Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tropæolum (Tropæolaceæ) - Træbeskyttere se Opbindning af Træer og Buske, Fig. 2 og 3 - Træborere, träfjärilar (s.) - Træbukke, bockbaggar, långhorningar (s.) (Cerambycidæ) - Træers og Buskes aarlige Pleje i Hvae og park se Villahavens Pasning - Træfrø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saas sidst i April-Maj paa Voksestedet; de opkomne
Planter udtyndes til 40-50 cm Afstand. Kan
ogsaa saas i kold Bænk i April, hvorfra de senere
udplantes. Trives saavel paa solaaben Vokseplads
som i nogen Skygge. Frøets Spirekraft 3-4 Aar;
Spiring i Løbet af 2 Uger. Varieteterne med fyldte
Blomster formeres ved Stiklinger og egner sig
bedst til Pottekultur. T. pentaphyllum
Lam., Sydamerika, fleraarig, klatrende Knoldvækst,
indtil 4 m høj; Blomsten er rød med grønt og
fremkommer i Juli-Septbr. Kultur: Denne Art
er temmelig haardfør og kan ofte udholde vore
Vintre paa Friland under god Dækning. Knoldene
lægges bedst om Efteraaret c. 20 cm dybt og
dækkes om Vinteren med et godt Lag Løv. Ynder
dyb, let Muldjord og en mod Syd vendende Væg,
hvor de kan espalieres op ad et Staaltraadsgitter;
meget smuk Slyngplante. Ogsaa udmærket
anvendelig til Pottekultur. Formering ved Frø, som
saas i varm Bænk eller Potte. T. polyphyllum
Cav., Chili, fleraarig Knoldvækst med 1 m lange,
krybende Stængler; gule Blomster i Juli-Septbr.
Kultur som T. pentaphyllum. T. speciosum
Poepp. & Endl., Chili, fleraarig, klatrende
Knoldvækst, indtil 3 m høj; smukke,
mørkskarlagenrøde Blomster i Aug.-Septbr. Kultur som T.
pentaphyllum. T. tricolorum Sweet, Peru,
var. grandiflorum (T. Jarrattii Paxt.),
fleraarig, klatrende Knoldvækst for Koldhus og Stue;
indtil 2 m høj; Blomsten er skarlagenrød med
citrongult og sort; blomstrer fra Efteraar til
Foraar. Kultur: Denne sirlige og nydelige
Slyngplante, som tager sig bedst ud, naar Rankerne
ledes ud over et fint Staaltraadsnet, dyrkes paa
samme Maade som for T. azureum omtalt.
L. F.
Tropæolum til Frøavl lykkes bedst paa
fritbeliggende, middelgode, lidt lette Jorder. Frøet
saas først i April i Rækker med fra 30 til 75 cm
Afstand efter Sorternes Størrelse. Frøet lægges med
Haanden med 2 à 3 Korn i en indbyrdes Afstand
af 20 cm i Rækkerne c. 6 cm dybt. Alle falske
Planter frasorteres 2 à 3 Gange i Løbet af
Sommeren og tidligst mulig, inden Sammenvoksningen
bliver for tæt. Frøet modner i Septbr.-Oktbr. og
falder efterhaanden ved Modningen af paa Jorden.
Naar det meste Frø er modent, trækkes Planterne
op og rystes af over en medbragt Kurv eller Sejl;
den overvejende Del af Frøet, som imidlertid
ligger paa Jorden, maa samles op med Fingrene.
Frøet eftertørres godt i Gennemtræk og Sol, for
derefter at drøftes paa Drøftetrug og haandpilles
for Smaasten og smaa Jordklumper. Tropæolum
krydser ikke indbyrdes.
H. G.
Træbeskyttere se Opbinding af Træer
og Buske, Fig. 2 og 3.
