Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træplanters Tiltrækning i Planteskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa de Steder, vor Træfrøet opbevares. Det er en
meget slet Økonomi at spare Ulejligheden og
Udgiften hertil. Kragen, og i visse Egne Raagen,
kan finde paa at plyndre Frøbede med Agern,
Hasselnødder, Hestekastanjer etc. Men i alt Fald
Kragen er det let at holde i Ave ved Skydning,
da den er en forsigtig Fugl. Langt besværligere
er Graaspurven og Bogfinken og andre Smaafugle.
Faar de først Vane til at søge deres Føde i
Frøbedene, især med Naaletræfrø, nytter Skydning og
andre Skræmmemidler ikke. Man maa være paa
sin Post i Tide. Enkelte Steder indfanges
Graaspurve i massevis i Fælder. Man har flere
Konstruktioner; en af disse kan ses i Zoologisk Have.
Solsorten kan gøre stor Fortræd paa Frøbede med
Røn paa de Steder, hvor man bruger at saa
Frugterne hele; men den er let at skræmme bort ved
Skydning. Naar Planterne har staaet 1-2 Aar paa
Frøbedet, nødigt længere, bør de omprikles,
saafremt de ikke skal afgives fra Planteskolen som
Frøplanter. Planterne opgraves omhyggeligt, alle,
der er daarlige, vantrevne eller gejle, bortkastes.
De øvrige sorteres efter Størrelse i 2 eller flere
Sorteringer, og Roden indstudses. Dette kan gøres
enten med en Kniv eller en Økse, idet man tager
en Haandfuld for ad Gangen. Rodbeskæringen er
især af stor Vigtighed ved Planter med ugrenet
Pælerod. Men for øvrigt beskæres de aller fleste
Arter Frøplanter saa meget, at Roden ved
Priklingen ikke bliver bøjet væsentlig. Enkelte Arter,
især de forskellige Pinus, tildels ogsaa Bøg, ynder
ikke Rodbeskæring, der ved disse Arter søges
undgaaet. Priklingen kan udføres paa flere Maader;
Prikling med Plantepind eller Planteske passer
ikke, hvor store Mængder af unge Planter skal
omprikles; det undgaas heller ikke let ved Prikling
med Pind, at mange Rødder bliver sammenbøjede.
I Skovplanteskoler anvendes i vore Dage væsentligt
2 Metoder, den jydske og den holstenske. Den
første er langt den heldigste for Udviklingen af
Plantens Rod. Ved den holstenske gaar Arbejdet en
Del hurtigere; men Roden faar en mere flad og
derfor ikke saa ensartet busket Form. Ved Jydsk
Prikling opstikker en Mand med en let Spade og efter
en udspændt Snor en Rille, hvis Dybde varierer fra
12 til 18 cm efter Størrelsen af Prikleplanternes
Rod. I denne Rille sættes Planterne; i Reglen af 2
Koner eller Drenge, Planterne sættes med den ene
Haand, og derefter rages lidt Jord til med den
anden. Endelig skyder Manden saa megen Jord til, at
Rillen er fyldt, træder Jorden til, saa Planten staar
fast og glatter med Riven Jorden over den fyldte
Rille. Derefter flyttes Snoren til næste Rille o. s. v.
Ved holstensk Prikling udføres Arbejdet paa ganske
lignende Maade, kun med den Forskel, at Manden
i Stedet for at opstikke Rillen vrikker en Spalte
med en helt flad og meget bred (c. 23 cm) Spade,
hvis Skaft ikke danner Vinkel med Bladet, men
sidder i lige Forlængelse af det, og som forneden
er lige afskaaret (se Haveredskaber I, Side 408).
I denne Spalte anbringes Planterne som ved jydsk
Prikling. Hvad der er sagt om Jordens
Renholdelse og Gødskning ved Omtale af
Frøbedskulturerne, gælder ogsaa om Jorden til Prikling i alt
væsentligt. (Om Brug af Maskiner ved Prikling se
under Traktor.)
