Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syringa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og i Juli livide, ganske kortrørede, svagt
duftende Blomster i store, brede Stande. S. Josikæa
Jacq., Ungarn; en høj, opretvoksende Busk med
temmelig store, elliptiske, paa Undersiden
graagrønne Blade og omkring Midten af Juni
mørk-purpurviolette, langrørede, ikke vellugtende
Blomster i lange, smalle, oprette, aabne Stande. S.
oblata Lindl., Kina, en høj Busk, der ligner S.
vulgaris, men er mindre og mindre
kraftigvoksende end denne, med bredere, næsten nyreformede
Blade. Den blomstrer ogsaa en Del tidligere, som
oftest allerede omkring Midten af Maj, med
mindre Blomsterstande og lys-purpurviolette Blomster.
S. persica L., Persisk Syren, Persien, Kaukasus;
en lav eller mellemhøj, bred Busk med smalle,
æglancetformede Blade og sidst i Maj-først i Juni
lys-purpurviolette, vellugtende Blomster i store
Stande. Af Varieteterne nævnes: S. p. fl. albo
med ganske bleg-violette, næsten helt hvide
Blomster. S. p. laciniata med fjersnitdelte Blade
og lav Vækst. S. villosa Vahl., Kina, en høj
Busk af opret Vækst med ægformede Blade og i
Maj-Juni lysviolette, temmelig smaa Blomster i
mindre iøjnefaldende, smaa, sammentrængte
Stande. S. vulgaris L., Almindelig Syren, Europa,
Orienten; en meget høj og bred, almindelig dyrket
Busk med bredt ægformede Blade og sidst i Maj
store, purpurviolette, langrørede, vellugtende
Blomster i store, tætte Stande. Af denne dyrkes der et
meget stort Antal Varieteter, som paa den ene
eller den anden Maade udmærker sig enten ved
Blomsterstandenes eller selve Blomsternes Størrelse
og disses Farve eller ved at have fyldte Blomster
i forskellige Farver. Af disse nævnes her et
snævert Udvalg af gode og velkendte Sorter.
Enkeltblomstrede: Frau Bertha Dammann,
hvid. Marie Legraye, hvid. Andenken an Ludwig
Späth, mørkpurpur. Charles X., mørklilla.
Marlyensis, rød. Louis Pasteur, mørkerød. Gloire des
Moulins, lyserød. Fyldtblomstrede:
Alphonse Lavallé, violetblaa. Comte Horace de
Choiseul, mørk-purpurviolet. Léon Simon, violetblaa.
Mdm. Lemoine, hvid. Président Carnot, lyslilla.
Michel Buchner, lyslilla. Mdm. Casimir Perier,
hvid.
A. B.
Anvendelse: S. vulgaris er lige saa
velkendt som almindelig benyttet, og ingen anden
Blomsterbusk er som den bleven Hvermands Eje.
Dens Blomstring betegner Sommerens fagreste Tid,
og hvem kender ikke Sammensætningen: Syrener
og Guldregn, lige fra Busketterne i den store Have
til Siddepladsen ved de fattige Hjem. Den er
haardfør og nøjsom, taaler Sol og Skygge, bygger sig
bred og tæt ved Vækst og Rodskud og kan derfor
benyttes under mange Forhold til Pynt, til Læ,
Underplantning, Fyld, Hæk, Hegn o. s. v., selv
det magreste Stendige gennemvæver den med
Bodskud og danner ved egen Hjælp et smukt og
vindfast Bælte. Af samme Grund er den fortrinlig til
Dække eller Grænseplantning paa indskrænket
Plads, og man kan ved Benyttelse af de mange
pragtfulde Varieteter opnaa en Fylde af Blomster
og Farverigdom, som af ingen andre Buske. Kun
bør man undgaa Virvar af de mange Nuancer og
kun sammenstille Farver, som adskiller hinanden.
