Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valnød - Valnød som Prydtræ, se Julglans - Valoradia - Valsk Bønne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
150 Aar. Dets Hjem er Persien, det nordøstlige
Himalaya, de pontiske Bjerge, Kaukasus,
Armenien og det sydvestlige Europa, herfra har det
sandsynligvis ved Begyndelsen af vor
Tidsregning udbredt sig til Italien og efterhaanden til
det øvrige Europa. I den pomologiske Litteratur
opføres mindst 8 Varieteter. Skønt de næppe har
nogen videre Betydning, da V. i alle Planteskoler,
som Frugttræ betragtet, formeres ved Frøudsæd,
skal de dog for Fuldstændighedens Skyld nævnes
her: Tyndskallet V., J. r. fragilis.
Almindelig langagtig V., J. r. oblonga.
Tidligtbærende V., J. r. fertilis (J. r. preparturiens).
Storfrugtet V., J. r. macrocarpa. Lang Heste
V., J. r. major. Spids-V., J. r. rostrata.
Sent blomstrende V., J. r. serotina. Af disse
kan til almindelig Dyrkning anbefales de fire
førstnævnte. V. danner en stiv, bred Krone. Grene
og unge Skud er tykke og stive, hvilket dog ikke
hindrer, at Træer danner smuk Krone, naar
de har den fornødne Plads. Vokser det derimod i
sluttet Bestand, bliver det mindre smukt, ofte
endog grimt. Det er haardført i Danmark og de
sydlige Dele af Norge og Sverrig. I Stockholm
modner Frugten sjældent. Træet har en
ejendommelig, stærk Lugt, mindende om Terpentin, dets
Blade, men fremfor alt den Kødmasse, som er
dannet om Nødden, indeholder en Saft af en
ejendommelig gul Farve. Til Allétræer egner det sig
mindre godt, derimod udvikler det sig bedre paa
store Græsplæner eller i Udkanten af store
Haver, hvor den fornødne Plads kan skaffes. Det
vokser stærkt, ikke alene i den yngre Alder, men
endog i en Alder af 40-50 Aar, hvoraf følger, at
man ikke maa plante med for ringe Afstand.
Træer, som vokser under gunstige Betingelser,
kan i 30 Aars Alderen dække en Overflade af
170 m2. Der fordres derfor en Afstand mellem
hvert Træ af 13-15 m. Endvidere hører dette
Træ til dem, som om Foraaret sent grønnes;
sædvanlig først i sidste Halvdel af Maj. Det
blomstrer inden Løvspringet. Blomsterne er enbo, og
Hanblomsterne er Kakler, som frembryder fra de
nederste Knopper paa Aarsskuddene, hvorimod
Hunblomsterne frernskyder fra Endeknoppen og
er samlede i et Antal af 1-2, sjældnere 3. Af
og til hænder det, at Hanblomsterne hos enkelte
Individer udvikles i saa ringe Mængde, at
saadanne Træer ikke bærer Frugt. Er dette Tilfældet,
hvor der kun dyrkes et enkelt Træ, kan der
raades Bod herpaa ved fra andre Træer at skaffe
Grene med Rakler og ophænge disse i dette.
Juglans nigra dyrkes et og andet Sted i
Sverrig som Frugttræ, da det er haardførere end
foregaaende Art. Dets Frugter er dog ikke saa
værdifulde. Som Gavntræ til fint Møbelarbejde
er begge Arters Ved højt skattet, mest dog fra
gamle Træer. Kultur: Valnødtræet formeres
ved Frø; dog bør man kun vælge tyndskallede
Frugter med helt fyldt Kærne og som i øvrigt
opfylder alle de Betingelser, man stiller til en
god Frugt. Bedst er det at anvende saadanne, som
er høstede i det paagældende Land, og fremfor alt
fra Træer, som aarlig modner deres Frugter og
i øvrigt opfylder de nys anførte Betingelser.