Træborere, träfjärilar (s.). Under dette Navn
indbefattes to store Sommerfuglearter, der begge
som Larver lever i Veddet paa Løvtræer og
Frugttræer. Størst er den alm. Træborer (Cossus
cossus L.), hvis Larve, »Rødormen«, er blegt
rødgul, paa Ryggen mørk kødrød og bliver omkr. 8
cm lang. Den lever i Stammer og Grene af
fortrinsvis løse Træarter: Pil, Poppel, Æbletræer m.
fl., og den laver lange, slyngende Gange, som
i Tværgennemsnit bliver ovale og ender indtil
15 mm vide. Den anden Art:
Kastanjeboreren, blåfläckiga träfjäriln (s.) (Zeuzera
pyrina L.) er noget mindre; Larven er gul med
Vorteprikker over Kroppen, sort Hoved og sort
saak. Nakkeskjold. Levevisen er den samme som
Rødormens, men Larvernes Gange forløber mere
yderligt og gaar ikke sjældent rundt om en
Stamme eller Gren. Begge Arter har en toaarig
Udvikling. Den førstnævntes Larve gaar gerne ud
af Veddet og træffes krybende omkring paa
Jorden, inden den opsøger en hensigtsmæssig
Forpupningsplads, i Reglen i Jorden. Med en bøjelig
Staaltraad kan man stundom opnaa at dræbe
Larverne inde i Gangen.
A. T.
Træbukke, bockbaggar, långhornigar (s.)
(Cerambycidæ) er Biller, hvis mest paafaldende
Kendetegn er de sædvanlig meget lange Følehorn.
Larverne, som er hvide, flade og med sort eller brunt
Hoved med stærke Kæber, lever mellem Bark og
Ved paa Træer, som af en eller anden Aarsag
begynder helt eller delvis at udtørres. Flere Arter
lever paa Naaletræer, nogle er almindelige paa
Pil og Poppel.
A. T.
Træers og Buskes aarlige Pleje i Have og Park
se Villahavens Pasning.
Træfrø. Det er i Almindelighed taget langt
lettere at formere de enaarige Urter, end de
fleraarige Planter (Træplanterne og Stauderne) ved
Frø. De enaarige Urters Frø spirer i Reglen let og
hurtigt — i Løbet af en eller nogle faa Uger —
naar de bringes under gunstige Spiringsbetingelser.
Ligeledes taaler Frøet at lufttørres, og i denne
Tilstand taaler det næsten altid at opbevares i et
eller flere Aar, uden at Spireevnen og
Spiringsenergien svækkes synderligt. Det er naturligt og
nødvendigt, at Naturens Haand har indrettet disse
Planter paa en let og hurtig Fornyelse ved
Frøspiring, thi efter Frømodningen dør Moderplanterne
bort, og de paagældende Arter eksisterer da,
indtil den næste Generation er fremspiret, kun i Form
af det afkastede Frø. Anderledes med de fleraarige
Planter. En aarlig Fornyelse ved Frøspiring er for
dem ikke af vital Betydning for Arternes
Vedligeholdelse i Naturen. Planterne fortsætter jo Livet
efter Frømodningen og ogsaa uden at denne har
fundet Sted. Bærer de et eller flere Aar i Træk
ikke modent Frø, har det mindre at sige: det
forsømte kan indhentes ad Aare. Kommer Frøene i
et eller flere Aar ikke til Spiring paa Grund af
vanskelige Spiringsforhold, kan ogsaa dette
oprettes i de følgende Aar. En Del Træplanter
ligner ganske vist de urteagtige Planter i de
ovennævnte Egenskaber: deres Frø spirer let og
hurtigt, og det kan taale et eller flere Aars
Opbevaring uden at svækkes stærkt paa Spireevnen.
Men disse er saa forholdsvis faatallige, at de
næsten har Karakter af at være Undtagelser. Om
Stauderne skal det lige nævnes, at et stort Antal
af dem slutter sig nærmest til Træplanterne med
Spiringsforhold, medens et mindre Antal har de
enaarige Urters lette Frøspiring og Evne til at
opbevares som tørt Frø; i øvrigt skal Stauderne
ikke omtales nærmere i denne Artikel.
Blandt Træplanter, der har Betydning for
dansk Planteskoledyrkning, har følgende let
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