Det samme gælder fuldt saa meget, naar
Planterne anbringes fritstillede i Gruppe; for en enkelt
Plante er det derimod mere Baggrunden eller
Omgivelserne, der kommer i Betragtning. Som altid,
hvor Farven er den virkende Egenskab, har det
ogsaa her Betydning, at den enkelte Plante, altsaa
den enkelte Farve, ses imod en fremhævende
Baggrund. Sammenstiller man derimod tre Planter
med stærkt adskilte Farver, som formaar at
fastholde hinanden, bortfalder for saa vidt
Baggrundens Betydning, og specielt af Planter med Vækst,
Løv- og Blomsterrigdom som Syringa, kan
Anvendelse under denne Forudsætning finde Sted. Som
tre passende Sorter til dette Brug kan eksempelvis
anføres: Andenken an Ludwig Späth, mørkpurpur,
Gloire de Moulins, lillarosa, Marie Legraye, ren
hvid. Som højstammede er Varieteterne pyntelige
til smaa Alléer, i regelmæssige Anlæg, som
Ornamentik ved Bygninger, fri Udplantning paa
Plæner, paa Gravsteder o. s. v. Til saadant Brug
kan ogsaa benytes S. chinensis og navnlig dens
Varieteter, hvoraf rubra hører til de smukkeste
Syrener, og ogsaa som buskformet er særdeles
egnet til at staa frit. De andre Arter tjener
hovedsagelig til Busketmateriale, S. persica i Forgrund,
S. japonica for let Iagttagelse af dens sent
fremkommende Blomster, S. Josikæa og S. Emodi for
højt Busket, S. E. fol. var. ogsaa som fritstaaende
paa lys Plads. Drivning af Syrener og Sorterne
dertil, se nedenfor. Kultur: Syringa-Arterne
kan formeres af Frø ved Udsæd om Foraaret i
næringsrig og porøs Jord. Frøet maa indslaas i
fugtigt Sand om Vinteren, det bredsas paa Bede,
bør kun dækkes ganske tyndt med findelt Jord
eller Sand og holdes jævnt fugtigt, indtil
Planterne er komne godt op. Frøplanterne kan prikles
som urteagtige efter første Bladskifte eller som
enaarige i 5-7 Rækker paa 1,20 m brede Bede,
hvor de bliver staaende i 1-2 Aar, og er da
tjenlige til at optages til Udplantning i Rækker med
65-80 cm Afstand mellem Rækkerne og 30 cm
mellem Planterne i Rækken. Det er fordelagtigt at
saa Frøet tyndt og lade Planterne vokse 2 Aar paa
Frøbedet, mange af dem vil derved opnaa
tilstrækkelig Størrelse, 6-10 mm Gennemsnitstykkelse ved
Rodhalsen, saaledes at de straks kan benyttes som
Grundstammer for Varieteterne. Varieteterne af S.
vulgaris formeres ved Okulation og Podning
(Kopulation se Forædling), helst paa Rodhalsen af
Planter af Frø, derved fremkommer der færrest
vilde Skud under Forædlingsstedet.
Grundstammerne udplantes om Foraaret i Rækker med den
ovenfor nævnte Afstand. Okulationen udføres med
det bedste Resultat sidst i Juli eller først i Aug.,
naar Vejret er varmt og tørt. Kopulationen kan
udføres paa Friland om Foraaret paa Stammer i
Vækst eller i Løbet af Vinteren paa Stammer, der
om Efteraaret er optaget og indslaaet paa et
frostfrit Sted. Efter Kopulationen indslaas de paa et
ikke for fugtigt Sted og udplantes om Foraaret i
Rammer eller Bede paa Friland. De kraftigste af
de enaarige Podninger kan om Foraaret optages
og udplantes i Rækker med samme Afstand som
de okulerede, medens de svageste rettest bør vokse
endnu et Aar paa Bedet for at opnaa tilstrækkelig
Størrelse til Udplantning i Rækker. Varieteterne
af S. Emodi og S. Josikæa forædles paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
