Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struktur, Jordens - Struthiopteris - Stryknin - Studenternejlika - Studenternellike - Stueplanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jordens Humusindhold gradvis, og man kan
saaledes ogsaa derigennem varig forbedre de svære
Lerjorders S. Ogsaa for Sandjordernes
fysiske Tilstand er Humusindblandingen af den
største Betydning.
I Jordbearbejdningen har man det i
sin Magt at kunne udøve en gennemgribende
øjeblikkelig Indflydelse paa Jordens S. Ved
Bearbejdningen tilsigter man at gøre Jorden saa
»bekvem« som muligt, hvad der vil sige det samme
som at bringe den i en saa udpræget
Krummestruktur som mulig. Om Midlerne hertil og de
Hensyn, der maa tages i de enkelte Tilfælde,
henvises til Artiklerne om Jordbearbejdning. — Da
Jordkrummerne som nævnt kun er mere eller
mindre løse Sammenlejringer af Smaapartikler, der let
kan ødelægges, vil man 412
Struthiopteris-Stueplanter.
Jordens Humusindhold gradvis, og man kan
saaledes ogsaa derigennem varig forbedre de svabre
Lerjorders S. Ogsaa for Sandjordernes
fysiske Tilstand er Humusindblandingen af den
største Betydning.
I Jordbearbejdningen har man det; i
sin Magt at kunne udøve en gennemgribende ø j
e-b l i k k e l i g Indflydelse paa Jordens S. Ved
Bearbejdningen tilsigter man at gøre Jorden saa
»bekvem« som muligt, hvad der vil sige det samme
som at bringe den i en saa udpræget
Krummestruktur som mulig. Om Midlerne hertil og de
Hensyn, der maa tages i de enkelte Tilfælde,
henvises til Artiklerne om Jordbearbejdning. — Da
Jordkrummerne som nævnt kun er mere eller
mindre løse Sammenlejringer af Smaapartikler, der let
kan ødelægges, vil man — og særlig gælder dette
de lettere Jorder, hvis Sammenhængskraft er
forholdsvis ringe — gennem en for kraftig
Bearbejdning let kunne gøre Skade ved at formindske
Krummernes Antal og Størrelse, hvorved Jorden
bringes over i en mere eller mindre askeagtig
Tilstand, eller, hvad der er det samme, føres over i
en mere eller mindre udpræget
Enkeltkornstruktur.
Ved stærk Nedbør og særlig ved Plaskregn
kan der ligeledes finde en Ødelæggelse Sted af
Krummestrukturen i det øverste Jordlag, hvad der
ytrer sig ved en Sammenslemning af og
paafølgende Skorpedannelse i dette.
Af andre Faktorer, der paavirker Jordens S., maa
endvidere fremhæves det lavere Dyre- og Planteliv
i Jordbunden. Bakteriernes og Svampenes
Indflydelse paa S. er endnu kun lidet klaret, men meget
tyder paa, at disse Organismer direkte og indirekte
spiller en betydelig Rolle ved Dannelsen og
Opretholdelsen af Krummestrukturen. Særlig stor er
muligvis Skimmelsvampenes Betydning i denne
Henseende, idet de med deres Mycel kan omvokse
og derved ligesom sammenbinde Jorddelene. —
Umiskendelig er de jordrodende lavere Dyrs
Indflydelse paa S. og ganske særlig da paa Steder, hvor
der, som i vedvarende Græsmarker, Skovjorder o. a.,
ikke foretages nogen Bearbejdning med Redskaber.
Bedst belyst i denne Henseende er
Regnormenes Virksomhed. Regnormenes Ekskrementer, der
paa Lokaliteter som de nævnte ofte udgør en
væsentlig Del af det øverste Jordlag, befinder sig i en
saa udpræget Krummestruktur som vel muligt, og
ved at gennemrode Jorden og danne Gange i denne
letter disse Organismer yderligere Adgangen for
Luft og Vand.
H. C.
Struthiopteris (Polypodiaceæ). S. germanica
Willd., Strudsvingebregne, Europa, ogsaa hos os
paa fugtige Steder i Skove. Smuk Frilandsbregne
med tragtformigt ordnede, c. 1 m høje, fjerdelte
Blade, der indeslutter de i Midten siddende
mørkebrune og mindre Frugtblade, hvis Rande er
tilbagerullede. Formeres ved Udløbere fra den krybende
Rodstok. Meget smuk og anvendelig paa fugtige
Steder i Mosejordsbede, ved Vandfald, Stenpartier
o. l. Kultur se i øvrigt Bregnekultur. Gamle
Planter kan indplantes i Potter om Efteraaret og
anbragt i et Koldhus i Febr.-Marts give salgbare
Eksemplarer i April.
