Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 398 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stephanotis - Stereum - Sterilisering - Sternbergia - Stevia - Stiger - Stikkelsbær

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Uldlus, der nødvendiggør omhyggelig
Renholdelse og jævnlig Vask; men de bedste
Forebyggelsesmidler er for øvrigt, som nævnt, moderat
Temperatur og rigelig Luftfornyelse.
M. H.

Stereum se Sølvglans.

Sterilisering af Jord se Desinfektion af J.

Sternbergia (Amaryllidaceæ), haardføre
Løgvækster med gule Blomster. S. lutea Ker.,
Middelhavslandene. De mørkegrønne, c. 25 cm lange,
smalle Blade skyder frem i Septbr.;
Blomsterskaftet, c. 15 cm, bærer en smuk, gul, c. 6 cm bred,
crocuslignende Blomst i Septbr.-Oktbr. S.
macrantha J. Gay. (S. colchiciflora Waldst.),
Sydeuropa, har større Blomster end foregaaende,
Bladene fremkommer ikke samtidig med Blomsterne
om Efteraaret, men først om Foraaret. Plantes
som Indfatning eller i mindre Grupper. Kultur:
Formeres ved Løgyngel, dyrkes paa en varm og
om Vinteren tør Plads. Omplantes hvert 4. Aar i
Juni 8-10 cm dybt og dækkes om Vinteren.
G. B.

Sternbergia macrantha.

Stevia (Compositæ). S. ovata Lag., Meksiko,
fleraarig Koldhusplante; 60 cm høj; de hvide
Blomster i Aug.-Oktbr. er udmærkede til Afskæring.
Kultur: Formering ved Deling og ved Stiklinger
om Foraaret; udplantes om Sommeren. Ved om
Efteraaret at anbringe Planterne i Bakke eller Hus
kan man forlænge Floren til hen i Novbr. S.
purpurea Pers., Meksiko, enaarig Sommervækst, i
Koldhus fleraarig, anvendelig til Blomsterbede,
Rabatter, i Udkanten af Busketter, Afskæring og til
Pottekultur; 50-60 cm høj; rosapurpur Blomster i
Juli-Oktbr. Kultur: Frøet saas i Marts-April i
varm Bænk eller Potte, de opkomne Planter prikles
og udplantes i Maj med c. 40 cm Afstand. Trives i
enhver god Havejord med ikke for tørt Voksested.
Frøets Spirekraft 2-3 Aar; Spiring i Løbet af 2
Uger. S. serrata Cav., Meksiko, enaarig
Sommervækst, i Koldhus fleraarig; 50-60 cm høj;
hvidlige Blomster i Juli-Oktbr. Kultur og
Anvendelse som foregaaende.
L. F.

Stiger finder udstrakt Anvendelse i Havebruget,
saaledes ved Beskæring og Opbinding af større
Traner og Slyngplanter, ved Klipning af høje Hække,
ved Nedplukning af Frugt o. s. v. Det letter
Arbejdet og sparer megen Tid at have stærke og lette
Stiger, der er nemme at haandtere og at
transportere, selv om det er lange S. Der findes mange
forskellige Konstruktioner, hvoraf her skal
nævnes et Par. Fig. 1 viser en let S., der løber spidst
til foroven, og som derfor er nem at føre ind i
Træernes Kroner. Den støttes af et enkelt Ben, der
er til at tage af og atter at sætte til, som Fig. 1 A
viser, naar S. er anbragt. Fig. 2 viser den saakaldte
»Reformstige«, der støttes af to Ben, og som kan
forlænges ved Hjælp af en Løber til et fast Punkt.
Vil man benytte S. som fritstaaende i dens hele
Længde, kan man understøtte det øverste Trin ved
Hjælp af en lang Stang, der ender i en Gaffel.
V. F. H.

Fig. 1.

Stikkelsbær, Ribes Grossularia L.
(Ribesiaceæ). Som Stamarter for de dyrkede
Stikkelsbærsorter nævner Linné og flere endvidere R. Uva
crispa L. og R. reclinatum L., medens
andre Botanikere holder disse to for Underarter af R.
Grossularia. Vildtvoksende i Europa; men
forekommer næppe saa højt mod Nord som Ribs.
Kultur: Dyrkes almindeligst ligesom Ribs og Solbær
i Buskform. Formeres nu til Dags i Almindelighed
ved Stikning med Hæl (jfr. Artiklen Stikning),
men tidligere blev Aflægning meget brugt. Denne
foretages om Efteraaret, og man benytter helst
Grene, der er forsynede med mange Kviste, som
da i Løbet af Sommeren danner Rødder ved deres
Grund. Efter Nedkrogningen belægges Pladsen over
det i Jorden værende Parti af Grenene med
gammel Gødning. Kraftige, enaarige Kviste kan ogsaa
lægges vandret ud i deres hele Længde i c. 7 à 8
cm dybe Render. Naar de fra Knopperne langs
Kvistene frembrudte Skud er 15 à 20 cm lange,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>