Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statistiske Oplysninger om Havebruget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig da, at det kun er en ringe Del af Landets
Befolkning, der finder sit Underhold ved Gartneriet
(c. 3/4 pCt.), men det er dog en stadig stigende
Del; i Virkeligheden er Gartneriets
nationaløkonomiske Betydning større, fordi Gartneri er en vigtig
Bivirksomhed for en stor Mængde Mennesker
under andre Erhvervsgrupper.
I Følge Formue- og Indtægtsstatistiken havde i
1915 8569 Gartnere og ved Gartneriet
beskæftigede en gennemsnitlig Indtægt paa 1059 Kr. og
en gennemsnitlig Formue paa 2788 Kr.
Man mene nu i øvrigt, hvad man vil om disse
Indtægts- og Formueansættelser, men det maa
erindres, at i 1915 eksisterede endnu i det
allervæsentligste de gamle Priser. Til Sammenligning
tjener, at de tilsvarende Tal for Gaardejere og
Forpagtere var 2609 Kr. og 19,759, og for Parcelister
og Boelsmænd 1444 Kr. og 6526 Kr., Fiskere 1018
Kr. og 1247 Kr. o. s. v. Gartneriet kommer
meget langt ned i Rækken i Sammenligning med
de øvrige Erhverv; hvorvidt dette Forhold har
ændret sig under de sidste Par Aars gode
Konjunkturer for Gartneriet, staar foreløbig hen, men
Sandsynligheden taler for, at der er sket en
Oprykning.
M. H. t. de sociale Forhold indenfor
Gartneriet oplyser den officielle Statistik ikke
meget. Ved Folketællingen 1911 gik der
gennemsnitlig 1,46 Arbejdere og Funktionærer paa hver
Hovedperson, hvilket viser, at der i Gartneriet er
Tale om meget smaa Bedrifter. Der har dog
efterhaanden udviklet sig en Del forholdsvis store
Bedrifter, særligt blandt Planteskolerne. Ved
Gartneritællingen i Juli 1919 beskæftigede 1450
Gartnerier 4144 Mænd, 2029 Kvinder og 1064 Børn,
d. v. s. 4,2 Voksne og 0,7 Børn pr. Bedrift; men
Beskæftigelsesgraden er selvfølgelig større i
Sommertiden end om Vinteren, navnlig for Kvinders og
Børns Vedkommende.
Ifølge Indtægts- og Formuestatistiken for 1915
var der følgende Indtægtsfordeling mellem
saadanne, der betalte Indkomstskat til Staten:
Gartnere (Hovedpersoner) | Medhjælpere og Gartner i arbejdere | ||||
600—1,000 | Kr. | 1,000 | 3,498 Pers. saml. Indt. 5,864 Mill. Kr. » Form. 22,263 » » | 799 | ialt 1,406 Pers. saml. Indt. 1,378 Mill. Kr. » Form. 1,214 » » |
1,000—2,000 | » | 1,796 | 584 | ||
2,000—4,000 | » | 535 | 21 | ||
4,000—10,000 | » | 147 | 2 | ||
over 10,000 | » | 20 | 0 | ||
Gennemsnitlig Indtægt | 1,677 Kr. | 937 Kr. | |||
» Formue | 6,363 » | 863 » |
i Anlægsgartnerier | 78—90 | Øre | pr. Time |
i Planteskoler | 78 | — | — |
i Handelsgartnerier | 67—71 | — | — |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>