Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Streptosolen - Stringfellowske Metode - Stritar - Strobilanthes - Strudsvinge - Struktur, Jordens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blomstringen i Hus varer fra Begyndelsen af Maj til
Begyndelsen af Juli. Den formeres let ved
Stiklinger om Foraaret, men blomstrer i Reglen først
det følgende Aar. Planter af Foraarsstiklinger maa
i Sommerens Løb omplantes og holdes hele
Sommeren nedgravede paa Friland paa en beskyttet,
solrig Plads. Den overvintres lyst, koldt og
luftigt med sparsom Vanding. I Febr. omplantes de
i større Potter, uden at beskadige Rodklumpen, i
nærende, ikke for let Jord. Planterne holdes nu
noget varmere, men stadig med frisk Luft og saa
meget Lys som muligt. S. lader sig let trække
i Stammeform, hvilken er den heldigste, da dens
hængende Grene vanskeligt lader sig opbinde.
Vanding med Gødningvand en Gang ugentlig, naar
Blomsterknopperne begynder at udvikle sig, er
heldig.
J. K. J.
Stringfellowske Metode se under
Frugttræformers Tildannelse og senere Beskæring I,
S. 313.
Stritar (s.) se Cikader.
Strobilanthes (Acanthaceæ) (Goldfussia),
Varmhus eller halvvarmt Hus. Denne Slægt indbefatter
en Del i Ostindien hjemmehørende Arter, der kan
benyttes til Varmhuskultur. Den i den nyere Tid
fra Ostindien indførte Art S. Dyeriana Hook.
f., har mest Værd som Bladplante, baade paa Grund
af dens iøjnefaldende smukke og sjældne
Farvespil — metalglinsende violet med Afskygninger i
mørkere og lysere rosa, indrammet af grønt —
og paa Grund af dens Holdbarhed og lette
Kultur; den har derfor ogsaa hurtigt vundet
almindelig Udbredelse. Kultur: Formeres let ved
Stiklinger, hvortil benyttes fremdrevne Skud paa
overvintrede Moderplanter. De vokser hurtigt til
og udvikler sig til stor Skønhed i et tempereret
Hus paa jævn Undervarme og ved kraftigt Lys,
eller i en Bakke sammen med Coleus. I Løbet af
faa Maaneder faar man paa denne Maade meget
smukke Planter til Dekoration. De taaler nu godt
at benyttes under køligere og luftigere Forhold,
men Farverne vil dog tabe derved og blive
mattere, saa Planten maa helst vedblivende holdes i et
halvvarmt Hus og i livlig Vækst. Rigeligt Vand
og Næring under Væksten er nødvendig, men
ellers stilles ingen særlige Krav med Hensyn til
Jordblanding o. s. v. Unge Planter er
smukkest.
M. H.
Strudsvinge se Struthiopteris.
Struktur, Jordens, d. v. s. Jorddelenes indbyrdes
Lejring, er i højeste Grad bestemmende for dennes
Forhold overfor Vand, Luft og Varme (se u.
Artiklerne: Fugtighedsforhold i Jorden, Jordluft og
Varmeforhold i Jorden). Man taler om
Enkeltkornstruktur, naar de enkelte Jorddele
ligger lejret umiddelbart op til hverandre uden
indbyrdes Sammenhæng, om Krummestruktur
(eller grynet S.), naar disse er løst sammenhobet
i større eller mindre Aggregater (Tilstanden
minder i sin mest udprægede og heldigste Form om
revet Rugbrød) og om Skorpestruktur
(eller knoldet S.), naar Jorddelene er saa tæt
sammenlejrede og fast sammenhængende, at de, efter
Indtørringen, danner store sammenhængende
Flager eller Skorper (der under Bearbejdningen
brydes i større eller mindre Knolde). Denne
Sammenlejring af og Sammenhæng mellem Jorddelene er
et Resultat af Overfladevirkninger, og Krumme-
eller Skorpestruktur forefindes derfor kun i Jord
af en vis Finhed; mest udpræget kan den blive i
de svære Jorder. Groft Sand eller Grus befinder
sig altid i Enkeltkonstruktur. Medens denne
sidstnævnte S. i Jorder, sammensat af saa grove
Partikler, ikke eller kun i mindre Grad betinger en
Forringelse af disses fysiske Tilstand (da
Hulrummene mellem Jorddelene her alligevel er temmelig
.store), er den højst uheldig for de sværere
Jorders (Lerjordernes) Vedkommende, idet Lejringen
af disse Jorders meget fine Partikler umiddelbart
op til hverandre bevirker, at Porerne bliver yderst
smaa og vanskelig gennemtrængelige for Vand
og Luft; Jorden er klæg, fast eller haard.
Fremkomsten og Opretholdelsen af Krummestrukturen
er betinget af en Række forskellige Faktorer. Af
disse maa først og fremmest nævnes Jordens
Indhold af visse opløselige Salte, endvidere
Frostvirkninger, Temperatursvingninger,
Jordbearbejdningen og det lavere Dyre- og Planteliv i Jorden.
Om de opløselige Saltes og specielt
Kalksaltenes gennemgribende Indflydelse paa S., er
der givet Meddelelser i Artiklen Kalkens
Betydning i Jorden, hvortil der henvises. Alkalier
(Kalium, Natrium og Ammonium) saavel i Form
af Hydroxyder som kulsure Salte modvirker
Krummedannelsen og foranlediger Overgang fra
Krummestruktur til Enkeltkornstruktur. Heri maa
man for en væsentlig Del søge Forklaringen paa
Chilisalpeterens skorpedannende Indflydelse paa de
mere bindende Jorder. Chilisalpeter hører nemlig
til de saakaldte fysiologisk alkaliske
Gødningsstoffer, idet dets Natrium, efter at
Planterne har optaget Salpetersyren, for største Delen
bliver tilbage i Jorden som Natriumkarbonat
(Soda). Opløste Humusforbindelser forhaler stærkt
Lerudfældningen (Lerkoagulationen) ved Salte i en
Leropslemning, og maa derfor ogsaa antages at
modvirke Krummedannelsen i Jorden. Under
normale Forhold forekommer opløste Humusstoffer dog
kun i Jorder, der er fattige paa Kalk eller andre
i Jordvandet opløselige mineralske Stoffer.
Det er en kendt Sag, at vekslende Frost
og Tø i høj Grad virker smuldrende (skørnende)
paa de svære og stive lerede Jorder. Den
Forbedring af S., der derved fremkommer, vil dog,
omend den kan være af den største Betydning for
disse Jorders bekvemme Foraarsbearbejdning, kun
være af forholdsvis kort Varighed, saafremt der
ikke i Jordbunden forefindes Kræfter, der til
Stadighed modvirker Overgangen til
Enkeltkornstrukturen. En varig Forbedring af de svære, stive
Lerjorders S. kan kun opnaas ved enten at holde
Jordvandet forsynet med en tilstrækkelig Mængde
lerfældende Salte — hvad der i Praksis ikke lader
sig gennemføre paa anden Maade end ved
Tilførsel af en rigelig Mængde Kalk — eller ogsaa
ved Indblanding af Jordarter, der som Humus
(Tørvejord) eller Sand er i Besiddelse af en
mindre Sammenhængskraft end Leret. Den sidste
Foranstaltning lader sig, af Hensyn til Bekostningen,
i Praksis kun gennemføre under ganske særlige
Forhold. Ved rigelig Anvendelse af organisk
Gødning (Staldgødning eller Grøngødning) forøges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
