Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 387 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statistiske Oplysninger om Havebruget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig da, at det kun er en ringe Del af Landets
Befolkning, der finder sit Underhold ved Gartneriet
(c. 3/4 pCt.), men det er dog en stadig stigende
Del; i Virkeligheden er Gartneriets
nationaløkonomiske Betydning større, fordi Gartneri er en vigtig
Bivirksomhed for en stor Mængde Mennesker
under andre Erhvervsgrupper.

I Følge Formue- og Indtægtsstatistiken havde i
1915 8569 Gartnere og ved Gartneriet
beskæftigede en gennemsnitlig Indtægt paa 1059 Kr. og
en gennemsnitlig Formue paa 2788 Kr.

Man mene nu i øvrigt, hvad man vil om disse
Indtægts- og Formueansættelser, men det maa
erindres, at i 1915 eksisterede endnu i det
allervæsentligste de gamle Priser. Til Sammenligning
tjener, at de tilsvarende Tal for Gaardejere og
Forpagtere var 2609 Kr. og 19,759, og for Parcelister
og Boelsmænd 1444 Kr. og 6526 Kr., Fiskere 1018
Kr. og 1247 Kr. o. s. v. Gartneriet kommer
meget langt ned i Rækken i Sammenligning med
de øvrige Erhverv; hvorvidt dette Forhold har
ændret sig under de sidste Par Aars gode
Konjunkturer for Gartneriet, staar foreløbig hen, men
Sandsynligheden taler for, at der er sket en
Oprykning.

M. H. t. de sociale Forhold indenfor
Gartneriet oplyser den officielle Statistik ikke
meget. Ved Folketællingen 1911 gik der
gennemsnitlig 1,46 Arbejdere og Funktionærer paa hver
Hovedperson, hvilket viser, at der i Gartneriet er
Tale om meget smaa Bedrifter. Der har dog
efterhaanden udviklet sig en Del forholdsvis store
Bedrifter, særligt blandt Planteskolerne. Ved
Gartneritællingen i Juli 1919 beskæftigede 1450
Gartnerier 4144 Mænd, 2029 Kvinder og 1064 Børn,
d. v. s. 4,2 Voksne og 0,7 Børn pr. Bedrift; men
Beskæftigelsesgraden er selvfølgelig større i
Sommertiden end om Vinteren, navnlig for Kvinders og
Børns Vedkommende.

Ifølge Indtægts- og Formuestatistiken for 1915
var der følgende Indtægtsfordeling mellem
saadanne, der betalte Indkomstskat til Staten:

		Gartnere (Hovedpersoner)		Medhjælpere og Gartner i arbejdere
600—1,000	Kr.	1,000	3,498 Pers. saml. Indt. 5,864 Mill. Kr. » Form. 22,263 » »	799	ialt 1,406 Pers. saml. Indt. 1,378 Mill. Kr. » Form. 1,214 » »
1,000—2,000	»	1,796		584
2,000—4,000	»	535		21
4,000—10,000	»	147		2
over 10,000	»	20		0
Gennemsnitlig Indtægt			1,677 Kr.	937 Kr.
» Formue			6,363 »	863 »

En i Nov. 1918 af »Alm. dansk Gartnerforening«
foretagen Undersøgelse over Arbejdsforholdene
giver ogsaa Bidrag til Belysning af de sociale
Forhold indenfor Gartneriet. Undersøgelsen
omfattede 233 Virksomheder med i alt 1565 mandlige
Arbejdere, hvoraf 459 Medhjælpere, 383 Elever,
507 Karle og Arbejdsmænd, 99 Kuske og
Haandværkere og 117 Arbejdsdrenge. I København er
der 1 Elev for hver 2 Medhjælpere, ellers 1 Elev
for hver Medhjælper. For de 154
Handelsgartnerier varierede Antallet af beskæftigede
Medhjælpere mellem 220 i Januar og 280 i
Sommermaanederne, d. v. s. en gennemsnitlig Ledighedsprocent
Aaret rundt paa 9,6 pCt.; Antallet af
Arbejdsmænd varierede mellem 261 og 298. Skønt de
enkelte Arter af Arbejde i Gartnerier er udpræget
Sæsonarbejde, er Beskæftigelsesgraden i
Handelsgartnerier dog nogenlunde jævn Aaret igennem.
Anlægsgartneri er derimod et udpræget Sæsonfag;
for 21 Virksomheder varierede Antallet af
Medhjælpere mellem 53 og 101 og af Arbejdsmænd
mellem 19 og 115. I Overensstemmelse hermed er
Lønnen ogsaa størst i den sidstnævnte Gren af Faget;
Lønnen var (Novbr. 1918) for ældre
Medhjælpere (Land og By)

i Anlægsgartnerier	78—90	Øre	pr. Time
i Planteskoler	78	—	—
i Handelsgartnerier	67—71	—	—

Nu (1920) ligger Lønniveauet omkring ved det
dobbelte af disse Lønninger, men Forholdet
mellem Anlægsgartneri og Handelsgartneri er
stadig nogenlunde det samme. Endnu spiller Kost og
Logissystemet en ret stor Rolle i Gartneriet; det
ydedes hos 9 af 12 Privatgartnere, 15 af 26
Anlægsgartnere, 21 af 30 Planteskoler og 107 af
159 Handelsgartnere (Novbr. 1918).

M. H. t. de i Gartneri og Havebrugsvirksomhed
bundne Kapitaler, forsøgtes ved Gartneritællingen
1919 at faa Klarhed herover. For de 1907
oplyste Virksomheder beløb Ejendommenes
Værdiansættelse til Ejendomsskyld sig til c. 43 1/2 Mill.
Kr., og Værdien af Driftsmateriellet til c. 10,6
Mill. Kr. Forudsætter man en Fejl paa 30 pCt.
ved Optællingen, skulde de i erhvervsmæssig
Gartnerivirksomhed i Danmark anbragte
Kapitaler beløbe sig til c. 70 Mill. Kr.
F. S.

Norge. Havebruget har gjort betydelige
Fremskridt. Antallet af Nyttehaver hos Arbejdere,
Smaabrugere, Bønder og Byboere m. fl. er stærkt
forøget, men ved Siden heraf har Produktionen
af Haveprodukter for Salg haft en betydelig
Fremgang som et vigtigt Led i Gaardsdriften hos
Smaabrugere og Bønder i store Strøg af Landet. Paa
Tabel I er anført Areal Køkkenvækster i Have
og paa Ager, Areal Frugthave og Antal
Frugttræer for Aarene 1900, 1907 og 1917 efter de
officielle Tællinger. I Areal Køkkenvækster paa
Ager indgaar i Opgivelserne for 1917 ogsaa Areal
Planteskole (592 Maal) og Areal anvendt til
Havefrøavl.

Paa Tabel II er anført Areal Køkkenhave og
Frugthave samt Antal Frugttræer, fylkesvis efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>