- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
399

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stikkelsbær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fyldes Renden med gl. Bark eller gl. Gødning.
Jævn Fugtighed fremmer Rodudviklingen. De om
Efteraaret optagne og delte Smaaplanter slaas ned
for Vinteren. Tidligt næste Foraar skæres de ned i
Forhold til deres Kraft og udskoles. Næste Efteraar
vil nogle være tjenlige til Udplantning; i øvrigt
skæres Kvistene tilbage til Halvdelen eller
Tredjedelen af deres Længde. Buske med en lille (30-40
cm) Stamme opelskes ved Stikning i Septbr. og i
øvrigt saaledes som omtalt for Ribs. Urteagtig
Stikning benyttes ogsaa. Højstammede Stikkelsbær
opelskes paa samme Maade som omtalt for Ribs. S.
er ikke fordringsfuld med Hensyn til Jorden, men
foretrækker dog en god Havejord med lermerglet
Underlag. Før Plantning bør der dybgraves, og
Jorden, om fornødent, blandes med Kompost.
Planten stiller, navnlig paa det sidste Stadium af
Frugtudviklingen, store Krav til Fugtighed. Som
Hjælpemidler i det hele taget benyttes aarlig Belægning
af Jorden med gæret Staldgødning, eventuelt
blandet med Benmel, Træaske, Sod, hvilke Stoffer S.
synes at sætte Pris paa. Voksepladsen bør for de
storfrugtede, engelske Sorter være temmelig
solaaben; de andre Sorter med tidligere modnende og
mere tyndhudede Frugter trives godt paa delvis
beskyggede Pladser. Læ maa af forskellige Grunde
siges at være nødvendig. Med Hensyn til
Plantning, Afstand og foreløbig Behandling gælder, hvad
der er anført for Ribs. Da Knopperne bryder
særligt tidligt hos S., bør Plantningen foregaa om
Efteraaret. Kan man ikke plante før om Foraaret,
maa man fra Efteraaret af have optaget og
indslaaet Planterne paa et indtil Plantningen køligt og
beskygget Sted. Saa længe eller saa ofte, man
under Opelskning af Planter i Buskform ønsker
udviklet særligt kraftige Sidegrene — uden Hensyn
til mest muligt øjeblikkeligt Frugtudbytte —
studses Ledekvistene om Vinteren ind til Halvdelen af
deres Længde. Ellers bestaar den aarlige
Beskæring kun i hver Vinter at fjerne nogle af de ældste
Grene ved Jorden; af de frembrydende Rodskud
vælges et af Hensyn til Plads og Fordeling
passende Antal til Erstatning, medens Resten fjernes. Der
bør ikke være flere Grene, end at der er Adgang
for Lys og Luft imellem dem, og de maa være fri
af Jorden. I Stedet for at skæres helt ned til
Jorden kan en og anden Gren sættes tilbage
paa kraftige Kviste; det maa imidlertid fraraades
uden videre at overskære Grenene efter nogen større
Maalestok, da Resultatet kun vil blive grimme og
uproduktive Koste. Blomsterne udvikles fra
Knopper paa enaarige og fra Dværggrene paa ældre
Grene. I begge Tilfælde kommer der ofte Skud
samtidig med Frugt. Ved Knibning eller
Indstudsning af overflødige Skud kan man, som ved Ribs,
koncentrere de frugtbærende Partier efter Ønske.
Hvis man da vil ofre Tid og Arbejde paa at
paavirke Udviklingen af Frugterne, kan man om
Sommeren foretage Udtynding af overflødige Skud, idet
saadanne enten helt fjernes eller skæres ned paa
et Par cm Længde, medens Kvistene er blevne
studsede noget Vinteren tilforn. I øvrigt vil alene
en Tilbageskæring om Vinteren af Kvistene til ca.
Halvdelen af deres Længde give et godt Resultat.
Paa stammede Krontræer og Espalierformer
(Snorformer og U-Former) skæres Ledegrenene hver
Vinter tilbage i Forhold til deres Kraft, medens om
Sommeren alle Sideskud knibes ind til 1-2 cm
Længde.
J. J.

Stikkelsbærsorter. Achilles, stor,
lang, rød, glat Frugt; modnes middeltidlig. God
Handelsvare. Admiral Reuter, stor, glat, rød
Frugt, der er ret modstandsdygtig mod
Stikkelsbærdræberen. London Market, rødt, glat,
stort, langagtigt Bær, der er udmærket til Syltning.
Whinhams Industry, stort, haaret, rødt Bær.
Sorten ualmindelig frugtbar, men angribes en Del
af Stikkelsbærdræberen. Whitesmith, stort,
hvidliggrønt, svagt haaret Bær, der modnes ret
tidlig. Planten meget frugtbar og modstandsdygtig
mod Stikkelsbærdræberen. Keepsake, Bærret
stort, ovalt, glat, grønt. Sorten middeltidlig,
meget frugtbar, velegnet til Massekultur. Green
Walnut
, Bærret stort, ovalt, glat, modnes
middeltidligt. Sorten meget frugtbar. Yellow Lion,
middelstor, gul, haaret Frugt, der modnes meget
tidlig og er en velsmagende værdifuld
Handelsfrugt.
Ø. C.

illustration placeholder
Fig. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free