- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
496

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulmus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ernæringsrødder en af Aarsagerne til, at den bedre end
de fleste andre større Træer taaler Sprøjt og
Overskylning ved Grunden af Søvand. I sidstnævnte
Tilfælde, som ogsaa med Hensyn til Værdien af
deres i industrielle Øjemed brugbare Ved, er der
ingen kendelig Forskel hos de to Arter. I god
Udvikling opnaar som nævmt disse to og flere
andre U., hvoriblandt særlig vegeta, betydelig Højde,
faar tilsvarende Stammer og, naar de staar frit,
mægtige, robust forgrenede, i ældre Alder ofte
malerisk byggede Kroner, som virker harmonisk
og giver Karakter i det store Landskab, hvor de
under Hensyn til Omgivelser forekommer
enkeltvis eller spredt i frie Grupper, som er afpasset i
Størrelse efter Afstand og Plads. I landskabelig
Henseende egner de sig i øvrigt bedst til høje,
blandede Gruper og til Masseplantning paa noget
tilbagetrængt Plads, hvor Løvets, i Sommerens
Løb noget tonløse Farve, ikke egentlig kommer i
Betragtning. Til saadant Brug kan blandt andre
benyttes U. americana, U. fulva og U. pedunculata,
vegeta, Pitteursii og andre højtvoksende
Varieteter af U. montana, medens lavere voksende som
U. parvifolia og viminalis, der ikke har udpræget
afvigende Form eller Farve, nærmest anvendes i
blandede Grupper af mindre Træer. Blandt de
mange specielle Brug, hvortil forskellige andre
U. egner sig, nævnes først Alléer, hvortil kan
benyttes af almindeligt formede U. m. vegeta og
Pitteursii, desuden U. m. superba og U. c.
pyramidalis, som er de smukkeste U. til dette Brug
ved Indkørselsveje, i Parker, paa Kirkegaarde
o. s. v. U. c. umbraculifera podet i Stamhøjde, til
mindre Plads, og hvor man til Allé ynder
kugleformede Træer, U. m. fastigiata, for ganske lave
Alléer, da den, for at være køn, maa holdes i
Form ved Beskæring. Til Brug ved
Indgangslaager eller Porte til Haver o. s. v., plantet
Pendant, alle de nævnte, tillige den smukke
Wheatleyi og umbraculifera gracilis, der ligesom
Stamformen umbraculifera maa podes i Stamhøjde paa
faste, 4-5 cm tykke Stammer. Til Ornamentik
ved Bygninger, paa aabne Pladser i Byer, omkring
Monumenter o. s. v., alle de nævnte under Hensyn
til Plads og Størrelse, men specielt U. c.
umbraculifera, som til saadant Brug erstatter den mere
almindelig kendte, men mere ømtaalige Robinia
inermis, og U. m. fastigiata, som ved aarlig stærk
Indskæring kan holdes i fuldstændig Søjleform og
mørkfarvet som Tax. Til Brug i regelmæssige
Anlæg kan anvendes de tre sidstnævnte og
Miniaturformen myrtifolia purpurea. Til fritstaaende i
Plæner alle de nævnte fra U. m. superba
iberegnet, under Hensyn til Plads og Omgivelsernes
Farve, pyramidalis og fastigiata en eller tre
samlede, desuden monumentalis, pendula som
Hængetræ paa udsat Plads, ved Vand og Stenpartier, i
dekorative Grupper o. s. v., fol. arg. var. paa
viudbrudt Plads, mod mørk Baggrund, Dampieri og
dens Varietet, hvoraf første dog overgaas af de
andre opretvoksende, og sidste vel lever, men
egentlig kun trives, naar den staar paa solvarm,
godt beskyttet Plads, paa vore sydlige Øer;
endvidere U. c. purpurea. Endelig kan som
fritstaaende undtagelsesvis anvendes U. suberosa,
