Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tørring af Frugt og Grønsager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Traadvæv, med en Maskevidde af 3-10 mm efter
Frugtens Størrelse (Fig. 1). Disse Rammer laves
efter Komfurovnens Størrelse og kan stilles i
Stabel i denne, under den nederste lægges et Par tynde
Trælister. Under Tørringen maa Komfurovnens Dør
staa lidt paa Klem, og Fyringen maa ikke være
saa stærk, at Rammer og Frugt svides. Dette er
en ret praktisk og billig Maade at tørre paa; de
smaa Tørreevne, der er bygget som en Stabel
Rammer til at anbringe paa Komfuret, er som Regel
ikke saa heldige, da det tidt kniber med
Luftcirkulationen i dem, og Varerne bliver derfor ofte mere
dampkogte end tørrede deri. Imidlertid er det kun
smaa Mængder, man kan behandle paa denne
Maade, og man indretter derfor særlige Tørreevne til
større Drift. De forefindes i mange forskellige
Størrelser, lige fra fritstaaende Ovne i
Kakkelovnsstørrelse til selvstændige Bygninger med
Kedelanlæg. Den simpleste Form for en saadan
Tørreovn er en fritstaaende Jærnovn med selvstændig
Indfyring og Skorstensaftræk, omgivet af en løs
Pladekapsel, saa at der fra Gulvet kan fremkomme
Lufttilførsel, der opvarmes af Ildstedet og derefter
stiger op i en Stabel Rammer, som er anbragt
umiddelbart over Ovnen. Den varme Luft stiger
da til Vejrs gennem Rammerne ved egen Fremdrift
og gaar ovenud, men afkøles efterhaanden; de
nederste Rammer faar da den stærkeste Varme og
kan efterhaanden skiftes med de øverste. Af
saadanne Ovne kan nævnes Geisenheimer Ovnen (Fig.
2) fra Val. Waas, Geisenheim am Rhein. I andre
Ovne er Rammerne anbragte i en lang
skraatliggende Kasse, hvorved Cirkulationen vel bliver
langsommere, men den varme Luft udnyttes nok saa
godt; af dette System er f. Eks. P. Mayforths Ovne
(Fig. 3). Begge disse Systemer lader sig opstille,
hvor der findes Skorsten, og findes ogsaa i større
Former egnede for Fabriksanlæg. I Danmark har
Ingeniør J. Krüger konstrueret Apparater til større
Anlæg.
Vippeplans-Grønsagstørreanlægene bestaar af Kedelhus og Tørretaarn (Fig,
4). Fra en direkte fyret Kalorifere eller en
Damp-Varmeflade suges den opvarmede Luft gennem en
kraftig Ventilator og blæses af denne ind i Bunden
af Tørretaarnet, hvor Godset er anbragt paa 5
Vippeplaner, og stiger gennem disse til Vejrs og
undviger gennem et Aftræk i Bygningens Tag.
Vippeplanerne bringes ved en særlig Mekanisme
til skiftevis at vippe, det underste Plan vipper først
og derefter de øvrige Planer i Rækkefølge opad, saa
at Godset, der paalægges paa øverste Plan, paa
denne Maade efterhaanden skifter Plads og til sidst
udtømmes i en Vogn. Tørringstid c. 3 Timer og
Produktion c. 500 kg Raavarer pr. Døgn.
Ingeniør J. Krüger har ogsaa anlagt
Kolonne-Tørreanlæg, der egner sig saavel for Frugt
som Grønsager; Principet er her en Række mindre
Taarne, bestaaende af Bakker, hvorpaa Tørregodset
hviler. Fra den fælles Varmeflade suges Luften
gennem en Kanal med Stik til de forskellige
Taarne op gennem disse og fjernes derefter af en
kraftig Ventilator. Dinesens
Sækketørringssystem, der anvendes ved Korn og Frø, og hvor
Princippet er et lignende; den varme Luft suges
gennem Sækkene ved Hjælp af en Ventilator, har
ogsaa været prøvet med Grønsager, men har ikke
kunnet staa Maal med de andre Metoder. Et
Tromlesystem, hvor Tørringen foregaar i en
stærkt ophedet, skraatliggende roterende Tromle,
anvendes ogsaa til Grønsager.
Forbehandlingen bestaar i at rense og ituskære
Varerne, og en Frasortering af visne og
sygdomsangrebne Dele maa finde Sted. Bær og Stenfrugter
samt Krydderurter maa plukkes tørre, andre
Varer taaler derimod Afvaskning. Stenfrugter
befries for Stilke, uden at man river Hul paa
Frugten. Æbler og Pærer skrælles og skæres i Skiver
med særlige Skrællemaskiner (se
Konserveringsmaskiner) eller med forniklede Knive, og Kærnehuset
kan før Skrælningen udstikkes med et Kærnehusbor
(Fig. 5). De ituskaarne Æbler skylles i svagt
Saltvand (3 g. pr. Liter), hvilket bildrager til at
holde dem hvide; indførte tørrede Æbler er
undertiden blegede med Svovlsyrling, men det er
 |
| Fig. 3. Tørreovn fra P. Mayforth, Frankfurt a. M. |
|
| Fig. 4. Krügers Vippeplan-Grønsagstørreanlæg. 1. Kalorifere. 2. Ventilator. 3. Luftkanal. 4. Tørretaarn. 6. øverste Vippeplan. 7. Aftrækshætte. 8. Vogn til Opsamling af Godset. 9. Rum, hvori Godset udtømmes. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
