlig
synes det, at Tællingen i 1912 har taget Arealer
med, som ikke tidligere har været medregnet til
Havearealer. Havearealet udgjorde:

1876:	20,494	ha
1881:	24,916	»
1888:	28,286	»
1896:	32,844	»
1901:	36,002	ha
1907:	38,431	»
1912:	45,358	»

Ved Arealtællingen i Juli 1919 er »Havearealet«
(efter en foreløbig Optælling) 40,460 ha, men som
nævnt, maa der enten her være forbigaaet visse
Arealer, eller der er i 1912 medregnet Arealer,
der ikke er henregnet til »Haveareal« ved de
øvrige Tællinger, thi en Tilbagegang kan der aldeles
ikke være Tale om. Det er Arealet for »private
Haver«, der i 1919 er opgjort mindre, nemlig
36,456 ha imod 41.287 ha i 1912, endda er
Kolonihavebevægelsen (Udstykning til Parcelforeninger
o. l.) taget saa stærkt til i de allersidste Aar (i
1919 opgives 2260 ha).

Havearealets Fordeling mellem Øerne og Jylland
er saaledes, at i 1876 udgjorde Jyllands
Haveareal kun 35 pCt. af Landets samlede Haveareal,
men i 1912 derimod 44 pCt.

Siden 1896 har man bestræbt sig for at faa
oplyst, hvorledes Arealerne udnyttes — Lysthave
eller Nyttehave — og i 1912 og 1919 har man
yderligere søgt at udsondre de til
erhvervsmæssigt Havebrug og Planteskole udnyttede Arealer.
Ved Arealtællingen i 1907 og de følgende
Tællinger forekommer der en Kolonne udenfor
»Havearealer«, nemlig »Havesager dyrket i Marken«,
og det er saaledes muligt at danne sig en
Forestilling om de Arealer, det egentlige
erhvervsmæssige Havebrug — Gartneriet — lægger Beslag paa.

Tallene viser ganske tydeligt, hvad der stemmer
med de almindelige Erfaringer, at de egentlige
Gartneriarealer i de sidste Aar ikke er bleven
udvidede (dyre Etableringsomkostninger,
Jordspekulationen omkring Byerne, mange Gartnerier er
solgt til Udstykning), medens Markkulturerne (de
grovere Grønsager) har haft let ved at udvide sig
i Overensstemmelse med de gode Konjunkturer.
Naar yderligere medregnes de store Arealer, der i
de senere Aar benyttes til Havefrøavl — 2791 ha
i 1919 — er Stigningen i Virkeligheden langt
større, thi Havefrøarealerne har tidligere, d. v. s.
før Verdenskrigen, kun haft en ringe Udstrækning.

M. H. t. den nærmere Udnyttelse af
Arealerne giver Arealtællingen ikke mange
Oplysninger; de 40 km² Handelsgartneri og Planteskole
i 1919 fordeler sig saaledes:

1680	ha	Salgsfrugthave og Frugtplantage,
870	—	Planteskole,
1450	—	Blomstergartneri, blandet Gartneri, Drivhus- og Bænkeareal,

Og Havefrøarealerne i 1919 fordeler sig
saaledes:

1130	ha	Hvidkaalsfrø,
566	—	andre Kaalsorter,
159	—	Spinat,
263	—	Radiser,
196	—	Haveærter,
477	—	andet Havefrø.

I Særdeleshed findes de til Gartneri og
markmæssige Havekulturer anvendte Arealer omkring
København — c. 2/5 af Landets samlede
Areal med den nævnte Anvendelse (1912: 961 ha
Gartneri, 51 ha Salgsplanteskole, 1386 ha
Havesager dyrket i Marken indenfor Københavns Amt).

	1907		1912		1919		Stigning 1907/1919
De til Gartneri, Planteskole og Frugtplantage anvendte Arealer udgjorde (afrundede Tal)	29	km2	40	km2	40	km2	ca. 38	%
Havesager dyrket i Marken:	25	»	26	»	37	»	ca. 48	»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>