Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uringæring - Uromyces - Ursinia - Urtekælder - Urtepotter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
M. H. t. Varmeforholdene stiller de forskellige
Uro-Bakterier forskellige Krav. Ved en
Temperatur af under 10° C. foregaar Urinstofspaltningen
kun meget langsomt; den gunstigste Temperatur
er 20-30° C.
De allerfleste Uro-Bakterier kræver
Tilstedeværelse af visse organiske Stoffer for at kunne
omdanne Urinstoffet til kulsur Ammoniak, et
Forhold, der dog kun faar ringe Betydning i Praksis,
idet der kun kræves ganske minimale Mængder
af disse Stoffer, for at Urinstofspaltningen kan
foregaa uforstyrret. Af Interesse er det, at
Humusstofferne, der ellers overordentlig vanskelig
udnyttes af Jordbundsmikroberne, synes at være
den bedste Kulstofkilde for Uro-Bakterierne. En
enkelt af disse, Urobaciillus
Beijerinckii, er i øvrigt i Stand til at fuldbyrde
Urinstofspaltningen uden Nærværelse af fremmede
organiske Stoffer.
Urinstofgæringen er ret uafhængig af
Lufttilgangen og foregaar omtrent lige saa hurtigt ved
yderst sparsom som ved rigelig Lufttilgang.
Hippursyren omdannes ikke, saaledes som
Urinstoffet, direkte til kulsur Ammoniak, men
spaltes først i Glycocoll og Benzoësyre, hvorefter
det førstnævnte Stof undergaar en fortsat Spaltning
under Dannelse af kulsur Ammoniak. I
Modsætning til Urinstof- og Urinsyregæringen kan
Hippursyregæringen kun indledes ved rigelig
Luftadgang eller ved Nærværelse af Stoffer, der som
salpetersure eller svovlsure Salte let afgiver Ilt.
Urinsyregæringen er endnu ret
ufuldstændig kendt. Som et første Resultat af
Urinsyrespaltningen dannes Urinstof, der derefter
omsættes videre under Dannelse af kulsur
Ammoniak.
Foruden Bakterier er ogsaa forskellige
Skimmelsvampe i Stand til at sønderdele saavel
Urinstof som Hippursyre og Urinsyre. Særlig gode
Betingelser for U. er der i Husdyrstaldene, og der
kan her i Løbet af kort Tid dannes en meget
betydelig Mamgde kulsur Ammoniak. Da dette Stof
er meget flygtigt og saaledes let forsvinder
gennem Luften, kan der i Staldene foregaa et meget
betydeligt Kvælstoftab. Dette Tab kan formindskes
ved at skaffe Urinen hurtigt Afløb til
Ajlebeholderen. I Aftebeholderen forløber Ammoniakdannelsen
og Ammoniakfordampningen paa Grund af den her
herskende lavere Temperatur betydelig
langsommere end i Staldene, men som det f. Eks. er vist
ved Forsøg paa Askov Forsøgsstation, foregaar der
dog ogsaa en betydelig Ammoniakforflygtigelse fra
Kummerne, hvis man ikke sørger for, at disse er
tæt tillukkede.
H. C.
Uromyces se Bede- og Nellikerust.
Ursinia se Sphenogyne.
Urtekælder se Køkkenurters
Overvintring og Jordkælder.
Urtepotter. De sædvanlige U. er dannede af det
saakaldte Pottemagerler, der efter en Renselses-
og Æltningsproces formes i Haanden paa samme
Maade, som man anvender i Pottemageriet,
Menneskehedens Aartusinder gamle Industri. Først i
de aller seneste Aar er det lykkedes, efter mange
forgæves Forsøg at lade Maskinerne træde i
Haandkraftens Sted ogsaa paa dette Omraade. Næst
efter Lerets Beskaffenhed er Fremgangsmaaden
ved Brændingen det afgørende for Produktets
Kvalitet; navnlig hvis Brændingen har været for
svag, vil Potten have Tilbøjelighed til at smulre
hen og gaa itu for ringe Tryk. I over en
Menneskealder har der været anstillet Forsøg med
Dyrkning af Planter i glaserede U. Det
tilsyneladende eneste sikre Resultat af disse Forsøg er,
at en Del Planter kan trives særdeles vel i baade
glaserede og uglaserede Beholdere, det vil sige, at
Potternes større eller mindre Porøsitet næppe
spiller den Rolle, man tidligere har været tilbøjelig
til at tillægge dette Forhold. Da den
væsentligste Fordel ved de glaserede Potter vilde bestaa i,
at de er lettere at holde rene og i, at man maaske
kunde give dem et pynteligere Udseende, vil deres
Anvendelse — om den blev almindelig —
indskrænke sig til Paradehuse, Vinterhaver og Stuer.
Selv om der nemlig med Bestemthed kunde
eftervises kulturelle Fordele ved Anvendelse af
glaserede Potter — gentagne Forsøg viser bl. a., at
Jordtemperaturen, grundet paa den ringere
Fordampning, er lidt højere i glaserede Potter —,
saa tyder dog alt paa, at Fordelene i hvert Fald
vilde blive saa smaa, at de næppe vilde veje
meget overfor den store Fordyrelse af U.s Pris,
som Glasuren medfører. U.s kendte koniske
Form, der i Almindelighed egentlig kun i ringe
Grad modsvarer Rodnettets naturlige Form, er
betinget af, at kun den tillader, at de, naar de er
ude af Brug, kan stikkes inden i hverandre,
ligesom denne Form ved Omplantningen (se d. Art.)
letter Plantens Fjernelse fra Potten. Ved den
almindelige U.-Type er Størrelsesforholdene gerne
saaledes, at U.s Højde er omtrent lig dens
Tværmaal foroven, maalt fra indvendig Kant til
modstaaende udvendig Kant. Der fabrikeres
imidlertid til specielt Brug en Del andre U.-Former,
saaledes flade (til visse Bregne- og Begoniearter
m. m.), dybe (til unge Palmer, Pandanus o. s. v.)
og Potter med gennemhullede Vægge (til visse
Orchidéer m. m.). De mindste Potter, der findes
i Handelen, er gerne c. 5 cm og de største c. 40
cm, men i Almindelighed anvendes her i Landet
kun syv gængse Størrelser, hvis gamle
hævdvundne Navne er: »Stiklingepotte« (c. 7 cm)
baade i Højde og Tværmaal, »Verbenapotte« (c.
10 cm), »Resedapotte« (c. 13 cm),
»Sommerlevkøjpotte« (c. 15 cm), »Vinterlevkøjpotte« (c. 18
cm) og »Vinterpotte« (c. 21 cm). Den sidste
Betegnelse anvendes ogsaa for noget større
Størrelser. De meget store Potter har et Par Knopper
eller »Øren« paa Siderne, og alle Potter over 18
cm bør have en Rille udvendig nær Overkanten,
hvori kan strammes en Jærntraad, hvilket i høj
Grad forøger Pottens Styrke. U. af Papir er i
de sidste Aar bleven fremstillet og anvendes en
Del til Forsendelse af Planter, idet Vægten
selvfølgelig formindskes betydeligt, ligesom Planterne
kan pakkes tættere. U. af Gødning bruges kun
lidt, men var tidligere ret almindelige; de
fremstilles af Gødning, helst Kogødning eller gammel,
fed Varmebedsgødning, iblandet c. 20 pCt.
almindeligt Ler. Efter at Massen er æltet og gjort
passende fugtig, formes den ved Hjælp af en lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