enkelt barokt Eksemplar virker fængslende, især
naar det ses mod Horizonten i Aftenbelysning. Til
Brug i mindre Haver med udsat Beliggenhed
afgiver alle de opretvoksende, søjle- og
kugleformede et fortrinligt Materiale. Til Brug i
dekorative Grupper med afvigende Træformer, pendula
og alle de sidst anførte. Til Brug i Grupper eller
Sammenstillinger med forskellig farvede Blade,
purpurea, fol. arg. var., og i fuld Sol, paa lun
Plads Damp. Wredei. Foruden de her paapegede
Brug, hvortil de forskellige Arter egner sig,
udgør de tilsammen et taknemmeligt og meget
brugbart Materiale til Benyttelse paa forskellig Vis, i
større og mindre Gruppering. Af andre nævnte
Varieteter maa den finbladede Berardii holdes i
Form ved Beskæring og anbringes for
umiddelbar Iagttagelse; det samme gælder for crispa, men
denne interesserer mindre, da den er mere
ejendommelig end smuk. Kultur: U. formeres
for Arternes Vedkommende ved Frø, naar saadant
kan faas, campestris og montana sædvanlig ved
hjemmeavlet Frø, som efter Vejrliget modnes
henad eller ved St. Hansdag, plukkes af Træerne
eller opfejes, og saas enten straks efter
Eftermodning i Juli eller om Efteraaret, eller eventuelt
indslaas paa sidstnævnte Tid i Grus, og saas
tidligt om Foraaret paa letmuldet, ikke tør Jord og
dækkes tyndt. Frøet taber hurtig i Spireevne og
maa derfor ikke saas eller indslaas senere end
om Efteraaret, hvilken Tid til Saaning almindeligt
er den bedste i vort Klima, da de, efter Saaning i
Juli, i Løbet af Sommeren og Efteraaret enkeltvis
fremkomne Planter kun ufuldstændig modnes og,
trods Dækning, ofte fryser bort eller dog tager
Skade. Planterne optages Aaret efter Udsæden
enten om Efteraaret og indslaas tyndt, dybt og
fast, dier om Foraaret, hvilket er bedre, sorteres
efter Størrelse, studses stærkt paa Roden og
prikles i næringsrig Jord, kraftige Planter i 5, svage
i 7 Rækker paa 1,20 m brede Bede. Efter 2 Aars
Vækst optages de om Efteraaret og indslaas som
nævnt, eller om Foraaret, sorteres, studses paa
Roden og plantes i Rækker til Brug som
buskformede med 60-75 cm Afstand, og til Opdræt
som Allétræer, eller dog større Planter, med 0,80-1
m Afstand imellem Rækkerne og 50 cm imellem
Planterne. Til de nævnte Brug kan man ved
disse Plantninger faa endog meget store Buske og
Træer, naar Brugsplanter i de første Aar udtages
med en samtidig Udtynding for Øje, idet de
tilbageblivende godt kan staa i 4-6 Aar, eller endnu
længere uden Omplantning, naar de blot faar
fornøden Ernæring og passende Udvikling efter
Størrelse og Brug. I den bestemte Hensigt at
tiltrække store Træer er det dog rigtigst at
omplante de hertil bestemte Planter, med samtidig
Indskæring af Rødderne, efter 4-5 Aars Vækst,
eller rettet, naar de foruden den ønskede
Stammehøjde har faaet et saadant Grundlag for
Krondannelsen, at der straks efter Omplantning kan
bygges videre derpaa. Ved Tiltrækning af Allétræer
og andre Træer med høj Stamme vil det i de
fleste Tilfælde fremme Resultatet at nedskære de
dertil bestemte Planter efter et Aars Vækst, i
Jan.-Febr., i en Højde af 30-40 cm over Jorden.
Der maa ingen smaa Skud blive siddende paa
Stubben, som kun maa afgive Kraft til ny, stærke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free