Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tørring og Farvning af Blomster og Græsser - Tørstetræ - Tørvejord - Tørvemos - Udartning - Udblødning af Frø - Udbrækning - Udførsel af Havesager - Udhugning - Udløbere, se Rodskud

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krukke, uddrage det gule Farvestof ved at
paagyde Spiritus vini, tilsætte kogende Vand, filtrere
Vandet gennem et Stykke Lærred, og igen bringe
dette i Kog. Nu kommer man Græsserne i den
koghede Opløsning og lader dem ligge deri 1
Kvarter, Græsserne bliver derefter halvtørrede, og
lægges derpaa i en Blanding af 1 Del Boraks, 1/2
Del engelsk Svovlsyre og 1 Del Vinstenssyre med
1/2 l Vand. Efter at have ligget heri 12 Timer,
tørres de i Solen. Karmesin. Man tager
Diamant-Fuchsin, som opløses i Spiritus og tilsættes
kogende Vand. Græsserne bliver lagte heri i et
Kvarter, og naar de har den ønskede Nuance,
skylles de i koldt Vand og hænges til Tørring.
Rosa. Hertil benytter man en meget fortyndet
Opløsning af Anilin serice. For at faa Græsserne
smukt rosa, maa de dog først klorbleges. Blaa
Farver faar man med blaa Anilin, og kan
heraf faa mørkere eller lysere Nuancer, som man
ønsker det; til lyseblaa anvendes dog klorbleget
Græs. Grønne Farver faas ved at anvende
grøn Anilin og tilsætte Pikrinsyre, til det har den
ønskede Farvetone. Man kan ogsaa faa en
mørkegrøn Farve ved at bruge Indigokarmin og
Pikrinsyre og lade Græsserne koge heri en halv Time.
Brune Farver opnaas ved Benyttelsen af
brun Anilin, der anvendes som andre Anilinfarver.
Bronzering. Bronzerede Græsser er meget
smukke i Makartbuketter, og man anvender
hertil kun store, dekorative Græsser, som Bromus
brizæformis, Uniola paniculata o. l. Naar man
vil bronzere Græsser o. l., maa man først
forskaffe sig noget Bronzetinktur, hvormed
Græsserne overstryges med en blød Pensel, og naar
det er blevet saa tørt, at det lige kan klæbe,
tager man en blød Fjer eller fin Pensel og stryger
Bronzen paa Græsserne; denne klæber da straks
ved. Man lader den nu tørre, men maa passe, at
Græsserne ikke berører hinanden. Til finere
Makartbuketter anvendes ogsaa bronzerede Blade af
forskellige Palmer, som Phoenix, Chamædorea,
Areca o. l., der gør god Virkning. Mos. Farvet
Mos anvendes til Kranse, som kan pyntes smukt
med tørrede Blomster og er meget holdbare. Man
kan farve Mos i flere forskellige Farver, dog
anvendes grønt mest. Mosset kommes i varmt Vand,
hvori er opløst Indigokarmin og Pikrinsyre, eller
ogsaa kan man bruge grøn Anilinfarve. Mos
farves rødt i en Opløsning af Anilin Diamant-Fuchsin,
og brunt i brun Anilinfarve. Ved Opbevaring af
tørrede Blomster og Græsser er det
hensigtsmæssigt at nedpakke dem i Kasser eller Æsker med
tæt Laag, hver Slags for sig, og sætte disse paa
et fuldstændigt tørt Sted. At ophænge dem paa
et Loft eller andet fugtigt Lokale er ikke rigtigt,
da Farven taber sig i Fugtighed, og de let bliver
skimlede.
L. P.

Tørstetræ se Rhamnus Frangula.

Tørvejord se Jordbundsarter.

Tørvemos se Jordbundsarter.

U.

Udartning hos Kulturformer viser sig ved, at
disse mer eller mindre mister de gode
Egenskaber, som oprindelig udmærkede dem. Hyppigt
skyldes det en mindre omhyggelig Frøavl. Hvis
der ved Udvalget af Moderplanter medtages
mindre fuldkomne Individer eller Individer, som har
stor Tilbageslagstilbøjelighed, udarter Stammen.
Ogsaa Fremmedbestøvning kan foraarsage U.
Foruden hos Frøplanter kan en U. stundom forekomme
hos Frugttræer, Roser o. l., og for at undgaa denne
maa man ved Valget af de Kviste, der benyttes
til Forædling, sørge for at tage disse fra Grene
eller Planter, der har vist sig at have de for
Sorten ejendommelige Egenskaber i særlig Grad (jvfr.
Knopvariation).
L. H.

Udblødning af Frø se Støb.

Udbrækning er Fjernelse af overflødige eller
uheldigt siddende Skud og Knopper.

Udførsel af Havesager se Statistiske
Oplysninger.

Udhugning foretages dels for at udtynde
Plantebestanden, dels for at tilvejebringe Udsigter
gennem eller Indblik i Plantningerne. Er Plantningen
ung, gælder det om at vælge det Tidspunkt, da
Træerne endnu har bevaret alle Grene, men dog
samtidig er hjulpne saa langt frem af
Mellemplantningen, at de er sikrede en fortsat
Udvikling. Er Plantningen gammel, maa man helst
udhugge paa saadanne Steder, hvor Lyset har været
mindst udelukket fra Underskoven. I begge
Tilfælde maa man være forsigtig med paa en Gang
at stille Træer, som har staaet skygget og lunt,
for frit, da de saa let fortørre, hvorfor man
under mindre gunstige Forhold helst maa lade U.
foregaa i flere Afdelinger for gradvis at vænne
Træet til det stærke Lys og Luft. Enkelte Træer,
som f. Eks. Bøg og Birk, er meget ømtaalige,
Træer som Eg og Elm derimod mindre.
Ødelæggelsen viser sig som Regel først det andet Aar
efter U., ofte først efter 6-8 Aars Forløb. En
gradvis U. giver ogsaa Træerne Lejlighed til at
rodfæste sig bedre, før de udsættes for stærkere
Blæst, hvilket især for Naaletræerne er af
Betydning. U. i gammel Bestand af Naaletræer maa
man være yderst forsigtig med. Ved U.
bestemmer man først Midtlinien og arbejder da fra den
til begge Sider, idet man først borttager det, som
aldeles sikkert skal fjernes. U. foretages i de
fleste Tilfælde bedst om Vinteren, naar Løvet er
af Træerne, kun naar man vanskeligt kan
bedømme U.’s Virkning uden ved Hjælp af Løvet,
foretages den saa tæt op til Løvfaldet som muligt.
U. i Naaletræplantninger udsættes ofte af Hensyn
til den skarpe Foraarsblæst til sent paa Vaaren,
Se Plantning.
E. G.

Udløbere, se Rodskud.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/havebrug/2/0494.html

		Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 482 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|