M. H.
Stryknin anvendes stundom til at dræbe Rotter
og Mus. For at kunne anvende denne farlige Gift
i dette Øjemed fordres i Sverrig særskilt Tilladelse.
I Danmark kan S. købes paa Apoteket mod
Afgivelse af en særlig Erklæring. Se i øvrigt Art.
Rotter.
A. T.
Studenternejlika (s.) se Lychnis
chalcedonica.
Studenternellike se Dianthus barbatus.
Stueplanter. Kulturen af S. er i sit Princip
selvfølgelig den samme som den fagmæssige Kultur,
nemlig et Arbejde for at skaffe Planterne den
Ernæring og de Dyrkningskaar, som passer dem bedst,
hvilken i Reglen vil sige det, der mest nærmer sig
de Forhold, hvorunder vedkommende Plante lever
i sit Hjemland. Denne Opgave løses naturligvis
lettere ved den rationelle gartneriske Kultur, hvor
man f. Eks. i et Væksthus til Dels er Herre over
de Paavirkninger, Planterne er udsatte for, end ved
Kultur i en Stue, hvor Luft, Lys, Varme o. s. v. er
bestemt af Hensyn, der er Planten ganske
uvedkommende. Alligevel bliver Opgaven i
Hovedtrækkene den samme, og en detailleret Anvisning paa
Kultur af S. vilde derfor ikke være paa sin Plads
i nærværende Værk, da en saadan Anvisning delvis
vilde blive en Gentagelse. Den fagmæssige
Kulturanvisning vil i Reglen indeholde saadanne
Oplysninger, at man ved Stuekulturen kan støtte sig
dertil, naar der tages det tilbørlige Hensyn til de
særlige Forhold, der gør sig gældende i Stuen. Af
den Grund skal i nedenstaaende den egentlige
Kulturanvisning for de enkelte Planter forbigaas,
medens de særlige Forhold ved Stuekultur kun
omtales i Almindelighed, Luftens Tilstand i Stuen
er, næst Manglen paa tilstrækkeligt Lys, den
største Vanskelighed. Særlig er det Stueluftens lave
Fugtighedsgrad, der skader de fleste Planter i deres
Vækst. Denne Ulempe hidrører væsentligst fra
Værelsernes Opvarmning, og er da ogsaa føleligst
om Vinteren og igen størst, hvor Værelserne er
forsynede med stedsebrændende Ovne eller
Varmeapparater, medens Kaminer eller gammeldags
Kakkelovne paa Grund af den større Luftfornyelse, de
foraarsager, er Plantevæksten mere gunstig.
Kaloriferer og Gasovne umuliggør af hver sin Grund
næsten Plantekultur. Tørheden bekæmpes dels ved
at stille Skaale med Vand paa de varmegivende
Legemer, dels ved hyppige Overbrusninger af
Planterne hele Aaret rundt, i Modsætning til, hvad der
er Regel i den gartneriske Kultur, der i det
væsentlige indstiller Sprøjtningen om Vinteren. Ogsaa
Støvet er for Planterne en Plage, som ikke findes
i Væksthusene, og som bekæmpes med hyppige
Overskylninger og, for saa vidt Bladenes Struktur
tillader det, ved Aftørring. Grundet paa deres Plads
nær Vinduet, er Planterne ofte udsatte for Træk, og
maa maa saa vidt muligt hindre, at en saadan
Paavirkning varer for længe, særlig om Vinteren.
Nyomplantede eller ganske unge Planter er særdeles
ømtaalige i denne Retning. Belysningsgas er som
bekendt en af Planteverdenens værste Fjender;
imidlertid har de senere Aars Opfindelser og
Forbedringer fuldkommengjort Forbrændingen,
saaledes at det nærmest er Utætheden fra Ledningerne,
der foraarsager Skade. Enkelte Planter, som
Richardia (Calla), Aspidistra og Imantophyllum
(Clivia) er uberørte af Gassens Paavirkning. I øvrigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
