Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 423 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syre - Syren - Syrenmøl - Syrensyge - Syringa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frøavl ganske som ellers; men Blade og
Blomsterstængler maa selvfølgelig ikke afskæres til
Husholdningsbrug. Ynder let, dybmuldet Jord i
god Gødningskraft. Saaning i April paa
Blivestedet, 2 cm dybt; Udtynding til 5-6 cm og
senere Udvalg af de bedste, mest bredbladede
Planter, saa Afstanden sluttelig bliver 20-30 cm. Eller
der saas paa Bed, med Henplantning paa
Blivestedet i Aug.-Septbr., naar de bedste Planter kan
udvælges. Giver ikke Frø i første Sommer. Naar
selve Frøene hen i Aug. bliver haarde og brune,
er de modne; Stænglerne afskæres da og bindes i
Smaaneg til Vejring. Tærskning og Rensning let.
Har man særlig gode Stamplanter, bør de formeres
ved Deling og Omplantning, hvert 5-6 Aar,
hellere end ved Saaning, hvorved de sjældent holder
sig helt ægte. Godt Frø holder Spireevnen i 3-4
Aar, spirer med c. 90 pCt. i 8-10 Døgn. 100 gr
= c. 10,000 Frø. Fugle efterstræber Frøet, ellers
er Avlen sikker.

Frøavl af Engelsk Spinat sker ganske paa
samme Maade. Frøene er en Del mindre: 100 gr
= c. 35.000 Korn.
H. G—m.

Syre. Anvendelse: Ribbes, koges i det
mindst mulige Vand, sødes og bruges som Gemyse
til stegt Kød, Flæsk eller Fisk og som Kompot til
Smørrebrød. Kan ogsaa anvendes til Suppe, Grød,
Pie. Opbevares henkogt.
M. L.

Syre med store Blade.

Syren se Syringa.

Syrenmøl, syrénmalen (s.), (Gracilaria syringella
Fabr.), et uanseligt lille Møl, hvis Larver lever i
større eller mindre blæreagtige Hulheder mellem
Syrenbladenes to Hudlag. Herved bliver Bladene
grimme og visne. 2 Generationer fremkommer i
Løbet af en Sommer. Afpluk og ødelæg Bladene saa
snart de angribes. Naar Efteraaret kommer, maa
de visne Blade og alt andet paa Jorden liggende
Affald ødelægges, og Jorden under Buskene maa
graves.
A. T.

Syrensyge (Phytophthora syringæ) viser sig
ved, at Skudspidser og Knopper farves brune eller
sorte, tørrer ind og dør; Blomsterklaserne kan
inden Blomsternes Udfoldelse visne under
Brunfarvning. S. iagttages hyppigst og gør mest Skade
ved Drivning af S., men kan ogsaa findes paa
Friland. S. kan forebygges ved omhyggelig
Behandling af Planterne, saa Beskadigelser og Dyrkning
i vaad Jord undgaas; ved at hindre Knopper og
Skud i at komme i Berøring med Jorden under
Lagring af Planter, der skal drives; ved at holde
Planterne saa tørt som muligt, og ved at afskære
og brænde alt inficeret Materiale.
F. K. R.

Syringa (Oleaceæ), Syren haardføre Buske. S.
amurensis Rupr. (Ligustrina a. Rgl.),
Mantshuriet; en mellemhøj eller høj Busk med
langstilkede, ægformede Blade og i Juni-Juli hvide,
kortrørede, smaa Blomster i store Stande. — S.
chinensis Willd. (S. dubia Pers., S.
rothomagensis hort.), Kinesisk Syren, Hjemstavn ubekendt,
muligvis en Bastard mellem S. vulgaris og S.
persica. En meget høj og bred, almindelig dyrket
Busk. Med sine smallere, æglancetformede Blade,
sin store Blomsterrigdom og meget store
Blomsterstande med langrørede, lidt mindre, purpurviolette,
duftende Blomster skelnes den let fra almindelig
Syren. Dens Blomstringstid er som oftest sidst
i Maj til først i Juni. Af dens Varieteter kan
nævnes: S. c. alba med meget blegviolette,
næsten hvide Blomster. S. c. rubra med
mørkpurpurviolette Blomster. S. Emodi Wall.,
Himalaya. En mellemhøj eller høj, opret voksende Busk
med store, elliptiske, paa Undersiden hvidlige Blade
og i sidste Halvdel af Juni lyspurpurviolette,
svagere duftende, langrørede Blomster i store, tætte,
oprette Stande. Varieteten S. E. rosea har lys
rosa-violette Blomster og S. E. fol.
variegatis har meget store, mørkegrønne Blade med et
stort Midtparti af matgul Farve. S. japonica
Decne. (Ligustrina amurensis var. japon. Maxim.),
Japan; en høj Busk med store, ægformede Blade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>