Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 448 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tomat - Tomat-Ascochytose - Tomatbakteriose - Tomat-Bladpletsyge - Tomat-Fløjlsplet - Topinambur - Topskyding - Tordenskræppe - Torenia

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

B.	Bladsygdomme:
	a.	Paa Bladenes Underside gulgraa eller brunlige, laadne Pletter Tomat-Fløjlsplet.
	b.	Smaa, hvidgraa eller graabrune, kantede større Smaaplatter med sorte Prikker, ogsaa paa Bladstilke, Stængler og Fragtstilke. Tomat-Bladpletsyge.
C.	Sygdomme hos Frugter:
	a.	Brune Skjolder, uden skarp Begrænsning, paa Stilksiden Kartoffelskimmel.
	b.	Graalige eller mørkebrune Pletter omkring Griffelpunktet Tomatbakteriose.
	c.	Sortfarvede Partier med talrige Smaaprikker, mest paa Frugtens Side Tomat-Ascochytose.

F. K. R.

Tomat. Anvendelse: Grønne Tomater
syltes som Blommer eller som Grønsager med
Eddike og Sukker, bruges til Pickles og sammen
med Urter til Suppe. — Modne Tomater er
overordentlig anvendelige. Spises i naturlig Tilstand
til Smørrebrød, Kød- og Æggeretter, sammen med
Blomkaal, Ærter o. l.; til Grønret, kan dertil
udhules og fyldes med det rørte Smør. Serveres hele
eller skaaret i Skiver. Anvendes til Dessert med
Strøsukker. Som selvstændig Ret stegte hele eller
i Skiver som Bøf, paneret og stegt givet sammen
med kogt Ris eller Macaroni; farceret med Kød-
eller Fiskefars; blandet i Fiske- eller Kødfars til
Buddinger o. l. Som Puré til Suppe og Sauce, som
Krydderi paa Bordet og ved Tilberedning af
Ragout, skarp Sauce o. l. Smaa, gule,
kirsebærformede Tomater kan kommes i lyse Saucer og
Stuvninger. — Tomatpuré til Vinterbrug fremstilles
ved, at overskaarne Tomater koges til Mos med
20 g Salt, 50 g Sukker til 2 kg T., passeres og
Inddampes eller pasteuriseres.
M. L.

Tomat-Ascochytose, foraarsaget af Svampen
Ascochyta lycopersici, har i de senere Aar
anrettet betydelig Skade baade i Drivhuskulturer
og paa Friland. T. viser sig fortrinsvis paa
Stænglerne som mørkebrune Skjolder, der breder sig
ud fra Resterne af afknebne Blade eller Skud; de
tiltager hurtigt i Omfang, saaledes at hele Planten
dør oven over det angrebne Sted. Angrebet kan
ogsaa ses paa Frugterne, der farves mørke og
tørrer ind. T. er vanskelig at bekæmpe. De syge
Planter maa fjernes snarest muligt; Planterne
maa ikke knibes mer end højst nødvendigt. Efter
Høst fjernes og uskadeliggøres alle Planterester;
Huset desinficeres ved Afbrænding af Svovl, naar
det er tomt; Jorden desinficeres eller fornyes; der
anvendes kun nye eller desinficerede Stokke.
F. K. R.

Tomatbakteriose viser sig som en mørkebrun
eller sort, rund Plet i Frugtens øverste Ende, med
Griffelresten som Midtpunkt; Frugtkødet er
raaddent under den møre Plet. Sygdommen findes baade
under Glas og paa Friland. »Dansk Eksport« synes
meget lidt modtagelig for T., der yderligere maa
bekæmpes ved snarest muligt efter Blomstringen
at fjerne alle Blomsterrester fra den fremvoksende
Frugt.
F. K. R.

Tomatbakteriose.

Tomat-Bladpletsyge (Septoria lycopersici)
angriber Blade, Bladstilke og Stængler af
Frilandstomater i Frugtmodningsperioden. Der fremkommer
talrige, smaa, tørre, hvidgraa Pletter med for det
blotte Øje netop synlige sorte Punkter; ved
ondartede Angreb visner Bladene for tidligt og
Frugtudviklingen hemmes. T. bekæmpes ved
Sprøjtning med Bordeauxvædske, naar Blomstringen er
ved at afsluttes, eventuelt tillige 2-3 Uger
senere.
F. K. R.

Tomat-Fløjlsplet (Cladosporium fulvum)
optræder meget ondartet paa Tomater i Drivhuse; T.
viser sig som bleggule Pletter paa Bladene, der
paa Undersiden bliver graalige eller brunlige,
laadne og afsmittende; disse Pletter kan meget
hurtigt tiltage i Antal og bevirke, at Bladene
krøller sammen og visner; herved kan Planterne
svækkes i meget høj Grad. T. bekæmpes ved at skygge
Over Kulturerne, ved at nedsætte Temperaturen og
holde denne enartet Dag og Nat, og ved at give
rigelig frisk Luft, endvidere ved gentagne Gange
enten at sprøjte med Bordeauxvædske eller at
pudre med Svovl eller — bedre — at fordampe
Svovl i dertil indrettede Lamper (se Art.
Rygning).
F. K. R.

Topinambur se Jordskok.

Topskyding se Misdannelser.

Tordenskræppe se Petasites.

Torenia (Scrophulariaceæ). Blomstrende
Dekorationsplante til tempereret Koldhus. T.
Fournieri Lind., Cochinkina, opret, grenet Vækst.
Blomsterne meget smukke, stedmoderblaa med
mørkere Tegning. Varieteten T. F. speciosa er den
smukkeste. Kultur: T. dyrkes almindeligvis
som enaarig Plante, og Frøet saas i Febr.-Marts.
Til Frøskaalene benyttes let, finsigtet og
sandblandet Jord, og da Frøet er meget fint, dækkes det
kun ubetydeligt, og en Glasskive lægges over.
Naar Spiringen har fundet Sted, vænnes Planterne
til Luften og Lyset, og naar de er store nok til at
behandles, prikles de i let Jord, for endelig, naar
Planterne er vokset noget til, at sættes enkeltvis
i Resedapotter eller tre i en Sommerlevkøjpotte.
Jorden maa bestaa af halv Markjord, halv Løvjord
med Tilsætning af gl. Gødning, Sand og lidt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>