Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træfrø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spirende Frø, der taaler tør Opbevaring uden at
Spireevnen forringes stærkt i et eller flere Aar: en Del
Naaletræarter, et betydeligt Antal Ærteblomstrede
og endelig et Antal Arter hørende til
Rakletræerne. Om næsten alle andre Arter gælder det, at
Spireevnen hurtigt svækkes, Spiringsenergien
endnu hurtigere; de taber ved nogenlunde stærk
Lufttørring enten Spireevnen, eller de gaar over i
tungt spirende Form, saa de kun kan spire efter
i et eller flere Aar at have ligget under
gunstige Spiringsforhøld. For øvrigt er Forholdene
hos de forskellige Slægter og Arter meget
forskellige; det er derfor vanskeligt at behandle de
herhen hørende Spørgsmaal i skematisk Anskuelighed,
og at opstille bestemte Regler; men allerede i dette
Faktum er der en betegnende Forskel imellem
Træplanternes og de enaarige Urters Frø. Et
andet Faktum, der er næsten lige saa betegnende, er,
at medens Analyser af Spireevne og Spiringsenergi
er let at foretage med enaarige Urters Frø,
foretages de i Reglen langt vanskeligere med Træfrø,
og de kan ikke siges at have saa stor Betydning
for Praksis som hos hine. Størst Betydning har
Spiringsanalysen for Naaletræfrø samt for El og
Birk. Kun for faa andre Frøsorters Vedkommende
opgives eller kræves der i Skovfrøhandelen
Opgivelse af Spiringsprocent paa de falbudte Partier.
For det store Flertal af Arter forhandles Frøet uden
at der fremlægges Analyse, og herimod er der i
Almindelighed ingen Grund til at gøre Indvending.
Det ligger i Sagens Natur, at det maa være
saaledes. For Forbrugeren (som for Forhandleren) er
det da af saa meget større Betydning at forstaa
at vurdere Varen nogenlunde rigtigt efter den
Form og Tilstand, i hvilken den fremtræder. Man
bedømmer Frøet efter Skøn og ud fra den Erfaring
og Viden, man har erhvervet ved kortere eller
længere Tids Syslen med Træfrø og Frøudsæd.
Frøets almindelige Tilstand, dets Modenhedsgrad,
dets lette eller tunge Beskaffenhed tages i
Betragtning, man undersøger ved Gennemskæring,
om der er mange eller faa svange Korn i
Partiet, om Frøets Kærne er frisk eller fortørret etc.;
ogsaa Frøets Lugt, dets matte eller blanke
Overflade tages i Betragtning. Og ud fra alle disse
Forhold danner man sit Skøn om Varens større
eller mindre Brugbarhed, og derefter træffer man
sine Dispositioner ved Frøets Indkøb og senere
Behandling før og ved Saaningen.
Træfrø er en kostbar Vare. Udgifterne til Frø
betyder mere for Planteskolegartneren end for
Køkken- eller Blomstergartneren, og Vanskeligheden
ved at opnaa et tilfredsstillende Resultat ved
Udsæden er som oftest betydeligt større. Frisk
Urtefrø med god Spireevne giver ved rigtig
Behandling let det tilsigtede Resultat efter Udsæden.
Træfrø er ofte mere uberegneligt og lunefuldt.
Køkkengartneren kan Aar efter Aar udsaa sit Frø
paa samme Maade og til de samme Tider.
Planteskolegartneren maa ofte variere Frøets Behandling
og dets Udsæd efter den Tilstand, han modtager
det i. For ham er det ikke nok at have bestemte
Kulturregler at følge. Han maa have Kendskab
til dets Natur og rette sine Fremgangsmaader
derefter. Det er derfor nødvendigt, at han søger at
skaffe sig Klarhed over en Del almene og specielle
Egenskaber hos Træfrøet. Saadanne er det i denne
Artikel forsøgt at kaste Lys over.
En mærkelig Egenskab hos mange Arter Træfrø
er dets Tendens til at fremtræde i tungt spirende
Form, saa det ved Udsæden »ligger over«, d. v. s.
at det først kan spire efter at det i 1 eller flere
Aar har ligget under gunstige Spiringsbetingelser.
Aarsagen til at Frø ligger over kan være af
forskellig Art. Det kan være en medfødt Egenskab,
nøje og uadskilleligt knyttet til det. I langt flere
Tilfælde er det dog kun en Tilstand, i hvilken
Frøet er tilbøjelig til at indtræde under
Modningsprocessernes Fremskriden eller ved Frøets
Behandling efter at det er høstet af Moderplanten; i andre
Tilfælde igen er det kun tilsyneladende at Frøet
er disponeret til at ligge over; ved en passende
Behandling kan man da faa det til at spire let.
Naar en Art har absolut tungt spirende Frø (som
f. Eks. Ilex aquifol., Taxus, Juniperus, Daphne
Mezereum o. fl.), da ligger det nær at formode, at
Grunden muligt er den, at Frøet, naar det som
modent afkastes af Moderplanten, er ufuldbaaret,
idet Kimen endnu ikke er saa vidt fremskreden i
sin Udvikling, at Spiringen straks kan begynde
under passende Temperatur og Fugtighedsgrader,
men at der først maa finde en Eftermodning Sted.
Det vides, at dette er Tilfældet med Frøene hos
adskillige Staudearter (Eranthis hiemalis, Corydalis
cava, Ranunculus, Ficaria m. fl.). Blandt
træagtige Planter er det konstateret at være Tilfældet
med Ginkgo biloba; det er formodentlig ogsaa
Tilfældet med flere andre Arter. Synderlig praktisk
Interesse har denne Gruppe dog ikke. De Arter,
hvis Frø kun betingelsesvis ligger over, er langt
talrigere, og de er interessantere for Gartneren,
fordi han mere eller mindre virkningsfuldt er i
Stand til at modarbejde eller ophæve deres
Tendens til at ligge over.
Frøs lette eller tunge Spiring staar hyppigt nøje
i Forbindelse med dets Modenhedsgrad, og for de
træagtige Planters Vedkommende tillige med dets
svagere eller stærkere Tørring. Regelen er, at jo
lettere modent og jo mindre tørt Frøet er, des
hurtigere og lettere foregaar Spiringen, men jo
haardere modent og jo stærkere tørret det er, des
tungere er Spiringen, og des større er Tendensen til
at ligge over. At Frø ligger over er for øvrigt et
Fænomen, der er vel kendt ogsaa hos de enaarige
Urter; dette er nemlig Tilfældet med de saakaldte
haarde Frø, der forekommer meget almindeligt,
ja de kan vel snart sagt forekomme hos hver
eneste Planteart? Der er dog den Væsensforskel
mellem haardt Frø hos enaarige Urter og hos
fleraarige Planter, (og særligt hos Træplanterne), at
hos de første forekommer de kun sporadisk, som
en større eller mindre — i Reglen ikke
synderlig høj — Procent eller Promille af Frøene; men
hos de sidste er hyppigt hele Frømængden stærkt
tilbøjelig til at gaa over i tungt spirende Form. —
Kimen i et Frø kan meget godt være spiredygtig,
selv om Frøet langt fra kan siges at være modent.
Umodne, grønne Ærter spirer i vaade Somre i
Bælgene; halvmoden Rug spirer i Aksene o. s. v.,
(se under Art. Modning). Ogsaa Træfrø har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
