Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stueplanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa ganske lidt, og da man ellers ikke nemt i
smaa Portioner kan skaffe sig de Stoffer, hvoraf de
er sammensatte, vil man, Prisen til Trods, staa
sig ved at anvende dem. S.s Krav til Ernæring er
langt ringere end det, man vil finde angivet i
Kulturanvisningerne for de forskellige Planter, og der
maa i det hele udvises stor Forsigtighed med
Gødningen i Stue, og kun sunde Planter i stærk
Vækst bør gødes. Ved Omplantningen af
S. vil denne Artikel i Leksikon’et kunne være
vejledende, medens de under de enkelte Kulturer
opførte Angivelser af Tidspunkter, og navnlig af
Hyppigheden for Ompotningen, ikke direkte kan
overføres ved Behandlingen af S. I Almindelighed
vil Ompotningen falde noget senere om Foraaret
for S.s Vedkommende, og navnlig vil den ikke nær
saa ofte være nødvendig. Der kan ikke
opstilles almindelige Kegler, kun kan det af Hensyn til
Amatørernes kendte Tilbøjelighed til at give for
stort Potterum bemærkes, at en svagelig Plante
ikke kommer paa Fode ved at faa en større Potte,
snarere vil en Ompotning i en mindre Potte eller
i en af samme Størrelse være at foretrække; der
bliver saaledes Lejlighed til at se Drænet efter
og til at give lidt frisk Jord, uden at forstyrre
Rødderne. At nylig ompottede Planter ikke gerne
maa udsættes for stærkt tørrende Sol, Træk eller
andre ublide Paavirkninger, maa vel anses for
kendt af enhver, der beskæftiger sig med Planter.
Rensningen stiller Krav, som ikke kendes i
saadant Omfang i et Gartneri, idet Støv,
Tobaksrøg og Urenheder, hidrørende fra Værelsernes Ovne
og Lamper, er Ulemper, som S. lider under, og
som paa Grund af Forholdene ikke altid kan
fjernes ved stærk Oversprøjtning, men som ofte maa
gnides, pensles eller vaskes af, alt efter
Omstændighederne. Denne nødvendige Side af S.s Pleje er
ret omstændelig, men hvorledes Urenhederne i de
forskellige Tilfælde bør fjernes, er forholdsvis let
at erkende. Under visse Forhold kan et
Blomsterbord eller et Vindue dækkes med et let Stykke
Tøj, medens Værelsets daglige Rengøring staar
paa, hvorved spares en Del Arbejde senere.
Fjernelsen af vissent Løv og døde Plantedele er i det
væsentligste et Spørgsmaal om Ordenssans og er
ikke af større Betydning for Kulturen, udover at
saadanne Plantedele ofte yder Ly for Utøj af
forskellig Art. Som alle Væsener, der lever under
ugunstige Forhold, er S. udsatte for
Sygdomsangreb, men da Midlerne derimod i Reglen er de
samme, som anvendes, hvor Planterne end
befinder sig, saa skal her kun henvises til de
enkelte Artikler om Plantesygdomme. Paa Grund af
de smaa Forhold i Stuen vil imidlertid enkelte
Midler til Bekæmpelse af Sygdomme kunne
anvendes overfor S., medens de i de gartneriske Kulturer
er ubrugelige; saaledes er f. Eks. almindelig
Insektpulver et særdeles godt Middel mod Bladlus,
naar Anvendelsen gentages vedholdende. Ligeledes
bekæmpes Skjoldlus ved i nogle Minutter (2 à 5)
at holde hele Planten i Vand, der er 50-53° C.
varmt. Da den angivne Temperatur er af
Betydning som det omtrentlige Maksimum for, hvad en
Plante kan taale, og som Minimum for, hvad der
dræber Skjoldlusene, maa man ved at have en
Kedel med kogende Vand i Beredskab søge at holde
Temperaturen vedlige. Denne Fremgangsmaade er
selvfølgelig for omstændelig under store Forhold.
Regnorme, der vel egentlig ikke kan betragtes
som skadelige for S., men som man dog gerne
ser fjernede fra sin Stue, drives ved gentagne
Vandinger med c. 35 ° C. varmt Vand op i
Overfladen af Potten, hvorfra de saa fjernes. Der
gives et Utal af Raad og Midler mod
Plantesygdomme, men sund Vækst og Renlighed er
selvfølgelig det bedste Middel til at afværge
Sygdomme, og en Bestand af S., der er Genstand for
god Pleje, er heller ikke særlig tilbøjelig til at
lide af saadanne Angreb, og Planter, der ved at
dyrkes i Stue straks angribes paa en eller anden
Maade — og det er Tilfældet med adskillige —,
hører overhovedet ikke med til S. Formering
henregnes til de gartneriske Arbejder, hvortil der
kræves størst Erfaring og faglig Indsigt, og er
ligeledes den Del af Plantekulturen, for hvilken
Stuen byder de uheldigst mulige Betingelser. De
fleste Planter erholdes imidlertid nu saa billigt i
Handelen, at det i og for sig ikke er Umagen
værd at eksperimentere med deres Formering i
Stue. Rent bortset fra, at man naturligvis kan
ønske at formere Arter, der ikke findes i
Handelen, saa er det for mange Mennesker en Fryd at
sysle med saadant Arbejde og følge en Plante lige
fra dens Spiring. Saadanne ivrige Amatører vil
imidlertid med Udbytte kunne læse nærværende
Værks Artikler om Formering og forstaa at
overføre Metoderne til Stuens Forhold. Enkelte Planter
er saa lette at formere, at enhver kan gøre det;
hertil henregnes alle de Planter, der, som f. Eks.
Cyperus og Isolepis, kan deles; endvidere de
Planter, der, som Agave, Richardia og Yucca og mange
andre, formeres ved Rodskud, ligeledes saadanne,
der, som Canna og Knoldbegonia, kan formeres
ved Deling af Knolden. Vanskeligere er Forholdet
med Planter, der skal formeres ved Stikning, dog
kan en stor Del af vore bedste S. slaa Rod, uden
at Stiklingerne fordrer sluttet Luft eller anden
Behandling, som det falder vanskeligt at give i
 |
| Stiklingskaal med Glasklokke. Stikning i Vand |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
