Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træplanters Tiltrækning i Planteskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efteraaret dækkes med et tyndt Lag gammel Gødning.
Rosa canina er meget tilbøjelig til at angribes af
Meldug, der stærkt hemmer Planternes Vækst og
forringer deres Værdi som Handelsvare.
Sygdommen bekæmpes ved Overpudring med Svovlblomme
eller ved Sprøjtning. I hvert Tilfælde maa
Forebyggelsesmidlet anvendes i Tide, forinden Angrebet
er synderligt fremskredet. — Frøformering af
Æbler og Pærer, for at tiltrække unge Planter
at anvende til Grundstammer til Forædling af
Frugttræer og til andet Brug, maa absolut helst
foretages med rent Frø, saa friskt og let tørret
som muligt [1]. Naar Resultatet af Udsæden ofte
bliver middelmaadigt, er Grunden den, at Frøet
fremkommer i for stærkt tørret Tilstand. Man bør
altid søge at skaffe det frem saa tidligt som
muligt, helst ved Efteraarstid, saa det straks og ved
rationel Udlægning af Ratin holder Musene borte
fra Frøbedene. Ofte lykkes det først at modtage
det ved Midvinters Tid. I saa Fald er der intet
andet at gøre, end at lægge det paa et luftigt og
køligt Sted i fugtigt Grus, helst i en
Stratificeringsbænk, og saa det om Foraaret saa tidligt, som
Jorden er bekvem. I de senere Aar er det blevet ret
almindeligt at anvende Frø af danske Skovæbler til
Udsæd for Tiltrækning af Grundstammer, idet
saadanne formenes at ville give et for dansk Klima
bedre egnet Underlag end Grundstammer efter
fransk Ciderfrugt. Meget taler for, at denne
Formening er rigtig. Naar det har været hævdet, at
danske Skovæbler har svagere Vækst end de
franske Ciderstammer, da er der Erfaring for, at dette
ikke altid holder Stik. Vore danske
Skovæbletræer synes at variere betydeligt med Hensyn til
Vækstens Frodighed og andre Egenskaber;
rimeligvis er de ofte stærkt krydsede med vore dyrkede
Æblesorter. I hvert Tilfælde har man gentagne
Gange i Planteskolerne set, at de er vokset
stærkere til, end Planterne efter det franske Frø. Den
væsentligste Forskel fra disse, der kan iagttages
paa unge Planter, synes at være den, at de
tidligere afslutter Væksten om Efteraaret og derfor
modner Aarsskuddene bedre, et Træk, der vistnok
kan siges at være typisk for klimatiske Varieteter
af nordlig Herkomst (se Artiklen Træfrø). Denne
Egenskab synes at tale til Fordel for deres Fortrin
som Grundstammer i vort Klima. Vil man anvende
danske Skovæbler til Udsæd, bør man ved forsigtig
Knusning af Frugterne og paafølgende Udvaskning
udrense Kærnerne. Til Nød kan man saa knuste,
forraadnede og udludede Frugter. At saa
Frugterne hele er ganske forkasteligt. Hvad der
ovenfor er udtalt om Skovæblerne, gælder formentlig
ogsaa for vilde danske Pærer, der jo imidlertid
forekommer sjældnere. Æble- og Pærekærner maa
saas meget tyndt og i særdeles vel gødet, kalkrig
Jord. Bedene maa helst efter Saaningen dækkes
med ikke for frisk Gødning. Kun hvor urteagtig
Prikling, der meget kan anbefales, men som maa
foretages meget tidligt, mens Planterne foruden
Kimbladene kun har 1-2 Blade, anvendes, kan
tættere Saaning tilraades. Frø af Stenfrugter
(Cerasus- og Prunus-Arter) bør altid saas
i ren, udvasket Tilstand og saa friskt som muligt.
Typisk for Frøet af disse Arter, som i
Almindelighed for Frø af blødkødede Frugter er det, at de
meget let ødelægges ved Tørring (se Træfrø).
Særligt Kirsebærsten taaler kun meget daarligt at
tørres. De Kirsebærsten, der faas i Frøhandelen, er
det næsten altid haabløst at saa. Man staar sig ved
at købe friske Frugter af danske Surkirsebær og
Fuglekirsebær og efter Udvaskning af Stenene
saa disse helt friske og utørrede. Det er en dyr
Udsæd; men den giver godt Resultat. Bedre gaar
det med Handelsfrø af Myrobalaner (Prunus
cerasifera); det er som oftest spiredygtigt, men kan man
ikke faa det frem i god Tid om Efteraaret, ligger
det over. Friskt Frø af danske Frugter spirer med
stor Sikkerhed første Aar, naar det saas straks
efter at være udvasket. Man saar i god, næringsrig
Jord og dækker Frøbedene med et Lag Gødning
efter Udsæden. — Hægebær (Prunus Padus),
Slaaen (Prunus spinosa) og Kornel (Cornus
mas) ligger alle over. I Almindelighed bør
man nedkule dem et Aar, efter at Frugtkødet er
forraadnet og afvasket. De saas om Foraaret og
bedst i Rille. Mus er graadige efter dem.
Frøplanterne optages som enaarige, studses i Roden og
omprikles. Hægen har aldrig fundet den udstrakte
Anvendelse, der utvivlsomt tilkommer den som et
af de bedste Lætræer. Den lader sig foruden ved
Frø formere ved Rodskud. Stiklingformering kan
give et godt Resultat, men er usikker. Den
sildigblomstrende Hæg (Prunus serotina) har
lignende gode Egenskaber som alm. Hæg til
Læplantning, ja er maaske at foretrække; men den er
neppe saa smuk. — Liguster har kødede Bær,
disse kan saas hele straks efter Modningen.
Spireevnen gaar hurtigt tabt, især dersom Bærrene eller
Frøene faar Lov at tørre. De unge Frøplanter er
meget smaa, hvorfor Bredsaaning i ren Jord og
Rensning udelukkende ved Lugning er at anbefale.
For øvrigt formeres Liguster oftest ved Stiklinger
af gode, modne Sommerskud eller af 2-aarige
Grene, der skæres ved Vintertid, indslaas i Jord og
udprikles om Foraaret i Rækker med omtrent 50
cm Afstand eller tættere, saafremt man vil rense
udelukkende med Haandredskaber. — Planterne er
i høj Grad taknemmelige for Kvælstofgødning. —
Bukketorn (Lycium europæum) gror meget
let af Stiklinger og trives paa meget let Jord. —
Sandtjørn (Hippophaë rhamnoides) formeres
ved Frø. De orangegule Frugter, der ikke ædes af
Fuglene, plukkes i stærkt moden Tilstand først
paa Vinteren. Frøene udvaskes og saas uden at
tørres. Man tør da paa regne en god Spiring. —
Gyvel (Sarothamnus scoparius) rillesaas tyndt
tidligt paa Foraaret i mager, ugødet Sandmuld. Ved
tæt Saaning bliver Planterne tynde og svage.
Paa kraftig Jord kan de paa én Sommer blive over
1 m høje; men saadanne Planter er værdiløse.
— Pil og Poppel formeres næsten uden
Undtagelse ved Stiklinger. Poppelstiklinger skæres
om Vinteren af velmodent 1-aarigt eller af 2-aarigt
Træ. Erfaringen for, hvad der er bedst, er
forskellig i Planteskolerne; men har Sommeren været
varm, saa Skuddene er godt modne, vil man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
