Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 384 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statistiske Oplysninger om Havebruget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hvidkaalsarealerne blev i 1916 og 17
særskilt optalte af Hensyn til Eksporten; de
udgjorde henholdsvis 1990 og 1953 Tdr. Ld.; i
1916 dyrkedes desuden 238 Tdr. Ld. med
Sommerhvidkaal, saaledes at man i Krigsaarene kan
anslaa Hvidkaalsarealerne til c. 1200 ha aarligt.

Samtidig med den almindelige Arealtælling i
Juli 1919 fandt der en Havebrugs- og
Gartneritælling Sted, men da
Tællingsskemaernes Udfyldning beroede paa Frivillighed,
forblev en stor Del ubesvarede, saaledes at det
tilvejebragte Materiale næppe kan antages at omfatte
mere end 2/3-3/4 af det samlede erhvervsmæssige
Gartneri og Havebrugsareal. Tællingen omfattede
1907 Bedrifter med et samlet Jordtilliggende paa
9690 ha, hvoraf 4649 ha anvendtes til
Havekulturer og 340 ha til Veje, Hegn, Læ, Byggeplads
o. l. De 4649 ha fordeler sig saaledes paa de
forskellige Anvendelser: Blomster 178 ha;
Drivhus- og Drivbænkearealer 139 ha;
Enaarige Køkkenurter 2659 ha (bl. a. Kaal
1078 ha (Blomkaal 193), Tomater 46 ha, Agurker,
Græskar 92 ha, Knoldselleri 95 ha, Porrer 82 ha,
Peberrod 25 ha, Løg 50 ha o. s. v.);
Fleraarige Køkkenurter 343 ha (Jordbær 230
ha, Asparges 20 ha, Rabarber 93 ha; Frugtavl
610 ha (Træfrugt 263 ha, Buskfrugt 139 ha,
Blandet Frugthave 208 ha); Frøavl 177 ha
(Kaal-frø 92 ha, andet Urtefrø 88 ha, Blomsterfrø 7 ha);
Planteskole 543 ha (Frugttræer og
Frugtbuske 219 ha, Hegns-, Allé- og Skovpl. 139 ha,
Prydbuske, Roser, Stauder 185 ha).

Sammenholder man disse Tal med de tidligere
anførte for Frugtavl, Planteskole, Frøavl og
Hvidkaalsarealer, ser man straks, at det i Særdeleshed
er disse Arealer, som for en stor Del er
forbigaaet i Gartneritællingen, hvilket atter er let
forstaaeligt, da det med Undtagelse af Planteskole —
for en stor Del er Kulturer, der mere er
Landbrugskulturer end Gartnerikulturer — i Særdeleshed
gælder det Frøavlen; Blomkaalsfrøavlen er dog saa
godt som udelukkende en Gartnerkultur, men hele
Arealet udgør neppe mere end 25-30 ha.

Drivhus- og Drivbænketælling er dels
foranstaltet af »Almindelig dansk Gartnerforening« i 1910
og 1915, dels søgte Gartneritællingen i 1919
ogsaa oplyst Antallet og Arealet af Drivhuse samt
Antallet af Vinduer, men Tællingen er som nævnt
ufuldstændig.

	Drivhuse			Varmebedsvinduer
	Antal	Areal
1910	3157	253,000	m2	111,364	Stk.
1915	4101	393,000	»	141,588	»
1919	3472	367,000	»	126,262	»

Tilbagegang er der selvfølgelig ikke Tale om
fra 1915 til 1919, men der er sandsynligvis paa
den anden Side heller ingen synderlig Stigning,
da Gartnerne i disse Aar paa Grund af de meget
stærkt stigende Materialpriser var tilbageholdende
med Nyanlæg; først i Slutningen af 1919 toges
Drivhusbyggeriet op igen, idet Gartnerne dels var
blevne kapitalstærke, dels var blevne klare over,
at de høje Priser ikke var forbigaaende. Man kan
antagelig ansætte det nuværende Drivhusareal i
Danmark til 400-450,000 m² og Antallet af
Varmebedsvinduer til 140-150,000 (ɔ: c. 300,000 m²);
Drivhusenes Anlægsværdi blev i 1915 opgjort til
7,833 Mill. Kr.

Yderligere Bidrag til Belysning af
Havebrugsarealernes Anvendelse findes i Resultaterne af
Frugttrætællingen i 1912, der fandt
Sted paa Foranledning af Statens Planteavlsudvalgs
Frugtavlsudvalg. Der fandtes paa det daværende
Tidspunkt:

Antal Æbletræer			Pæretræer		Blommetræer		Kirsebærtræer		Ialt
Øerne	1,267	Mill.	0,561	Mill.	0,704	Mill.	0,691	Mill.	3,224	Mill.
Jylland	0,868	»	0,384	»	0,457	»	0,502	»	2,210	»
Hele Landet	2,135	»	0,945	»	1,161	»	1,193	»	5,434	»

I Forhold til Folketallet er Odense Amt det
frugttrætætteste m. H. t. Æbler, Maribo Amt m.
H. t. Pærer og Blommer og Præstø forsaavidt
angaar Kirsebær. Sættes Antallet af Frugttrær i
Forhold til det dyrkede Areal er Bornholm Nr. 1.

II. Havebrugsproduktionens
Størrelse i Danmark kendes ikke. Det eneste Forsøg paa
en begrænset Bestemmelse heraf forelaa ved
Hvidkaalstællingen i 1916 og 17. For Omsætningens
Vedkommende foreligger dels den officielle
Handelsstatistik, der oplyser hvor mange
Haveprodukter, der ud- og indføres fra og til Danmark,
dels den københavnske Torvestatistik siden
1889, der i hvert Fald paa en udmærket Maade
viser Udviklingens Gang.

Som Helhed viser Indførselsværdien af
fremmede Havesager en Stigning i Løbet af disse fem
Aar, der flere Gange overstiger den almindelige
Prisstigning. Den mægtige Indførsel af Frugt i
1919 maa sikkert ogsaa betegnes som abnorm og
saavel for Landets almindelige Økonomi som for
Havebraget skadelig, men kan dels forklares ved
den delvise Afspærring i de foregaaende Aar for
visse Produkter (f. Eks. Bananer), dels ved en
mægtig øget Købekraft i de brede Befolkningslag
og dels ved at den hjemlige Produktion (af f.
Eks. Æbler) var under Middel. Man maa antage
— og haabe — at saa mægtige Tal som 1919
opviser, ikke paa langt nær vil blive naaet i de
kommende Aar, thi her er Tale om en Import, der
for den allervæsentligste Dels Vedkommende er
færdige Forbrugsartikler og for mange Tings
Vedkommende udprægede Luksusvarer, som saa
udmærket godt kan erstattes af hjemlige Produkter.
Netop de mere uundværlige Importvarer, der viser
ringe eller ingen Stigning (Frø,
Planteskoleartikler, Spiseløg), har under Krigen vist stor
Fremgang i Hjemmeproduktionen, saa det hjemlige
Havebrug staar faktisk mere uafhængigt af
Udlandet end før.

Ved at sammenholde Udførselsværdierne med
Indførselsværdierne lægger man Mærke til, at der
i de fire første Aar er Tale om et Eksportoverskud,
der i 1918 endog beløber sig til 19,2 Mill. Kr.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>