Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 452 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Traktor - Tranebær

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilsvarende Anvendelse i Havebruget er af allernyeste
Dato og kun forsøgt faa Steder. Til
Jordbearbejdning er de Motorer, der mest almindeligt
anvendes, de saakaldte Traktorer, der stammer fra
Amerika og som udmærker sig ved, at
Trækkemaskinen, T., er en Del for sig, som
Arbejdsredskaberne saa hæftes paa. Drivkraften udvikles ved
Eksplosion af Benzin, Petroleum, Raaolie og lign.
brændbare Stoffer, og T. fremstilles i mange
forskellige Størrelser, fra ganske smaa til med over
100 H.K. — Angaaende T.s og andre Motorers
Konstruktion og Behandling, henvises til den
specielle Litteratur og Forhandlerne af disse
Maskiner. — Paa Fig. 1 ses en Fordson-T.,
forspændt Hjortsø’s Plantefuremaskine
Nr. 1, der bruges i J. Hjortsø’s Planteskole i
Svebølle til at lave Planteriller med ved Prikling af
Frøplanter og Plantning af mindre Planter.
Maskinens væsentligste Dele er de 4 Rilleskiver, der
kan flyttes frem og tilbage paa deres Aksel, og
som under Arbejdet trykkes ned i Jorden, der
maa være af en passende Fasthed. Under
Transport kan Plantefuremaskinen løftes ved Hjælp af
en Vægtstang. Denne Maskine skal kunne erstatte
80 Mands Arbejde med Priklespade. Samme
Opfinder har en Plantefuremaskine Nr. 2, der
anvendes ved større Rækkeafstande. Desuden bruges
T. forspændt en Planteløfter ved Optagning af
Planter i Planteskolen, ligesom T. naturligvis
finder Anvendelse ved Pløjning og anden
Jordbearbejdning. En saa stor T. (20 H. K.) vil ikke kunne
anvendes under smaa Forhold; den kræver stor
Vendeplads og lange Rækker. Paa Fig. 2 ses en
mindre Traktor, »Utilitor«, der ligesom
Beemann’s T. er amerikansk Fabrikat; begge bruges
meget i Amerika indenfor Havebruget, og
herhjemme er de ogsaa prøvede — dog i saa ringe
Udstrækning, at der kun foreligger faa Erfaringer
for deres Værdi i Praksis. Der er dog næppe Tvivl
om, at saadanne smaa T., maaske lidt kraftigere
end denne, vil vise sig megøt anvendelige til
Kultivering af Jord, f. Eks. i Frugthaver og
lignende Steder. Ligesom andre T. kan de forspændes
Kultivatortænder, Plove, Radrensningsredskaber,
Saamaskine, Slaamaskine o. s. v., foruden at de
kan anvendes stationært ved Tærskning m. m.
Paa Fig. 3 ses »Jordfræseren« »Simar«, der er
af schweizisk Fabrikat. Fræsere eller
Gravemaskiner har som Regel roterende Arbejdsorganer;
her roterende, stærkt fjedrende Tænder, der er i
Stand til at bearbejde og blande Jorden meget
fint i en Dybde af 5-25 cm og en Bredde af
indtil 70 cm. Heller ikke denne Maskines
Brugbarhed og Værdi for Havebrug og Gartneri er
nærmere undersøgt eller fastslaaet, men den synes
at besidde flere tiltalende Egenskaber; en Del
Eksemplarer er i 1920 kommen i Brug i de
nordiske Lande.
A. P.

Fig. 2. Havetraktoren »Utilitor«.

Fig. 3. Jordfræseren »Simar«.

Tranebær. Den hyppig i skandinaviske Moser
vildtvoksende Tranebær, Oxycoccus palustris Pers.,
har Bær, som er meget anvendelige til Syltning.
Planten er aldrig bleven gjort til Genstand for
planmæssig Dyrkning, og Indsamlingen af
Bærrene fra de vildtvoksende Planter fordrer saa
meget Arbejde, at det oftest ikke kan betale
sig. Oxycoccus findes ogsaa vildtvoksende i
Nordamerikas Moser, men den er heller ikke der
gjort til Genstand for Dyrkning, hvilket derimod
er Tilfældet med den hyppigere forekommende
O. macrocarpus Pers., som baade er kraftigere
af Vækst og har større Bær. Saavel Indianerne
som de første ankomne Europæere benyttede
Bærrene af den vildtvoksende Tranebærart; men
efterhaanden fandt man, at Plukkearbejdet tog for
lang Tid, og man prøvede at plante den og holde
den i Renbestand.

Det menes, at den første Plantning af
Tranebær er anlagt ved Cape Cod i Massachusetts i
Aarene mellem 1800 og 1818. Efter den Tid er
der tiltrukken et stort Antal Kultursorter med
Bær af Størrelse som Kirsebær, og der dyrkedes
i 1909 i U. S. A. 18431 acres (1 acre = c. 0,4 ha)
med Tranebær eller 1 1/2 Gange saa stort Areal,
som der i Staterne anvendes til Dyrkning af
Ribs, Stikkelsbær og Solbær tilsammen.
Værdien af Tranebærhøsten ansloges i 1909 til 1 3/4
Mill. Dollars. Der findes Tranebærarealer i
henimod en Snes af U. S. A. Stater, men det er
især i Massachusetts, Wisconsin og New Jersey
at Tranebærdyrkningen spiller en Rolle. I hver
af disse Stater findes over 5000 acres med
Tranebær, og der udføres i disse Stater betydelige
Forsøg med Tranebærdyrkning.

Omkring 1870 blev amerikanske Tranebær
indført i Tyskland og baade Maurer, Jena, og Lauche
har beskæftiget sig med Dyrkningen af dem; men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>