De fleste unge Træplanter taaler kort, ret frisk
Gødning i mindre Mænader. Bøg, Valnød og
enkelte andre dog undtagne. Sikrest er det dog at
benytte gammel, afgæret Gødning. Ypperlig er en
Blanding af Dagrenovation og Staldgødning. Jord,
der Aaret forud har baaret en god, vel renholdt
Afgrøde af velgødede Rodfrugter eller Køkkenurter,
er fortræffelig som Voksested for de fleste
Træplanter. Enkelte Arter, som Hvidel, Gyvel, Bjergfyr,
Banksfyr o. fl. a. Fyrrearter maa dog helst prikles
i ugødet, helst renbrakket Jord, da de ellers faar
gejl eller daarlig Vækst. Som naturligt er, har
man ofte søgt at erstatte Naturgødning til
Træplanter med Kunstgødning; desværre ikke altid med
godt Resultat. Unge, spæde Træplanter synes ikke
saa godt som urteagtige Planter at kunne udnytte
den mineralske Gødning. Deres Rødder er for svage
og langtsomtvoksende hertil, synes det. For
enkelte Arter, som Bøg, har Tilførsel af Kali- og
Fosforsyregødning vist sig absolut skadelig. Langt
heldigere, end at gøde direkte til Træplanter med
de nævnte Mineralgødninger er det at give disse i
rigelige Mængder til Forkulturer af urteagtige
Planter med kraftigt Rodnet og lade disse omsætte
Stofferne, inden Træplanterne prikles i Jorden. I
øvrigt er Meningerne om Kunstgødningens
Anvendelighed i Planteskoler noget delte. Et føleligt
Savn er det, at vort Kendskab til de unge
Træplanters Behov af Kali og Fosforsyre er særdeles
mangelfuldt, ja yderst ringe. Rimeligvis er dog
Forbruget af disse Stoffer ikke særlig stort, og det
er sandsynligt, at Kaligødningen har større
Betydning end Fosforsyren. Derimod kan man ikke tage
Fejl af, at Kvælstofgødning, ogsaa givet i Form af
Kunstgødning, er meget virkningsfuld for disse
Kulturer, men den bør anvendes med Forsigtighed
og ikke for sent paa Sommeren, da den ellers kan
gøre Skade ved at forhale Vækstens Afslutning og
Skuddenes gode Modning. — Kalkfattig bør Jorden
ikke være, dog vistnok mindre fordi Kalkforbruget
er særligt stort, end af Hensyn til Jordens
Reaktion og øvrige Sundhed. Nogle Arter, som Bøg,
Valnød, Rosa canina, Stenfrugter og Kærnefrugt
ynder dog et stort Kalkindhold i Jorden. For andre
Artes Vedkommende, i alt Fald for en Del
Naaletræer, er det iagttaget, at en stærk Kalkning har
gjort Fortræd ved at give Planterne en sygelig
Farve. — Det vilde være ønskeligt, om sikre
Erfaringer om Træplanternes Forbrug og Behov af
Næringsstoffer blev tilvejebragt gennem Forsøg. Vi
véd for Øjeblikket saa lidet herom, at vi endog
ikke, blot tilnærmelsesvis, véd hvilke
Næringsstoffer, der med en Afgrøde af f. Eks. Frugttræer,
Roser eller Naaletræ-Skovplanter berøves Jorden pr.
ha; den lod sig dog let tilvejebringe gennem
simpel kemisk Analyse og Beregning. — Næsten lige
saa usikker staar den praktiske Planteskolegartner
over for Spørgsmaalet om, hvilken Form for
Vekseldrift, der bør følges i Planteskolen for at
undgaa den kun alt for vel kendte Træplante-Træthed,
eller i alt Fald modarbejde den ved en
hensigtsmæssig Vekslen mellem forskellige Kulturer; men vi
er ikke en Gang naaet saa vidt, at vi kender
Aarsagerne til, at Jorden kan blive træt af denne
eller hin Kultur, saa ingen nok saa rigelig Tilførsel
af Næringsstoffer kan bringe disse eller hine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
