Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anbringes, i Forvejen er bragt i en saa god og
bekvem Kulturtilstand som muligt, og i Reglen vil
det betale sig at brakke Jorden Sommeren forud,
ligesom det vil være rigtigt tillige at give den en
Undergrundsbehandling; thi det er jo en praktisk
Erfaring, at en dybt bearbejdet Jord langt bedre
holder sig fugtig end en Jord, der kun har været
Genstand for en mere overfladisk Behandling. Om
Foraaret kan man da nøjes med at løsne Overfladen
af Jordstykket med en skarptandet Rive, hvorefter
Bedene og Rækkerne afsnøres, og Stiklingerne
sættes. De stikkes i Reglen saa dybt, at kun et lille
Stykke med 1-2 Knopper rager op over Jorden,
og i stærkt tørrende Vejr med Sol og Blæst kan
det være rigtigt at træde Jorden fast til
Stiklingerne. Sommeren igennem maa Jorden mellem
Rækkerne stadig holdes løs i Overfladen og fri
for Ukrudt, og gennemføres dette Arbejde
omhyggeligt, vil Vanding i Reglen være overflødig.
Medens, som foran anført, Stiklingerne af de fleste
træagtige Planter afskæres sent om Efteraaret, naar
Skuddene er fuldkommen modne, og først stikkes
det paafølgende Foraar, saa gives der dog nogle
Planter, bl. a. vore almindelige Stikkelsbær- og
Ribssorter, hvor man opnaar et langt bedre
Resultat ved at skære Stiklingerne i Septbr. Maaned af
halvmodne Skud, og stikke dem med det samme
i en god, vel behandlet, løs Jord; de vil da i Løbet
af samme Efteraar naa at danne Kallus og ofte
ogsaa Rødder; men da Roddannelsen ifølge Sagens
Natur kun kan være lige begyndt, maa Stiklingerne
blive staaende urørte paa Bedet i hvert Fald til
næste Efteraar. Mange bruger at lade Stiklinger af
Ribs, Stikkelsbær og Solbær blive staaende 2 Aar
paa Stiklingebedet, i hvilket Fald de maa have
noget større Afstand end angivet for træagtige
Stiklinger i Almindelighed. Stiklinger af Stikkelsbær
og Ribs maa afskæres saaledes, at der følger en
tynd Skive (Hæl) med af det ældre (2aarige) Træ,
da de ellers vokser daarligt. Hvor man raader
over en let, varm, ikke for fugtig Jord, kan det
lade sig gøre ogsaa at stikke andre Arter, f. Eks.
mange Slags Sirbuske, af halvmodent Træ i Septbr.
Stiklingerne gøres da noget længere end
nødvendigt, naar de først skal stikkes om Foraaret, og
Bedene maa om Vinteren dækkes med Granris,
Straa eller lignende Materiale, for at Stiklingerne
ikke skal tage Skade af Frosten. Under de fleste
Jordbundsforhold bør dog Foraars-Stikning
foretrækkes.
5. Knopstiklinger eller Øjne anvendes
i Praksis væsentlig kun ved Formering af
Pottevin. Til Stiklinger benyttes Stykker paa c. 5 cm
Længde af vel modne 1aarige Vinranker, og
saaledes, at der paa hvert Stykke findes en kraftig,
vel udviklet Knop. Paa den Side, der vender bort
fra Knoppen, bortskæres en Del af Veddet, saa
Stiklingen faar Kileform (se Fig. 1 B), hvorefter
den anbringes i Urtepotte i lodret Stilling med
den spidse Ende i Jorden og saa dybt, at Knoppen
lige rager frem over Jorden. Urtepotterne dækkes
med et tyndt Lag Mos og anbringes i
Formeringsrummet i sluttet Luft og stærk Varme, 25-30° C.
Naar Stiklingerne har dannet Rødder, mindskes
 |
| Fig. 1. A. Grenstikling, der viser Tilskæringen forneden med to Skraasnit og foroven med et Skraasnit. B. Knopstikling af Vin tilskaaren forneden med et langt Skraasnit. C. Stikling af Thuja occidentalis pyramidalis, tilskaaren med Hæl forneden og efter at de nederste Smaagrene er fjernet. D. en halvaarig Stikling af Chamæcyparis pisifera squarrosa med Kallusknude og begyndende Roddannelse, E. Etaarig Stikling af Chamæcyparis Lawsoniana Alumii med kraftig Roddannelse og som tydelig viser Eftersommerens Topvækst. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
