Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Stikkelsbærbladhveps
- Stikkelsbærdræber
- Stikkelsbærgræskar
- Stikkelsbærmaaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forpupper Larverne sig i pergamentagtige Kokoner
paa Jorden. 14 Dage senere kommer en ny
Generation, der paa ny lægger Æg; 3 Generationer
udvikles i Reglen i Løbet af en Sommer. — Den
mindre Stikkelsbærbladhveps har noget mindre,
ensfarvede lysegrønne Larver. Den lægger sine Æg,
gemte i smaa Folder i Bladvævet. Ogsaa denne
Art har en hurtig Udvikling, og der findes
Eksempler paa, at 4 Generationer er udviklede i en
Sommer.
Stikkelsbærbladhvepsene er meget almindelige
Skadedyr, som i tørre Somre plejer at optræde i
uhyre Masser og da fuldstændigt afgnaver
Bærbuskene. Ved i Tide at sprøjte med Arsenikmidler
kan man let ødelægge dem. Er Bærrene tjenlige
til Brug i Husholdningen, kan man i Stedet for
Arsenik anvende Kvassiasprøjtning, der sædvanlig
gør god Fyldest. Efter et Angreb bør Buskadset
omhyggeligt renses og alt Skrab, Løv og Ris,
bortskaffes og brændes, hvorved en Masse Pupper
dræbes.
A. T.
 |
| Stikkelsbærbladhveps og Larve. |
Stikkelsbærdræber (Amerikansk
Stikkelsbærmeldug, Sphærotheca mors uvæ) er en fra Amerika
indført Meldug, der især angriber Stikkelsbær, i
mindre Grad Ribs, Solbær og andre Ribes-Arter.
S. viser sig i Maj-Juni som et kridhvidt, melagtigt
Pulver paa de umodne Bær og i Spidsen af de
ny Aarsskud; c. 10 Dage efter at dette hvide Lag
har vist sig, afløses det af en mere fast Hinde af
brunlig Farve, lignende tyndt Handskeskind; denne
Hinde, der let kan skrabes af med Neglen, bliver
efterhaanden mørkebrun eller sortagtig. I det
sidste Stadium overvintrer S. paa Skudspidser og
Bær. At bekæmpe S. ved Sommerbehandling er
vanskeligt og giver ofte utilfredsstillende
Resultater; det maa i hvert Fald fraraades at afklippe
angrebne Skud i Sommertiden. Derimod kan S.
bekæmpes ved en omhyggelig gennemført, hvert Aar
gentagen, Vinterbehandling efter følgende Regler:
1) Gamle Buske ryddes, og der sørges i det hele
for god Plads omkring Buskene. 2) Om Efteraaret
fjernes Græs og andet Ukrudt i og omkring
Buskene; syge, tørre Bær afplukkes og brændes;
mistænkelige Skudspidser afskæres og brændes; Jorden
graves omhyggeligt mellem og under Buskene. 3)
De saaledes rensede Buske oversprøjtes med 3 pCt.
Blaastensopløsning eller stærk Svovlkalk (30 ° B.,
1 til 8 Dele Vand); kan man kun overkomme én
Sprøjtning, bør den foretages i Oktbr.-Novbr.; ellers
gentages den i Marts. Planteskoleplanter
desinficeres før Forsendelsen ved Neddypning i Blaastens-
eller Svovlkalkopløsning efter forudgaaende
Afskæring af angrebne Skudspidser.
F. K. R.
Stikkelsbærgræskar se Cucumis
myriocarpus.
Stikkelsbærmaaler, krusbärsmätaren (s.), (Abraxas
grossulariata L.) er en ret stor Sommerfugl
(mellem Vingespidserne 35-40 mm), af Farve hvid med
sorte, afrundede Smaapletter, af hvilke en Del flyder
sammen til Tværbaand. Mellem to af Pletraderne
er Grundfarven gul. Larven, som er 10-fodet, er
ligeledes hvid med sorte Pletter paa Ryggen og
gule Siderande. Bliver c. 40 mm lang. I
Sydsverrig og i Danmark forekommer denne Larve
ikke sjælden meget talrigt paa Ribs og
Stikkelsbær, og kan da paa kort Tid fuldstændig
afgnave Buskene. De brune, med gule Tværbaand
forsynede Pupper, som i saadanne Tilfælde næsvist
ophænges paa de afgnavede Grene, kan let
uskadeliggøres. Ved begyndende Hærgning sprøjtes med
Arsenikmidler. Angrebene begynder om Efteraaret,
|
| Stikkelsbærmaaler. Puppe, Larve og Sommerfugl. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0411.html
