Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 504 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vanda - Vandafledning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vanda-Blomster overordentlig skønne, hvorhos de
ogsaa er meget holdbare, Egenskaber, hvilke
nødvendigvis gør dem til et prægtigt, men ogsaa
meget kostbart Bindemateriale. Den gør saavel i
Habitus som i Blomster Indtryk af at være noget ægte
tropisk. Kultur: Ovennævnte Arter, med
Undtagelse af V. coerulea, fordrer megen Varme og
stor Fugtighed, samt omhyggelig Beskygning. De
maa aldrig tørre, men sprøjtes hele Aaret med
opvarmet Vand. Plantes i Kurve eller lave Skaale
i Sphagnum og Trækulstykker. Se videre
Orchidékultur.
Ax. Hzn.

Vanda coerulea.

Vandafledning. Ved Anlæget af en Have vil der
ofte i Jorden være en Del overflødigt og skadeligt
Vand til Stede, som det vil være gavnligt paa en
eller anden Maade at bortlede. Er Jordbunden
stadig vaad, vil der nemlig dannes flere for Planterne
skadelige Forbindelser; den vil blive sur, og
dernæst vil den ogsaa stedse holde sig koldere end
den mere tørre Jord, thi dels hindrer Vandet
Luften i at trænge ned i Jorden og opvarme denne,
og dels fordamper den vaade Jord meget Vand,
hvorved den afkøles. Afledes derimod det i Jorden
staaende draabeflydende Vand, vil den blive
hurtigere og bedre opvarmet end den vaade Jord,
hvoraf følger, at den bliver tidligere tjenlig til
Bearbejdning om Foraaret, hvorved Udsæd og
Høst fremmes, og endelig vil den være lettere at
behandle om Efteraaret og Vinteren, naar det
falder i med fugtigt Vejr. Ogsaa i Plantebeholdere,
Potter og Ballier er det i Reglen nødvendigt at
aflede Vandet ved i Bunden at lægge et Lag Skaar,
der atter dækkes med et tyndt Lag Mos e. l.
Afledningen af Vandet paa Friland kan enten ske i
aabne Grøfter eller i lukkede
Grøfter, hvori kan være nedlagt
Lerrør, Sten eller Faskiner. Det i
et Jordstykke værende skadelige
Vand kan enten hidrøre fra
Overfladevand, der flyder til fra
Omgivelserne, eller fra Grundvand,
der stadig eller i lang Tid staar
for højt. I Fald man skal aflede
Vandet fra et Areal, der ligger
lavere end det eneste mulige
Afløb, maa man sænke Vandstanden
i dette ved Udgravning eller
Oprensning, og forslaar dette ikke,
kan Vandet kun bortskaffes ved
at løfte det med en Pumpe eller
Vandsnegl, der drives af en
Motor. Overfladevand, der flyder til
fra omliggende Arealer, afledes
bedst i en aaben Grøft igennem
Jordstykket eller udenom dette.
Tilflydende Grundvand kan afledes
paa samme Vis eller i en lukket
Ledning af ikke for smalle Rør,
for at Vandet kan fjernes lige saa
hurtigt, det kommer. Staar
Grundvandet for højt, sænkes det ved
at gennemskære Arealet med et
passende Antal aabne eller
lukkede Grøfter. A. Aabne
Grøfter er i Haver mindre at
anbefale, da de tager megen Plads op
og hindrer Færdselen samt
jævnlig kræver Oprensning. De
anvendes derfor kun, hvor lukkede
Grøfter ikke kan bruges. Paa lave
Arealer i Skove er de derimod
meget nyttige. Hvad Udgravningen
angaar, bør Grøfternes Bredde
foroven være lig Bundbredden plus
2 Gange Dybden. B. Lukkede Grøfter er
sædvanligvis mere anvendelige end de aabne, idet
de ikke tager nogen Plads op og hverken hindrer
Jordbehandlingen eller Færdselen. For at kunne

Fig. 9. Snit af en Grøft.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>