Valnødderne opbevares om Vinteren paa et passende
Sted, indslaaede i Sand, og udsaas tidligt om
Foraaret paa et solaabent Bed i 4-5 Rækker med en
Afstand af 15 cm mellem hver Nød. Efter 2
Aars Forløb tages Frøplanterne op om Foraaret,
der afskæres noget, dog ikke for meget af den
kraftigt udviklede Pælerod. De udplantes i en
dybtgravet og vel tilberedt Jord i Planteskolen
med en Afstand af 1 m mellem Rækkerne og
75-80 cm mellem Planterne. Pasningen i de 2-4
Aar, de staar her, gaar ud paa ved
Sommerbeskæring at studse alle Skud, for hvilke der ikke
er Brug, samt ved Opbinding at erholde gode, lige
2,5-3 m høje Stammer. Bliver Vinterbeskæring
stundom nødvendig, hvilket nok kan hænde, naar
Kronen skal dannes, eller naar den unge Stamme
har taget Skade af Frost, bør de Saar, som
herved opstaar, stryges over med Podevoks for at
ikke Luften og Fugtigheden skal skade. Ved en
med Omhu og til passende Tid udført
Sommerbeskæring søger man saa meget som muligt at
undgaa Vinterbeskæring. Bliver det nødvendigt
at foretage en Udluftning af Kronen paa et ældre
Træ, da maa den finde Sted om Sommeren, og man
bør da aldrig forsømme at dække Saaret med et
rigeligt Lag Træsalve. V. ynder en dyb, kraftig
Jord og bør dyrkes under gode Læforhold. I 10-12
Aars Alderen begynder det almindelige
Valnødtræ at bære Frugt. Det er dog egentlig først i
en senere Alder, man kan gøre Regning paa en
rigere Høst. Ved Indhøstningen af Frugterne bør
tilses, at disse ikke nedtages eller rettere
nedrystes, førend de er modne, med andre Ord først
naar det grønne, Nøden omsluttende Kød
begynder at sprække. Umiddelbart efter Indsamlingen
skilles den grønne Kødmasse fra Nødden; i rent
Vand skrubbes de med en stiv Børste
fuldstændigt rene for alle Rester af det grønne Kød og
tørres derpaa saa hurtig som muligt, om
fornødent ved kunstig Varme. De opbevares paa et
tørt, luftigt Sted i Løbet af Vinteren og
skærmes for Fugtighed, som ellers kan give
Anledning til Skimmel, hvis Følger bliver smudsige
Skaller og som oftest ildesmagende Kærner.
F. U.
V. trives godt i de norske Kyst- og Fjordegne
fra Kristiania til Romsdalen, undtagelsesvis ogsaa
ved Trondhjemsfjorden, hvor det nordligste
Valnødtræ findes paa 63° 35′ n. Br.
N—k.
Valnød som Prydtræ se Juglans.
Valoradia (Plumbaginaceæ), Syn. Ceratostigma,
Staude. V. plumbaginoides Boiss., Kina,
30-35 cm høj, urteagtig Plante med oprette
Stængler og ovale, takkede Blade. De blaaviolette
Blomster fremkommer i Spidsen af Skuddene fra Septbr.
til Frostens Indtræden. Kultur: V. formeres
ved Deling og plantes i Stauderabat eller paa
Stenhøj.
A. L.
Valsk Bønne eller Hestebønne, Vicia Faba
L. (Papilionaceæ), en Køkkenurt, der i Tyskland
har fundet ret stor Anvendelse, men som kun
sjældnere benyttes her til Lands. Den har hjemme
i Orienten. Varieteterne Windsor, Windsor
grøn, alm. Valske Bønner og
Mazagan er nogle af de bedste. De første V. B.
lægges i April, saa snart Jorden er bekvem, næste
Lægning først i Maj, og derefter hver 14de Dag
til midt i Juni. De første vil være tjenlige til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
