- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
453

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tranebær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nogen synderlig Udbredelse har de ikke faaet i
Tyskland. I 1877 omtaltes i »Dansk Havetidende«
de tyske Bestræbelser for at dyrke amerikanske
Tranebær; men det synes ikke, at Planten blev
prøvet i Danmark før Hedeselskabet en Gang
efter 1900 prøvede at plante et lille Parti Planter,
som var indkøbt i en Planteskole i Holsten, paa
et Moseareal ved Hesselvig Enggaard. Kulturen
lykkedes dog ikke. I 1913 blev der paa et
Moseareal under Forsøgsstationen ved Spangsbjerg pr.
Esbjerg plantet forskellige Sorter, indført direkte
fra Massachusetts og Wisconsin, og i Foraaret
1919 blev der tilplantet et lille Areal ved
Forsøgsstationen ved Blangsted. Begge Steder har
Planterne vokset godt til, og ved Spangsbjerg har
de givet Frugt siden 1916; men der kan
naturligvis endnu ikke udtales noget om, hvordan
Udbyttet kan blive.

Den Kulturmetode, der anvendes i Amerika, og
som er efterlignet ved
Havebrugs-Forsøgsstationerne, er i Hovedtrækkene følgende: Det første
Arbejde bestaar i at afskrælle Græsskjolden i saa
stor Dybde, at alle fleraarige Græsrødder bliver
fjernet. Græstørvene sættes op til en Vold om
Arealet. Disse Volde benyttes til Færdselsveje og
til Dæmninger, naar der foretages Oversvømmelse
af Arealet. Efter at Græsskjolden paa Mosen er
fjernet, graves de for Vandets Afledning og
Tilledning nødvendige Grøfter og Render. De for
den nødvendige Vandafledning paakrævede Render
graves c. 0,5 m dybe og lægges med en Afstand af
c. 20 m. Den fra Grøfter og Render opgravede
Fyld benyttes til Overfladens Planering, som maa
foretages meget omhyggeligt. Overfladen maa, for
at Arealet kan oversvømmes med mindst mulig
Vandmængde, være ganske vandret og jævn.

Naar Overfladen om Sommeren er tildannet,
paaføres den følgende Vinter et c. 8 cm tykt Lag
af groft Sand. Formaalet med denne Sandtilførsel
er at gøre det lettere at holde Ukrudtet borte,
og at formindske Faren for Frostskade baade fra
langvarig Vinterfrost og Nattefrost Foraar og
Efteraar. Naar Sandet er paaført, er Arealet
færdigt til Tilplantning, som gerne udføres i Maj.
Som Plantemateriale benyttes c. 30 cm lange
Skud fra ældre Plantninger. Ved Plantningen
anbringes Plantepinden paa Stiklingens Midte, som
saa trykkes ned genern Sandet og c. 2-3 cm ned i
Tørvejorden. Planteafstanden er gerne 40 X 40
eller 40 X 20 cm. Den første Sommer kan der til
Renholdelse anvendes Hjulhakke og Haandhakke;
men ellers maa Ukrudtet fjernes ved Lugning.
Dette Arbejde er paa velanlagte Arealer dog
heller ikke uoverkommeligt.

Fig. 1 viser Udseendet af en
Tranebærplantning i anden Sommer efter Tilplantningen. De
lange vandrette Skud slaar efterhaanden Rødder
og i Løbet af 3-4 Aar er Plantebestanden saa
tæt, at Jorden helt dækkes. Bærrene bæres paa
oprette Skud (Fig. 2). Bærhøsten paabegyndes i
tredie eller fjerde Aar. Den vigtigste
Plejeforanstaltning er Oversvømmelse af hele Arealet om
Vinteren for at hindre Planternes Opfrysning og
Foraar og Efteraar, naar der er Fare for Skade
ved Nattefrost. — Vinteroversvømmelsen
foretages som Regel kort Tid efter Bærhøsten, og
Vandet holdes paa saa længe som nødvendigt for
at hindre Planten i at blomstre saa tidlig, at der
er særlig Fare for Skade ved Nattefrost. Der
anvendes ved ’Vinteroversvømmelsen et Vandlag paa
c. 50 cm, og ved Tøbrud maa det nøje paases,
at Afløbet er saaledes i Orden, at Islaget ikke
løftes op og trækker Planterne løse. Ved
Oversvømmelse for at hindre Skade ved Nattefrost
anvendes kun et ganske tyndt Vandlag, som
afledes straks paafølgende Morgen. Hvor det er
muligt, indrettes til Brug ved Oversvømmelsen et
Vandreservoir paa et Areal, som ligger højere
end Tranebærplantningen; men ofte maa Vandet
pumpes op. Under vore Klimaforhold synes det
ikke nødvendigt at foretage Oversvømmelse for at
hindre Frostskade. — Som Gødning anvendes
alsidig Kunstgødning og helst de surt reagerende
Gødningsmidler. Hvis der mellem Planterne
bliver en kraftig Mosvegetation, gives et lille
Tilskud af pulv. Kalk for at fjerne denne; men der
maa ikke tilføres saa meget Kalk, at Jorden faar
alkalisk Reaktion. Svampe og Insektangreb
bekæmpes efter samme Principper og med samme
Midler, som ellers anvendes i Frugtplantninger.

Bærplukningen falder i September og første
Halvdel af Oktober Maaned. En dygtig Mand kan

illustration placeholder
Fig. 1. Et Aar gammel Tranebærplantning.


illustration placeholder
Fig. 2. Amerikansk Tranebær, Skud med Bær.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free