Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 388 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statistiske Oplysninger om Havebruget - Stauder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tællingen 1917. Areal Køkken vækster paa Ager,
Areal Planteskole og Frøavl er ikke medtaget her.

Tabel I viser en stærk Stigning for Areal
Køkkenvækster og en jævn Stigning for Antal
Frugttræer. Men til Trods herfor indføres fremdeles
betydelige Mængder af Haveprodukter, endog af
saadanne, som Landet har gode Betingelser for at
producere selv. Paa Tabel III er anført et Par
Eksempler paa Indførsel af enkelte betydeligere
Havevækster for Aarene 1900, 1907 og 1917, samt
Gennemsnitsindførselen for 1900—1904,
1905—1909, 1910—1914 og for 1915—1919. De høje
Gennemsnitstal for Indførsel i Aarene 1915—1919
skyldes sikkerlig for en væsentlig Del de
ekstraordinære Forhold under Verdenskrigen.

Paa Tabel IV er Landets Indførsel af
Haveprodukter specificeret for et Par af Aarene før
Verdenskrigen (1910 og 1913).

Af Tabel III fremgaar, at Landets Indførsel af
Æbler og Pærer er forøget, medens Indførselen af
andre friske Frugter og Bær samt Grønsager
(Hovedkaal, Kaalrabi og Gulerødder) er aftaget
(bortset fra den ekstraordinære store Indførsel af
Grønsager i Aarene 1915—1919).

Landets Udførsel af Haveprodukter er
ubetydelig. Fra Vestlandet (særlig Rogalands Fylke) er
der dog oparbejdet en lønnende Eksport af Ribs,
Solbær og Blaabær. I 1902 var denne Udførsel
eksempelvis kun c. 27,000 kg, men voksede, saa
den i 1911 var naaet op til c. 150,000 kg.
Landets Udførsel af Havebær og vilde Bær var i
Aarene 1910—1915 c. 600,000 kg pr. Aar. Under
Verdenskrigen ophørte denne Udførsel af Bær, men
den er nu i 1920 genoptaget. Udførsel af Æbler
er ogsaa forsøgt fra Hordaland og Sogn og
Fjordane Fylker. — Foranstaaende Artikel er under
Professor H. Misvær’s Sygdom forfattet af
Sekretæren for Selskabet »Havedyrkningens Venner«.
O. M. Skard.

Tabel I.
Aar	Areal Køkkenvækster		Areal Frugthave i Maal à 10 ar	Antal Frugttræer i Stkr.
	i Have Maal à 10 ar	paa Ager Maal à 10 ar
1900	10,140	2,500	-	1,682,526
1907	18,417	3,220	82,121	1,839,703
1917	15,099	19,302	82,034	1,924,179

Tabel II.
Fylker (Amter)	Areal Køkkenhave Maal à 10 ar	Areal Frugthave Maal à 10 ar	Antal Frugttræer<Stkr.
Østfold	1,376	8,155	171,701
Akershus	2,586	10,796	226,385
Hedmark	1,509	4,029	71,449
Opland	1,354	3,752	60,287
Buskerud	1,198	8,508	188,926
Vestfold	1,219	8,749	183,305
Telemark	884	6,540	116,669
Aust-Agder	622	3,408	88,441
Vest-Agder	523	2,959	121,419
Rogaland	464	3,883	119,488
Hordaland	415	5,193	240,236
Sogn o. Fjordane	268	8,104	159,370
Møre	295	2,404	41,923
Sør-Trøndelag	358	590	13,002
Nord-Trøndelag	424	1,076	26,082
Nordland	248	58	291
Troms	77	7	—
Finmark	14	—	—
Byerne	1266	3,823	92,205
Tils. f. hele Riget	15,090	82,034	1,921,379

Sverrig. Statistiske Oplysninger angaaende
Havebruget i S. foreligger kun i ringe
Udstrækning. Ingen af Værkets svenske Medarbejdere har
ment at kunne skrive en selvstændig Artikel
derom, hvorfor der henvises til Art. Sverrigs
Havebrug og Økonomisk Havebrug i
Sverrig, under hvilke Art. der findes en Del
St. Opl.

Finland. Se under Finlands
Havebrug og Handelsgartneriets
Historie i Finland.

Stauder eller, som de hellere burde kaldes,
fleraarige Frilandsurter er en meget stor og
vigtig Del af en Haves Plantebestand, idet der
derimellem findes adskillige Køkkenurter samt en
Mængde smukke til forskellig Brug anvendelige
Prydplanter. De benævnes ogsaa ofte perennerende
Planter og betegnes i Korthed med Planeten
Jupiters Tegn ♃. I videre Forstand omfatter S.
enhver fleraarig Frilandsurt, altsaa ogsaa Løg og
Knoldvækster og de saakaldte Stenhøjsplanter, men
i snævrere Forstand og i daglig Tale forstaar man
ved S. særlig de paa flad Jord til Pryd dyrkede,
fleraarige Frilandsurter, som ikke har Løg ellei
Knold, og i det følgende skal denne Begrænsning
følges.

Stauder var tidligere af langt ringere
Betydning end nu til Dags, men efter at man i Løbet
af den sidste Snes Aar baade har indført
adskillige nye Arter og i Særdeleshed har tiltrukket en
overordentlig Mængde smukke Varieteter og
Hybrider af de ældre Arter, har Dyrkning af S. taget
et saadant Opsving, at en Stauderabat næsten
regnes for at være et uundværligt Led af en Have.
Som en væsentlig Grund til denne Staudernes
nuværende fremskudte Stilling maa ogsaa nævnes den
forandrede Anlægsmaade af de mindre Haver, idet
den regelmæssige Inddeling netop egner sig for
Staudeanvendelse. Da S. tilhører mange
forskellige Plantefamilier, er hjemmehørende i meget
forskellige Lande og findes voksende paa snart alle
Slags Lokaliteter, er det naturligt, at de er af
meget forskellig Udseende, Vækstmaade og
Anvendelighed, og naar hertil kommer de mange
Haveformer, rummer de dyrkede Stauder fra tidligt
Foraar til sent Efteraar en saadan Form- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>