Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thuja - Thujopsis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endnu vanskeligere at faa modnede til at modstaa
Vinteren. Har Stammen opnaaet at faa fast
modent Træ, fryser Topskuddet ikke bort, og
Planten er fuldt haardfør. Varieteterne af T.
occidentalis og af T. gigantea, samt i Almindelighed
T. Standishii, formeres ved Stiklinger eller ved
Sidepodning som nævnt under Chamæcyparis. De
kan ogsaa stikkes i Rammer paa Friland, naar de
overvintres saa godt som frostfrit. Til Stiklinger
maa kun benyttes unge, friske og ikke gamle,
afstumpede Skud, som kun uvilligt fæster Rod.
Indtil dette har fundet Sted, maa de have saa rigeligt
Lys og Luft som de uden Rod kan taale, da de
ellers let faar Skimmel og dør. De kan alle
formeres ved Stiklinger, men vokser ulige villigt.
Til de villigste og tillige bedst egnede for denne
Formeringsmaade hører aureo-soicata,
Ellwangeriana, Columbia, Hoveyi, Hørsholmii, Versmannii,
globosa, Buchononii o. s. v. De svagtvoksende og
de størrer Former, som har korte Skud, formeres
lettest ved Podning, og denne giver overhovedet
hurtigst Resultat og sædvanlig stærkere Vækst
under Opdrættet. De stærktvoksende og større
Former podes paa T. occidentalis, de mindre paa
Dværgunderlag, for at de kan bevare deres
Karakter. Undtagelsesvis kan Former med Forgrening
fra Grunden, som Hørsholmii, Hoveyi, globosa og
Versmannii formeres ved Deling i yngre Alder
eller ved Aflægning. Aflæggerne optages om
Foraaret, indplantes i Rammer og skygges, indtil de
er komne i Vækst. T. taaler delvis Foryngelse
ved Indskæring af større Grene, især naar der
over Snittet bevares friske Smaagrene til at lede
Saftløbet. Den taaler stærk Klipning, og T.
occidentalis kan derfor med samme Lethed og med
samme Resultat holdes som større eller mindre
Hæk. Indskæring af Hovedgrene foretages i det
tidlige Foraar, Klipning i Almindelighed derimod
kort efter Midsommer. Efter Forberedelse ved
Omgravning, som nævnt under Chamæcyparis, taaler
de Omplantning i ret betydelig Størrelse, men
Omplantning i senere Alder medfører, navnlig hos T.
occidentalis saavel som hos flere Varieteter, en
forøget Ansættelse af Kogler, og for at fremskynde
Dannelsen af ny, friske Skud og derigennem et
bedre Udseende, bør saavel Koglerne som de af
disse udtærede Smaagrene fjernes, naar Planterne
er komne i Vækst paa ny. Foruden efter
Omplantning kan en lignende Indstudsning af
Smaagrenene ofte være gavnlig under Opdrættet og
senere for at opfriske Udseendet, eller for at
regulere Væksten, og er i sidste Tilfælde absolut
nødvendig for T. Standishii, som med for
Haanden værende, vegetativt formerede Planter, ofte
bygger sig saa uregelmæssig, at de ellers næppe
vil finde Anvendelse, og, om end i mindre Grad,
kan noget lignende være nødvendigt hos T.
gigantea og Varieteter, saavel under Opdrættet som
senere efter Fjernelse af udgaaede Grenpartier.
Naar undtages svær Lerjord, trives T. i saa godt
som enhver Jord, endogsaa paa stærkt sandet Bund,
naar denne blot har fornøden Fugtighed, og der
med Aars Mellemrum tilføres dem Næring, f. Eks.
ved Nedgravning af Gødning omkring dem om
Efteraaret. T. taaler velgødet Jord, og bliver ulige
frodigere og smukkere, naar den staar i en saadan.
Haardførhed og Vokseplads er omtalt foran.
J. B.
T. gigantea holder sig paa lune Voksesteder ved
Kristianiafjorden; længere mod Syd trives den især
godt, dog ikke i Indlandet. T. occidentalis kan
holde sig helt op til Stenkjær; Varieteterne i
Reglen dog kun i Landets mildeste Egne. T. plicata
synes lige saa haardfør som foregaaende Art.
N—k.
Thujopsis (Cupressaceæ), haardføre Naaletræer.
T. dolabrata Sieb. & Zucc., Japan; i sin
Hjemstavn et mægtigt Træ. Hos os paa gunstig
Vokseplads en særdeles smuk, høj og bred og anselig,
pyramideformet Busk af Habitus som en Thuja med
ligesom hos denne flade, men meget bredere, unge
Grene og Skud med ligeledes større, taglagte,
skælformede, friskgrønne, glinsende Naale.
Smaagrenenes Underflade graahvidt spraglede. T. d. nana
(T. lætevirens Lindl.) er en Dværgform af bred,
udbredt, flad Form og i alle Dele, Smaagrene og
Naale, mindre end Arten. Den er af glinsende,
friskgrøn Farve og i det hele taget haardfør og
værdifuld.
A. B.
Anvendelse: T. dolabrata er efter sin
Størrelse et af vore smukkeste og mest karakteristiske
Naaletræer, som trods fordringsløs Farve
uvilkaarlig afvinder Interesse, hvad enten den staar i
blandede Grupper eller, som den fortjener, frit
udplantet paa fremskudt iøjnefaldende Plads.
Varieteten nana er ved sin lycopodieagtige Naalebygning
og Farve en lige saa interessant som smuk og
taknemmelig Forgrunds- og Stenhøjsplante.
Kultur: T. formeres ved indført Frø, men lettest
og let ved Stiklinger, som hvad enten disse
bestaar af oprette Skud eller Sidegrene, uden
Besvær bringes til at danne Planter med regelbygget
Vækst. Stikningen foregaar i Aug. i Kasser, som
nævnt for Chamæcyparis m. fl. Roddannelsen sker
ofte saa hurtig, at de smaa Planter den følgende
Forsommer kan udplantes i Rammer paa Friland.
Sker Roddannelsen først ud paa Foraaret eller i
Sommerens Løb, maa de helst enten omplantes i
Kasser til frostfri Overvintring eller vente med
Omplantning, til de det følgende Foraar kan
udplantes i Rammer. Allerede ved første Plantning
studses de paa Roden, og efter to Aars Vækst
optages de om Foraaret, studses atter og plantes
paa Friland i let Jord paa beskyttet Plads, hvor
de dækkes med Ris, som kan give Skygge og
bryde Vinden, til de er komne godt i Vækst.
Fremdeles omplantes de efter Studsning paa Roden,
i Begyndelsen med to, senere med højst tre Aars
Mellemrum, og gives stedse forøget Plads, saa de
kan udvikle sig aldeles frit. Under Opdrættet faar
de ofte forholdsvis stærk og vægtig Grenbygning,
saa de vælter til Siden, i saa Tilfælde opbindes de
til faste Stokke, og Sidegrenene indskæres,
hvorved man ikke alene regulerer Formen, men
fremhjælper Topskuddets Vækst. Varieteten formeres
og behandles som Hovedarten, men da den vokser
mere langsomt og ikke er saa ømtaalig for
Rodbeskæring og Omplantning, behøver denne ikke at
ske indenfor saa bestemt Tidsfrist. Derimod
kræver den mere Omhu med Indskæring og
Opbinding, og trods det bruger den mange Aar til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
