- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
390

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stauder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Plantemaaden være saa naturlig som mulig, for
at Bevoksningen snarest kan fremtræde som en
naturlig Vegetation (wild garden). Mange
Stauder egner sig dernæst til mere eller mindre
tidlig Fremdrivning og underkastes i dette
Øjemed ofte en særlig Forkultur, indtil de er
tilstrækkelig kraftige. Endelig er mange S.
fortrinlige til Afskæring og dyrkes ofte i Mængde
dertil. S. kræver i Aarets Løb forholdsvis ringe
Pasning og egner sig af denne Grund godt til
Haver, hvis Drift ikke maa koste videre, eller som
Ejeren selv vil passe. Adskillige Stauder stiller
selvfølgelig særlige Krav til Jordens Beskaffenhed,
men Hovedmængden af de almindeligt dyrkede
Stauder trives godt i en almindelig god, jævn
fugtig, lermuldet Jord, som før Tilplantningen bør
bearbejdes dybt, da mange Stauders Rødder
trænger langt ned i Jorden for at søge Næring og
Fugtighed. Naar man betænker, at store kraftige
Stauder aarligt producerer en stor Stofmængde, er
det naturligt, at de kræver rigelig Næring i
Jorden, og derfor bør denne ved Anlæget gødes
rigeligt, dels med Staldgødning og dels med længe
virkende Kunstgødning. For at kunne anbringe de
forskellige Stauder paa de rette Steder og for at
kunne tilplante og passe en Stauderabat rigtigt,
kræves der ikke alene et nøje Kendskab til
Staudernes Natur, nemlig deres Voksemaade,
Haardførhed, Blomstringstid og Blomsterfarve, men ogsaa til
deres Krav til Voksestedet, og som et ledende
Princip ved Udførelsen af en Staudeplantning bør
nævnes Nødvendigheden af at plante flere Individer
ved Siden af hverandre for at undgaa et uroligt
Indtryk og for at opnaa større Virkning.
Plantning af Stauder bør rettest foretages, naar
Planterne helt har afsluttet deres Vækst; dette finder
ved mange foraarsblomstrende Arter Sted kort Tid
efter Afblomstringen, men ofte er de først i Hvile
om Eftersommeren og maa da omplantes i
September. De sommerblomstrende Stauder vil ogsaa kunne
omplantes i September, idet Væksten paa dette
Tidspunkt sædvanlig er endt, og selv om de
endnu staar med Skud og Blade, lider de ikke
nævneværdigt ved Plantningen. Hos de
efteraarsblomstrende Stauder standses Væksten ofte først saa
sent af Frosten, at Jorden er ret ubekvem og
Vejrliget uheldigt for Plantningen, hvorfor Foraaret er
den bedste Plantetid for saadanne Arter. Er man
nødt til at foretage Plantningen af alle Stauderne
paa een Gang, maa September Maaned foretrækkes.

Til Plantning bør ikke anvendes for store
Blokke, smaa Planter med gode kraftige Knopper vil
udvikle sig langt bedre, man maa derfor ved
Plantningen dele ældre Planter ret stærkt. For
Afstanden kan ikke gives bestemte Regler, da
den maa rette sig efter hver Arts Størrelse, men
sædvanlig plantes de større Arter med 1-1,25 m
Afstand og de mindre med ringere Afstand, helt
ned til 25 cm. Efter Plantningen vil det være
gavnligt at dække Jordoverfladen med et tyndt Lag
kort forraadnet Gødning. Er Stauder først
plantede, bestaar Pasningen i almindelig Renholdelse,
Opbinding og muligvis Vanding i tørt Vejr. De
visne samt afblomstrede Skud afskæres, og ved
flere Arter vil en saadan Nedskæring bevirke, at
der udvikles Sideskud, der fortsætter Blomstringen.
For at erholde en saa lang Blomstring som
muligt, er det endvidere nødvendigt at fjerne alle
afblomstrede Blomster, da Frugtansætning hindrer
en fortsat Blomstring. Om Efteraaret afskæres
den visne Top, Jorden omstikkes, og de kælnere
Arter dækkes; hertil er tørt Løv dækket med
Granris udmærket, men som oftest anvendes udbrændt
Drivbedsgødning, der desuden ved i Vinterens Løb
at udvaskes tilfører Planterne Næring. Ved de
Arter, der beholder Bladene om Vinteren, maa disse
selvfølgelig ikke dækkes, Dækkematerialet lægges
kun omkring Planten tæt ind til dens Skud.
Trænger Jorden til forøget Plantenæring, paaføres før
Omstikningen et Lag Gødning over hele Stykket;
ogsaa Kunstgødning kan anvendes. Naar Væksten
om Foraaret er begyndt, kan man ved adskillige
Arter ved Afstikning begrænse Omfanget af de
Planter, der har bredt sig for meget, hvorpaa
Jorden jævnes og rives. Ved de Arter, der har vidt
krybende Rodstokke, kan denne Fremgangsmaade
dog ikke godt anvendes, idet de yderste og bedste
Skud derved fjernes; saadanne Arter maa derfor
anbringes paa særlige Pladser, hvor de kan faa
Lov at brede sig uhindret.

Omplantning af Stauder maa foretages med
kortere eller længere Tids Mellemrum, alt efter
Artens Natur, og der er meget stor Forskel paa
deres Krav til hyppig Omplantning. Nogle, f. Eks.
Bellis perennis, bør omplantes hvert Aar, medens
andre, f. Eks. urteagtige Pæoner og Dictamnus,
kan staa i lange Aarrækker uden at trænge til
Omplantning, men en Mængde Stauder kræver
sædvanlig Omplantning hvert 3.-4. Aar, hvis de
skal kunne bevare deres Frodighed og give store
smukke Blomster.

Formeringen af Stauder foregaar ved
Frøudsæd, Deling og Stikning. Frøudsæd
anvendes ved Formering af adskillige Arter, naar man
ønsker en Mængde Individer; Arterne gengives
sædvanlig ægte, men der kan dog fremkomme
afvigende Former, der, saafremt de er værdifulde,
formeres vegetativt. Ogsaa adskillige hybride ret
konstante Former formeres ved Frøudsæd. De af
Frø tiltrukne Planter er i Reglen kraftigere og
mere blomsterrige end de vegetativt formerede
Planter. Frøudsæd kan ved de mere haardføre og
hurtigt voksende Arter foretages paa særlige
Frilandsbede ved de langsomt spirende Arter om
Efteraaret, hvorpaa de for største Delen vil spire om
Foraaret. De hurtigt spirende saas om Foraaret,
sædvanlig i Maj. Naar de unge Planter er
tjenlige dertil, prikles de paa andre Bede. Kælne
Arter, svagt voksende Arter og Arter med meget
smaa Frø eller saadanne, hvoraf man kun har en
lille Portion Frø, saas i Potter eller Kasser, der
stilles i kold Bænk, hvor de bedre kan faa den
fornødne Pleje. Vegetativ Formering
anvendes hyppigere end Frøformering, og giver
aldeles ægte Planter. Deling er den
almindeligste vegetative Formeringsmaade, den er let og
giver store blomsterdygtige Planter allerede det
første Aar, men ved flere Arter erholder man ved
Deling kun faa Individer. Deling maa, som
ovenfor nævnt, foretages ret stærkt, da mindre
Planter udvikler sig bedst. I den nyere Tid formeres
mange Stauder ved Stikning af de unge Skud,
som skyder frem om Foraaret paa Friland. De
kælnere Arter stikkes i Potte, og de mere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free